Top10: Her skal du på skiferie i Nordamerika

Når kun det bedste er godt nok, når du skal på ski i USA eller Canada. Se, hvor du skal tage hen.

Sun Valley Lodge, Idaho, USA, er ren behagelighed med knitrende pejse, bløde sofaer og senge i den gammeldags stil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com/blueboy1478

Skisturismens vugge stod i Europa.
Men siden er de kommet rigtig godt efter det, på den anden side af Atlanten.

Læs også: 3 dyre og 3 billige skiferier

Siden skiområder som Sun Valley i Idaho i USA i 1930'erne fik gang i skiturismen er det gået slag i slag.

Nu har snartsagt enhver stat med bare et nogenlunde snefald og lidt kuperet terræn mindst et skiområde.

Men skal det være godt, så ved Forbes, hvor det skal være. Det amerikanske erhvervsmagasin, som er kendt for sine "lister", mest for den over verdens rigeste mennesker, har også lavet en liste over de ti bedste ski-resorts i Nordamerika.

Flest ligger i vest i Rockey Mountains hvor sneen, som er tør og knitrende, falder i metervis - "champagne powder" som den kalde. Men også et par områder i det østlige USA og Canada er med på listen, selv om sneen og skiforholdene ikke kan sammenlignes.

"Men vi ville gerne finde et geografisk udbud, og i denne sammenhæng handler det lige så meget om komfort og luksus på de valgte skilodges, som kvaliteten af skiløbet," forklares baggrunden for de ti valgte skilodges og skiområder.
 

Little Nell

Aspen, Colorado, USA
Skiområdet har været chic så længe, at det er i fare for at være passé. Med myldret af demi-celebrities og lange liftkøer burde man vælge uden om - hvis det altså ikke lige var for, at Aspen er velsignet med noget af det bedste skiløb i Nordamerika.
"The Little Nell" ligger for foden af Aspen Mountain og har siden 1989 været et byens "steder" med god restaurant og 92 værelser. De har alle pejs, hvor man kan slappe af foran knitrende ild efter en lang dag på ski, hvis man ikke i stedet vælger hotellets spa.
Info: thelittlenell.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 7,62 meter.
Skiløb fra 2.420 til 3.420 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 30 pct.
Skiløb for gode skiløbere: 35 pct.
Skiløb for begyndere og øvede: 35 pct.
Antal pister: 76.
Antal lifter: 8.
 

Inn at Beaver Creek

Beaver Creek, Colorado, USA
Skiområdet, der ligger vest for Vail, har i de senere år forvandlet sig fra en køn lille skiby til en skiversion af en mega-mall. Bygninger i pseudo-alpin stil skyder op, men selve skianlægget er godt og udfordrende både for begyndere og øvede skiløbere. 
"Inn at Beaver Creek" ligger kun få meter fra liften ved den vestlige piste i anlægget. Her er komfortabelt med jacuzzi i alle værelser og morgenmad inkluderet i overnatningsprisen.
Info: innatbeavercreek.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 8,40 meter.
Skiløb fra 2.255 til 3.487 meter over havet.
Skiløb for gode skiløbere: 27 pct.
Skiløb for øvede: 39 pct.
Skiløb for begyndere: 34 pct.
Antal pister: 146.
Antal lifter: 13.


Fairmont Chateau Whistler

Whistler, British Colombia, Canada
Jævnligt udråbes den massive slotslignende "Fairmont Chateau Whistler" som en af verdens bedste ski resorts. Og det luksuriøse hotel for foden af Blackcomb og Whistler bjergene kan da også byde på noget af Nordamerikas bedste skiløb plus heli-skiing.
Efter skidagen kan gæsterne slappe af i Mallard Lounge, spise i Wildflower restauranten eller få behandlet de ømme muskler i hotellets spa.
Info: chateauwhistlerresort.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 9,14 meter.
Skiløb fra 675 til 2.284 meter over havet.
Skiløb for gode skiløbere: 30 pct.
Skiløb for øvede: 55 pct.
Skiløb for begyndere: 15 pct.
Antal pister: 200.
Antal lifter: 33.
 

Stein Eriksen Lodge

Deer Valley, Utah, USA
Siden den tidligere skistjerne og guldmedaljevinder ved Vinter-OL i 1959 flyttede til USA for fyrre år siden, har han arbejdet for at få USA på ski. Både som skinstruktør og som skaber af luksus skiresorts, hvor toppen er "Stein Eriksen Lodge" med masser af åbne ildsteder og restaurant Valhalla. resorten blev udbygget i forbindelse med vinter-Ol i 2002, men det er stadig svært at få værelser i højsæsonen.
Skiområdet i Wasatch bjergkæden er designet, så der er skiløb for alle aldre og alle skievner. Der er mere udfordrende bjerge, men næppe nogle, der er mere komfortable.
Info: steinlodge.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 7,62 meter.
Skiløb fra 2.000 til 2.917 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 35 pct.
Skiløb for øvede: 50 pct.
Skiløb for begyndere: 15 pct.
Antal pister: 88.
Antal lifter: 15.
 

Amangani

Jackson Hole, Wyoming, USA
Aman Resorts er kendt for uforlignelige resorts på tropiske øer som Bora Bora og Amanpuri. Men nu har kæden åbnet sin første "kolde resort" i Nordamrika, som også er den første i den del af verden. "Amangani" ligger med sine 40 suiter på en bjergside med udsigt over Teton Pass, som deler Snake River Range og de snedækkede Teton bjerge.
Efter en dag på Tetons udfordrende pister kan man slappe af i varme bade eller massagesenge inden middagen i grill-restauranten, der har asiatisk mad med et vestligt touch på menuen.
Info: amangi.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 10,16 meter.
Skiløb fra 1.920 til 3.185 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 15 pct.
Skiløb for gode skiløbere: 45 pct.
Skiløb for øvede: 40 pct.
Skiløb for begyndere: 10 pct.
Antal pister: 86.
Antal lifter: 10.
 

Chateau Mont-Tremblant

Mont Tremblant, Quebec, Canada
Der er ren fransk stemning over skiområdet nordvest for Montreal, hvor skibyen med sine brostensbelagte gader emmer af gallisk charme.
"Chateau Mont-Tremblant", som har ski-in-ski-out, ligger med udsigt ned over skibyen og afspejler områdets historie med de franske pelsjægere med masser af snesko og dyreskind på væggene.
Info: fairmont.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 3,81 meter.
Skiløb fra 265 til 875 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 25 pct.
Skiløb for gode skiløbere: 25 pct.
Skiløb for øvede: 33 pct.
Skiløb for begyndere: 17 pct.
Antal pister: 92.
Antal lifter: 13.
 

Topnotch

Stowe, Vermont, USA
Det er uretfærdigt at sammenligne sneen her med den knitrende powder i Utah. Men Stowe er et af de bedste skiområder øst for The Rockies med førsteklasses forkælelse.
"Topnotch" ligger mellem den pittoreske Stowe og Mount Mansfield med skianlægget Stowe Mountain Resort og er et perfekt udgangspunkt for skiferien. Lodgen vedligeholder desuden et net af langrendsspor. 
Info: topnotch-resort.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 6,60 meter.
Skiløb fra 620 til 1.340 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 25 pct.
Skiløb for øvede: 60 pct.
Skiløb for begyndere: 15 pct.
Antal pister: 48.
Antal lifter: 11.


Sun Valley Lodge

Sun Valley, Idaho, USA
Det var her det begyndte tilbage i 1930'erne, da folk som bl.a. Ernest Hemingway og andre, der havde lært at løbe på ski i Europa, opdagede mulighederne i dalen. Det er stadig utrolig populært omend det ikke har de store muligheder for eksperterne. Til gengæld er det himmel for begynderne.
Lodgen er ren behagelighed med knitrende pejse, bløde sofaer og senge i den gammeldags stil. Det er ikke fashionabelt, men med god mad, god beliggenhed og gode skiforhold er det bare stedet.
Info: sunvalley.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 5,58 meter.
Skiløb fra 1.753 til 2.789 meter over havet.
Skiløb for gode skiløbere: 22 pct.
Skiløb for øvede: 42 pct.
Skiløb for begyndere: 36 pct.
Antal pister: 78.
Antal lifter: 18.


The Peaks at Telluride

Telluride, Colorado, USA
Hotellet kan både tilbyde skiløb i San Juan bjergene og Golden Door Spa, der er en af verdens bedste. Der er 174 luksuriøse værelser og suiter og 14 penthouse lejligheder og ski-in ski-out direkte til lifterne.
Skiområdet er kendt som udfordrende og er på det seneste udvidet til dobbelt størrelse, så på en uges skiferie hele tiden kan finde en ny nedfart.
Info: thepeaksresort.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 7,84 meter.
Skiløb fra 2.659 til 3.737 meter over havet.
Skiløb for gode skiløbere: 40 pct.
Skiløb for øvede: 38 pct.
Skiløb for begyndere: 22 pct.
Antal pister: 85. 
Antal lifter: 15.


Sonnenalp

Vail, Colorado, USA
Hvis ikke hotellet var så godt, ville den bastante bayerske stil nok virke latterlig. For Sonnenalp er mere alpestil, end man kan finde det nogen steder i Alperne. Men på sin vis er det også charmerende, og alle værelser har store badekar og gulvvarme.
Sonnenalps service rækker dog ikke så langt, at den kan ikke hælpe gæsterne hurtigere gennem liftkøerne - men når man endelig når toppen er skiområdet stadig et af de bedste i verden.
Info: sonnenalp.com

Skiområdet:
Snefald i sæsonen: 8,78 meter.
Skiløb fra 2.475 til 3.526 meter over havet.
Skiløb for eksperter: 40 pct. 
Skiløb for øvede: 32 pct.
Skiløb for begyndere: 28 pct.
Antal pister: 193.
Antal lifter: 33.

Se også: Her holder stjernerne vinterferie