Tobago er luksus på den stille måde

Her er ingen limousiner, kasinoer eller butikker med alverdens designerbrands - Tobago byder på nærvær, ro og tid.

Rejseliv imported photo
Foto: Scanpix

Hvis ferieønskerne står på luksus med store armbevægelser og larmende overflod i stil med Stein Baggers nu berømte weekendtur til Dubai, så er Stonehaven Villas på den caribiske ø Tobago ikke det rette sted.

Går ønskerne derimod i retning af en mere afdæmpet luksus med oceaner af stilhed, fred og ro kombineret med de smukkeste omgivelser, æstetik og en venlig, men aldrig pågående, befolkning – ja, så er Stonehaven Villas og Tobago det helt rigtige sted.

Tobago er på alle måder en perle. Naturen er vidunderlig, frodig og uspoleret. Der er et fugleliv, som vil få enhver ornitolog til at drømme sødt om natten. Og allervigtigst: Tobago har som en af de få øer i Caribien endnu ikke overgivet sig og blevet til en af verdens utallige supereffektive turistmaskiner. Tobago er autentisk – og et af de allersidste steder, hvor man endnu kan opleve ægte caribisk levevis.

Men selv om turistindustrien ikke er højglanspoleret på Tobago, der sammen med naboøen Trinidad danner en lille selvstændig stat, så er her skam turister. Masser af turister. Både helt almindelige hverdagsturister – flest fra USA og England, men i stadig højere grad også fra de skandinaviske lande. Især svenskere og danskere har fået kig på Tobago. Således rejste flere end 6.000 fra Sverige og Danmark til Tobago i 2008.

Langt de fleste turister tilbringer en uge eller ti dage på et feriested i Tobago og slutter så af med fire dage på Trinidad, som lokalt kaldes Caribiens Singapore og er et ægte shoppingmekka. Her kan alt købes – og til fornuftige priser.

Arkitekttegnede huse
Men her er også turister, for hvem luksus er en nødvendig del af hverdagen – og de bor ikke på de almindelige ferieresorts, men i luksuriøse arkitekttegnede huse med udsigt til havet og tennisbanen i baghaven.

Stonehaven Villas er et sådan sted. Blot 20 minutters kørsel fra øens lufthavn ligger den lille enklave af 14 luksusvillaer placeret på smukkeste vis op ad en bakkeskråning i udkanten af regnskoven og med storslået udsigt til Det Caribiske Hav.

Hver enkelt villa er ejet af private familier/rigmænd – nogle fra Trinidad og andre fra USA og Europa. Fælles for dem er, at ejerne ikke bruger stedet fuldtids, og at husene lejes ud, når de er ledige.

Alle villaer er i 1800-tallets franske kolonistil – overalt med skønne eksotiske træsorter. Gæster bydes velkommen af en storslået indgang, der med det samme, man åbner hoveddøren, afslører en helt unik udsigt over villaens pool og det blå blå hav.

Villaerne i Stonehaven er tegnet af den svenske arkitekt Arne Hasselqvist, som boede hele sit liv på øen Mystique. Hasselqvist er kendt for at designe og bygge huse til verdens celebrities – blandt andre Prinsesse Margaret, designeren Tommy Hilfiger og musikerne Mick Jagger og David Bowie. Og ifølge kilder på stedet har Elton John netop besøgt Stonehaven. Fløjet ud og ind i privatjet, selvfølgelig. Samme kilde kunne også fortælle, at Whitney Houston for ganske nyligt har boet i Villa nr. 2. Samme villa, som vi skulle bo i...

Tre master bedrooms med hver sit tilhørende badeværelse, et kæmpe køkken med alle fornødenheder – inklusiv ismaskine og vinkøler og en skøn kølig stue gør billedet fuldendt. Og med den ultimative luksus for enhver forælder: Vores helt egen private hushjælp.

Hushjælpen Donna
Alene på ferie med tre børn, en pige i børnehavealderen og to drenge på 10 og 13, var hushjælpen Donna som sendt fra himlen. Tænk sig at tage på ferie – og så rent faktisk kunne holde ferie. Donna kom klokken 9 om morgenen. Ryddede op i huset, ryddede morgenbordet og vaskede vores tøj. Hun sørgede for tørre håndklæder til poolen – og for frokost, hvis man havde lyst. Hvis man ikke selv ville købe ind, klarede Donna også det. Og hvis man helt tilfældigt, 10 timers flyvetur hjemmefra, pludselig skulle få besøg af gode venner, ja, så kom Donna gerne om aftenen med råvarer og lavede middagen. Dette dog mod ekstra betaling. Men alligevel.

Med Donna havde jeg tid til at slappe af og hygge med ungerne. Der var tid til at hoppe i poolen flere timer om dagen og til at læse bøger for den lille – eller male i malebogen. Tid var der også til at ligge i solen og læse min helt egen bog. Superluksus. Eneste ulempe var Donnas stærkt vanedannende effekt!

Selv om villaen var skøn – og den bedste udsigt var fra terrassen til et af de store soveværelser på første sal – så var husets hjerte og omdrejningspunkt verandaen.

Verandaen er bygget ud i hele husets bredde og med adgang fra alle rum i stueetagen. Indrettet med smukke møbler i teak og mahogni og lukket i begge ender med charmerende sprosse-vinduer er verandaen det naturlige samlingspunkt.

Her tilbragte vi lange dovne dage og aftener i mørke med levende lys. Her trak vi ind, når vi trængte til en pause fra solen, eller hvis en af de lejlighedsvise støvregnbyger – takket været regnskoven – blev til ægte troperegn. Her spiste vi alle måltider, legede med Barbie, og her blev der brugt megen energi på at fange de alt for hurtige firben, som til tider aflagde os visit.

Farverige, eksotiske fugle
Haven omkring verandaen består af regnskoven og et fuglereservat. De mange fugle var en fryd for alle. Farverige, eksotiske fugle gjorde uden frygt stop på spisebordet, hvor de tog for sig af brød, frugt og juice. Små grønne skinnende kolibrier hang som minihelikoptere i blomsterne på træerne lige foran os.

Og lige før solopgang og solnedgang kunne vi med stor spænding spotte store flagermus, der flaksede rundt i palmerne.

Jeg kunne have tilbragt uger i denne perfektionerede luksus. Afslapningen og nydelsen var total. Men efter et par dage skulle der ske noget, mente mine drenge. Og da vi denne gang ikke skulle besøge Trinidad, ringede vi til vores hus-chauffør, Tam.

Først smuttede vi til øens hovedby Scarborough, hvor ca. 20.000 af Tobagos 50.000 indbyggere bor. At kalde Scarborough en by er lidt af en tilsnigelse – et kæmpe marked er nok mere korrekt. Der er få »rigtige« butikker med glasdøre og kasseapparat; de fleste handlende klarer sig med boder af træ.

Selv om sønnernes humør stod på shopping, var det svært at få afløb. Men en snorkel og svømmemaske blev det til samt to vandmeloner og ti bananer. Og et besøg på Kentucky Fried Chicken, som også er at finde på Tobago.

Med sparepengene i behold tog vi derfor hjem til vores villa. Hjem til vores boble af luksus midt i finanskrisen.