To kvinder nægtede at lade sig scanne

Siden body-scannere blev taget i brug i februar har kun to muslimske kvinder nægtet at lade sig scanne. De kom ikke med flyet til Pakistan.

Den ene af kvinderne angav religiøse årsager som grund til at nægte at lade sig bodyscannne, mens den anden nægtede "af helbredsmæssige årsager". Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Yates
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To muslimske kvinder har som de første passagerer nægtet at lade sig body-scanne i sikkerhedskontrollen. Det skete forleden i lufthavnen i Manchester, Storbritannien.

Se også: De holder øje med dig

Parret som blev tilfældigt udvalgt af sikkerhedspersonalert til scanning kom derfor hverken med på deres fly til Islamabad i Pakistan og mistede derved også værdien af flybilletterne svarende til 3.000-4.000 kr. stykket.

Den ene af kvinderne angav religiøse årsager som grund til at nægte at lade sig bodyscannne, mens den anden nægtede "af helbredsmæssige årsager".

Omkring 15.000 flypassagerer har allerede været igennem scannerne og de to muslimske kvinder, der rejste sammen, er tilsyneladende de eneste, der har afvist at lade sig scanne.

Ingen har klaget

De oplyste begge til personalet i lufthavnens sikkerhedskontrol, at de ikke var villige til at lade sig scanne. De blev derefter begge advaret om, at hvis de ikke gjorde det, ville de ikke få lov til at komme om bord på flyet fra Pakistan International Airlines.

Scannerne blev taget i brug i både Heathrow og Manchesters internationale lufthavn den 5. februar.

Scannerne viser sikkerhedspersonalet et såkaldt "nøgenbillede" af passagererne, der vil afsløre skjulte våben og sprængstoffer, men er blevet kritiseret fra forskellig side for samtidig at vise et omrids af passagerernes kønsdele.

Manchester Airport har bekræftet, at de to kvinder nægtede at lade sig scanne, men tilføjer, at de ikke har modtaget nogen klage fra kvinderne.

Big Brother advarer

Borgerrettighedsforkæmpere siger, at episoden er ideel til en retsag, der kunne skabe pæcedens for om scannerne er lovlige, og om man kan nægte.

Alex Deane, der er leder af Big Brother Watch, siger, at hans organisation gerne vil repræsentere kvinderne, såfremt de ønsker deres beslutning prøvet ved domstolene.

"Folk skal ikke ofre hverken helbred, tro eller værdighed eller for den sags skyld blufærdighed for at komme ud at flyve," siger Alex Deane.