To i hvert flysæde

Indisk flyselskab har fået påtale for at overfylde fly ved at lade passagererne have børn op til 12 år på skødet.

Det var en passager på et af SpiceJets ruter, der klagede over, at man tog flere passagerer om bord end der var sæder. Fold sammen
Læs mere
Foto: flickr/gullig

Jo højere load-faktor, jo bedre økonomi.

Læs også: Dyrest at flyve lavpris fra København

Sådan er det for alle flyselskaber. Men nogle er mere emsige for at stuve passagerer ind i kabinerne end andre.

Det indiske lavprisselskab, SpiceJet, har fået påtage af de lokale luftfartsmyndigheder for at se stort på sikkerhedsreglerne og overfylde flyvene.

Det var en passager på et af SpiceJets ruter, der klagede til Directorate General of Civil Aviation, efter en flyvning mellem Mumbai og Delhi, hvor der var flere passagerer om bord end der var sæder.

På flyvningen, der blev foretaget i juni i år, ventede 212 passagerer og ni børn under 12 år på at boarde en Boeing 737-900.

Men i sidste øjeblik blev flyet skiftet til en Boeing 737.800, som kun har en sædekapacitet op 189.

Ni børn sad på skødet
Personalet løste problemet ved at 15 passagerer blev ombooket til andre flyselskaber, og otte valgte at aflyse deres rejse helt.
De resterende passagerer gik om bord. 189 voksne plus de ni børn, som sad på skødet af voksne.

Ifølge gængse regler må børn op til to år sidde på skødet, mens børn mellem to og 12 år skal have deres eget sæde, selv om de flyver på "børnebillet".

Efterfølgende har SpiceJets nye ledelse kommenteret sagen. Til The Times of India siger den nyudnævnte direktør Kalanthi Maran, at efter myndighedernes påtale har den nye ledelse fundet de ansvarlige og "hoveder er rullet".