Ti tossede hoteller

GUIDE: Se hvor du skal bo, hvis det skal være lidt ud over det sædvanlige - i et strandet krydstogtskib, i en kugle i en trætop eller måske i et hotel bygget af salt.

Sun Cruise Hotel. Foto PR. Fold sammen
Læs mere

Sun Cruise Hotel
Hvad:
Et strandet krydstogtskib med havudsigt
Hvor: Jeongdong nær Gangneung på Sydkoreas østkyst
Info: esuncruise.com
Det 165 meter lange og 45 meter høje hotel er bygget som et krydstogtskib, og det siges at være verdens første af sin art. Det ligger på toppen af en klippe ud til Det Japanske Hav.. Flere bygget på samme måde er kommet til senere, bl.a. Ticanic Resort i Lara ved Antalya i Tyrkiet åbnet i 2003.

Et hotelværelse ud over det sædvanlige - i en kugle hængt op i et træ. Fold sammen
Læs mere

Free Spirit Spheres
Hvad: Et kugle i et træ
Hvor: Regnskoven på Vancouver Island i Canada
Info: freespiritspheres.com
De tre hotelværelser hedder Eve, Eryn og Melody, og de er gemt i hver sin kugle, der er hængt op i hvert sit træ. Kuglerne er godt tre meter i diameter, og en overnatning koster ca. 900 kr. pr. person.

Hotel Costa Verde. Foto: Cherie Stafford, Flickr. Fold sammen
Læs mere

Hotel Costa Verde
Hvad: Hotelsuite i en Boeing 727
Hvor: Manuel Antonio Nationalpark i Costa Rica
Info: costaverde.com
To soveværelser, badeværelser, opholdsrum og et lille tekøkken er der blevet plads til i den usædvanlige suite, som hotellet har indrettet i en gammel Boeing 727 fra 1965. Flyet, som har en fortid i South African Airways og det columbianske Avianca Airlines, var endt i San Jose lufthavn, hvorfra hotellet transporterede det i fem stykker på store ladvogne ind i junglen, hvor det blev føjet til det eksisterende hotel.

La Balade des Gnomes. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

La Balade des Gnomes
Hvad: Eventyrlige hotelværelser
Hvor: Heyd nær Durbuy i Belgien
Info: labaladedesgnomes.be
Stedets ejer, den pudsige arkitekt Noël, byggede i første omgang restaurant La Gargouille med speciale i økologi, lokale råvarer og utraditionelle retter. Senere har han med inspiration fra eventyr bygget utrolige hotelværelser - som de rene nisserier - ved siden af restauranten.

Aurora Express Bed & Breakfast. Foto: Flickr. Fold sammen
Læs mere

Aurora Express Bed & Breakfast
Hvad: Bo i en togvogn under nordlyset
Hvor: Fairbanks i Alaska, USA
Info: fairbanksalaskabedandbreakfast.com
De gamle togvogne står nu stille på sporene mellem tårnhøje grantræer og med udsigt ned over Tana floden og byen. Nu er de slidte sæder fjernet, og vognene er indrettet til overnatning, hver med sit design. En lokal kunstner har udsmykket vognenes buede lofter.

Spitbank Fort. Foto PR. Fold sammen
Læs mere

Spitbank Fort
Hvad: Et fort mellem Portsmouth og Isle of Wight
Hvor: En halv times sejlads fra Portsmouth eller Southampton i England
Info: amazingvenues.co.uk
Fortet blev bygget for at beskytte Porthsmouth havn mod angreb fra Napoleons hære. Hvor soldaterne dengang sov i hængekøjer, er der nu indrettet hotelværelser, hvor man kan overnatte til bølgeskvulp samt nyde gourmetforplejning.

Faralda Crane Hotel. Foto: Flickr. Fold sammen
Læs mere

Faralda Crane Hotel
Hvad: I en kran højt oppe over havnen
Hvor: Amsterdams havn i Nederlandene
Info: faralda.com
Ikke alene er udsigten fantastisk - 360 grader over havnen - indretningen er det også. Det er tre suiter i kranen, som har hver sit udtryk og er moderne, overraskende og især farvestrålende designet.

Nine Hours Hotel. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Nine Hours Hotel
Hvad: Sov i en kapsel
Hvor: Narita Lufthavn i Kyoto i Japan
Info: ninehours.co.jp
Konceptet er udbredt i landet, hvor det ikke er ualmindeligt, at travle forretningsmænd, der ikke kan nå hjem, snupper en billig overnatning. De indkapslede køjesenge er billige, og nogle har endda TV i fodenden, som også fungerer som en »rul-ned« dør. Nu er kapselhotellerne rykket ind i lufthavnen, hvor man kan købe sig en behagelig søvn mellem flyturene - fra 226 kr. for op til ni timer.

Palacio de Sal. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Palacio de Sal
Hvad: Et hotel bygget af salt
Hvor: Salar de Uyuni ved Potosí i Bolivia
Info: palaciodesal.com.bo
Umiddelbart ligner hotellet så mange andre hoteller, men det er sjældent, at gæsterne får besked på, at de ikke må slikke på væggene. Hotellet med de 30 værelser, som ligger ved en saltslette, kan nemlig smelte. Det er bygget op i saltblokke - både vægge, loft, borde og stole.

Hang Nga Villa. Foto: Flickr Fold sammen
Læs mere

Hang Nga Villa
Hvad: Crazy House i bogstaveligste forstand
Hvor: Dalat i højlandet sydvest for Nha trang i Vietnam
Info: crazyhouse.vn
Den vietnamesiske arkitekt, Dang Viet Nga, er gået Gaudi-amok. Midt i det pæne villakvarter rejser sig en gyser-grotte med spindelvæv, svampe, sorte huller og mystiske rødder, der breder sig over det lille hotel med 10 værelser.