Ti stille og lad være med at glo

Det er blot to af de ting, du skal huske, hvis du ikke vil være upopulær blandt de andre danske feriegæster.

Det kan godt være, at pigen i bikini er flot, men styr dig lige, mener de andre feriegæster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com

Hvor kan turister dog være irriterende – ja, naturligis ikke én selv, for man opfører sig jo altid pænt og nobelt, men de andre... Arrggghh!

Læs også: Det gør du bare ikke!

Sådan har rigtig mange danskere det, viser en spørgeundersøgelse, hvor rejsebureauet Apollo har spurgt danskerne til, hvad der er takt og tone på ferien.

Cirka 1.500 danskere mellem 25-65 år er på vegne af Apollo blevet kontaktet af analyseinstituttet Opinion Matters. De adspurgte fordeler sig desuden ud over hele landet for at sikre så dækkende en besvarelse som muligt.

»At slippe væk fra hverdagen er ikke ensbetydende med, at de gode manerer bliver efterladt hjemme, fortæller undersøgelsen os.
Mange danskere retter sig efter et sæt uskrevne regler for, hvordan man opfører sig, uanset om de udforsker historiske steder, slapper af ved poolen eller klæder sig pænt på til middagen,« konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.
Men der er selvfølgelig en del, der ikke husker at pakke omtanke for andre med i feriebagagen...

Husk lige affaldet!
De fem største aversioner for danske ferierejsende er at smide affald (på førstepladsen). Det siger 85 pct.af de adspurgte.
Dårlig kropshygiejne (59 pct.) kommer ind på en andenplads, mens det at tage billeder af andre uden at spørge først også generer mange (47 pct).

At tale højt på offentlige steder er ligeledes noget, der falder mange for brystet med 47 pct., og dét at undlade at give drikkepenge er heller ikke noget, danskerne bifalder (38 pct.).

Se også: Det må du ikke gøre i Thailand

Behold bikinitoppen på!
»Kvinder har størst tendens til at blive irriterede over, at der bliver smidt affald (88 pct. mod 82 pct. for mændenes vedkommende), og at man tager billeder af andre uden at spørge (53 pct. mod 41 pct.)

De har også størst tendens til at være modstandere af at lade bikinitoppen blive hjemme og nyde solen topløs.
Mere end en tredjedel af kvinderne (36 pct.) har problemer med topløs solbadning eller meget afslørende badetøj mod kun 17 pct. af mændene. Kvinder i et forhold uden børn har størst tendens til at føle sig ubehageligt til mode over det (31 pct.),« siger Rikke Koks Andreassen.

Både mænd og kvinder er modstandere af dårlig kropshygiejne (60 pct. af mænd og 59 pct. af kvinder), af at tale højt (48 pct. af mænd og 46 pct. af kvinder), mens kvinderne har større tendens til at synes, at det er dårlig stil ikke at give drikkepenge (40 pct. mod 36 pct.).

Læs også: Klamme ting, folk gør i fly

Ikke glo på min dame, makker!
Mænd er mest kritiske overfor dem, som åbenlyst beundrer det modsatte køn (27 pct. mod 21 pct.), hvilket især opleves blandt dem i alderen 55-65 år (30 pct.) og folk i forhold med børn (26 pct.) – måske fordi mænd ikke bryder sig om, at andre nyder synet af deres koner og døtre, mener Rikke Koks Andreasen.

Mænd har også en tendens til at være imod enhver form for opførsel, der kan fortolkes som blær.

De har større tendens end kvinderne til at se skævt til dem, som opfører sig mere flamboyant (29 pct. mod 26 pct.), som klæder sig på for at imponere (27 pct. mod 19 pct.), som bruger mange penge (27 pct. mod 19 pct.), som tager ekstremt mange billeder for at kunne vise sig overfor vennerne (25 pct. mod 19 pct.), og som giver særligt mange drikkepenge for at fremstå gavmilde (18 pct. mod 15 pct.).

»Det er tydeligt, at den mandlige takt og tone påkræver, at en ferierejsende med gode manerer skal være rolig, afdæmpet, selvsikker og ikke have behov for at opnå andres opmærksomhed eller beundring,« siger Rikke Koks Andreasen.

Læs også: Miljøsvin er de værste