Thailand sælger lige så godt som hidtil

Mens salget af rejser generelt falder, holder salget af rejser til Thailand sig uændret.

Der er i alt omkring 165.000 danskere på ferie i Thailand i løbet af denne vintersæson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Generelt falder rejseproduktionen i 2009 med gennemsnitligt 15 pct. på grund af finanskrisen – bare ikke på rejser til Thailand, lyder det fra Star Tour. Danskerne køber deres rejse til Thailand i op til et år før afgang.

 ”Vi åbnede for salget af næste vinters thailandsrejser for en måned siden, og der er indtil videre ingen afmatning at spore her. Det er tydeligt, at danskerne virkelig stor-elsker Thailand og prioriterer rejsen meget højt, selv i krisetider,” siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour. ”De sidste fem år er mange danskere nærmest blevet afhængige af, at bløde den sure danske vinter op med et eksotisk afbræk i Thailand, og det har de ikke til sinds at give afkald på.”

Der er blandt andet en meget kraftig stigning i antallet af børnefamilier, der drager til Thailand i vinterperioden. På to år er antallet af børnefamilier vokset med ca. 18 pct. til at udgøre ca. 38 pct. af samtlige danske ferierende i Thailand.

”Thailand topper med rekord mange danske gæster denne vinter, og sådan som tendenserne for salget næste vinter ser ud lige nu, vil jeg mene, det bliver status quo i vinteren 2009/2010,” siger Stig Elling.