Test: Hvilke ski skal jeg købe?

En ny skisæson er lig med nye ski i butikkerne. Men hvilke skal man vælge? Rejselivs skiekspert Sophie Fjellvang-Sølling anbefaler 16 par fordelt på fem kategorier: pisteski, offpisteski, parkski, all-mountain-ski og ski specielt til kvinder.

Sophie Fjellvang-Sølling - Rejselivs ski-ekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

PISTESKI

Skien til dem, der kører mest på pisterne. I de tilfælde foretrækker man et godt kantgreb på alle underlag og måske endda at få lidt fart på skiene.

Skiene er designet til at svinge let og til at hjælpe skiløberen til det sjove dynamiske skiløb.

Prisen hænger sammen med bl.a. stivhed på skiene.

1 Salomon Race X

1 Salomon Race X. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Er perfekt til pisten. Den svinger let samtidig med, at den har maksimal stabilitet, hvis man vil køre hurtigt.

Svingradius varierer, alt efter hvilken længde ski, man vælger.

Pris: 5.500 kr. salomon.com/dk

2 Atomic Nomad magnet

2 Atomic Nomad magnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Atomic er altid med helt fremme, når det gælder piste ski, og Normad serien er supergode piste ski. Magnet modellen er ikke Atomics topski, men man får rigtig meget ski for pengene.

Pris: 3.500 kr. atomic.com

3 Nordica Spitfire CA
Err en fantastisk all round carver. Den har slalomform spids og en storslalom form i resten af skien, hvilket gør den let at dreje, men stadig stabil.

Pris: 4.500 kr. nordica.com

ALL-MOUNTAIN SKI

Skiløbere verden over er blevet bedre og bedre på ski, og befinder sig langt mere over hele bjerget end tidligere. Derfor er udvalget af All-Mountains ski vokset utrolig meget de seneste år.

Denne type ski er designet til at kunne lidt af hvert over hele bjerget, den er bredere på midten af skiene og har derfor større bæreevne på underlag, som ikke er hårdt.

Den kører desuden bedre gennem bunker af sne og flyder mere ovenpå sneen i off pisten.

Flere skiproducenter er også begyndt at bygge rocker ind i skiene. Dvs. at spidsen og evt. enden af skien er bøjet lidt op. Dette giver en kortere kontaktflade på en hård piste, hvilket gør det lettere at svinge. Samtidig giver det en bedre bæreevne i den løsere sne.

1 Atomic Nomad Crimson TI

Skien føles let at køre både på pisten og off pisten. Den kan køres agressivt på pisten, men flyder let ovenpå sneen i off pisten.

Pris: 5.300 kr. atomic.com

2 Enduro RS 800 TI + Z12
Salomons Enduro serie er en bestseller. Alle modellerne er gode, men med denne får man meget ski for pengene. Den har en passende stivhed, og rocker konstruktion kombineret med en bredere talje på skiene giver en fed oplevelse.

Pris: 5.200 kr. salomon.com/dk

3 HEAD REW 85 pro

3 HEAD REW 85 pro. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Head er virkelig kommet på banen med gode ski de seneste par år, og denne model er en favorit blandt mange skiløbere. Den er let og flyder ovenpå sneen, og samtidig svinger skien som en carvingski.

Pris: 4.900 kr. head.com

OFFPISTESKI

Bedre skiløbere søger eventyr og de findes som regel udenfor pisten. Hvis man vil have det optimale ud af den løse sne, er en off piste ski at foretrække, dog skal de også kunne bruges på pisten.

en off piste ski er som regel over 100 mm under foden og har rocker i forski og evt.også i bagski. Når man kører i off pisten kan man opnå bedre balance ved at vælge en længde, som er lidt længere end det, man er vant til på pisten.

1 Line sick day
Line har været innovatør indenfor off piste ski siden firmaet startede i 1995. Denne ski beviser, at Line i høj grad stadig findes. Skien er meget let, men er alligevel meget stabil i høj fart.

Pris: 4.000 kr. lineskis.com

2 Salomon Q105

2 Salomon Q105. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Er den optimale blanding af en off piste ski med svingradius og stabilitet, som stadig kan fungere på pisten.

Pris: 4.000 kr. (uden bindinger) salomon.com/dk

3 Rossignol SIN 7
Rossignol har været tidligt ude med rockerteknologien, og SIN 7 har udviklet sig til at være en super off piste ski.

Pris: 4.000 kr. rossignol.com

PARKSKI

Terrænparker er efterhånden standardinventar på de fleste skidestinationer. Især de unge skiløbere udfordrer sig selv i parkerne igen og igen, og hop og rails stiller andre krav til skiene end f.eks. løs sne. Derfor er der kommet flere og flere ski i kategorien park ski de seneste år.

Kanterne på denne type ski er ofte forstærket, så de kan modstå metalrails og klare de hårde landinger. Skiene går op i begge ender og er designet til både at kunne køre forlæns og baglæns, de kaldes derfor twintip ski.

1 Salomon Suspect RLD

Skien er en gennemtestet model som med den såkaldte Edge amor teknologi (stålkanterne er specialbehandlet, så de er ekstra slidstærke) kan holde til alt!

Pris: 3.500 kr. salomon.com/dk

2 Armada Halo 2

Skien har beholdt sit 5-dimensionelle indsving og den samme udformning som den tidligere model. Skien er dog blevet en smule bredere ski for en lettere landing. Skien er god både til eksperter og begyndere.

Pris: 4.200 kr. (uden bindinger) armadaskis.com

3 Nordica Badmind
Man får meget ski for pengene med denne ski. Det er en let ski, som har godt »pop«/»rebounce«, men som samtidig er stabil ved inrun til hop og landinger.

Pris: 4.500 kr. nordica.com

KVINDESKI

Producenter af ski har i løbet af de seneste år indset, at kvinder har behov for andre specifikationer på skiene end mænd. De skal veje mindre, være kortere, bindingerne sidde lidt længere fremme og være mindre stive. I hver af de fire kategorier bliver der produceret kvindeski, og udviklingen har været rivende, så ski målrettet til kvinder er både gode og har flotte designs.

Pisteski
Elan Inspire

Let kørt ski, som er designet med en venstre og højre ski, som bøjer lidt op ved inderkanten. Den fanger derfor ikke sneen og det bliver lettere at svinge.

Pris: 4.000 kr. elanskis.com

All Mountain-ski
Head MYA8

Skien overraskede virkelig både på pisten og off pisten. Den flyder let, men kører samtidig let gennem bunker af sne på pisten.

Pris: 5.600 kr. head.com

Off piste-ski
Armada ARVW

Er superlet at køre og har et fedt design.

Pris: 4.500 kr. armadaskis.com

Parkski
Atomic Vantage Supreme

Skien har vundet flere tests for sine egenskaber i både parken og på hele bjerget. Skien kan det hele.

Pris: 3.300 kr. atomic.com

Anbefalingerne bygger på en blanding af internationale tests og Sophie Fjellvang-Søllings egne prøveløb foretaget i november 2013.