Tag til »Putins mest forhadte land«, og spis amerikanernes bud på årets ret

Georgien har i de sidste tre årtier gennemgået en kolossal forvandling. Landet er gået fra at være et ekssovjetland i krise til at optræde på utallige lister over »must see«-rejsedestinationer i internationale medier. Og der er masser at komme efter i det lille land.

I Georgien ligger mange kirker og klostre på toppen af bjergene. For landet har igennem mange hundrede år været påvirket af krig, og derfor var det – ifølge lokale guider – smart at placere »vigtige bygninger« på toppen af bjergene, hvor de er svære at erobre eller ødelægge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Krill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

»Velkommen til Georgien. Putins mest forhadte land.«

Sådan stod der på bagsiden af en af landets aviser i starten af juli, dagen efter at et forbud – med præsident Putins underskrift – forhindrede flyafgange mellem nabolandene Rusland og Georgien.

Forbuddet ramte ikke kun tusindvis af russere, der skulle til Tbilisi på sommerferie – det ramte georgierne på et meget ømt punkt: deres turisme.

For det er lykkedes Georgien at gøre det, mange tidligere sovjetlande endnu ikke er lykkedes med: De er gået fra at være et nedbrudt land med fattigdom og madkøer til at ligge øverst på utallige lister over steder, man skal besøge ifølge internationale medier.

En journalist for The New York Times mente i en artikel sidste år, at landet er ved en skillevej, hvor den nye generation forsøger at starte forfra for at gøre op med deres sovjetiske fortid.

»Det er en del af tiltrækningen,« skrev journalisten og fortsatte:

»De har de grundlæggende elementer dækket: god mad, smukke bjerge, pålidelig sne og indbydende mennesker – resten finder de ud af med tiden.«

Men det er ikke mere end fem-seks år siden, at det kun var vovede backpackere, der fandt vej til Georgien – et lille land med kun 3,7 millioner mennesker på grænsen mellem Europa og Asien.

Stalin, vodka og en ny slags pizza

Hurtigt begyndte turisterne at strømme til fra hele verden: Folk fra Dubai kom om vinteren for at opleve, hvordan sne føltes. Kinesere kom på grund af de billige priser, russere for at se Josef Stalins fødeby, Gori, og nordeuropæere, fordi de havde hørt rygter om Georgiens formidable mad og vin.

Der er rigtignok mange grunde til at tage til Georgien. Såsom deres svar på pizzaen – adjaruli khachapuri, som er et bådformet brød, der er fyldt med to slags georgisk ost og et råt æg i midten, og som er blevet spået til at være »årets ret« af de amerikanske restaurantkonsulenter af&co. Eller deres traditionelle tøndevin og deres chacha – »georgisk vodka«, som nogle kalder det. Eller deres enormt smukke bjerge og hovedstaden Tbilisis unikke baggårde.

Befolkningen i Georgien er kendt for at være utrolig gæstfri og imødekommende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Søren Frank.

Landets pludselige succes er dog ikke kommet uden hårdt arbejde. Alt har været nøje planlagt. Den forrige præsident Mikheil Saakasjvili, der i 2003 vandt præsidentvalget, gjorde alt for at reklamere for sit hjemland. Han bragte georgisk vin og folkedans til udlandet, og han inviterede journalister til Tbilisi, hvor han sørgede for, at de fik så god en oplevelse, at de ville skrive hjem om det.

Og det lykkedes ham. Han blev venner med Vesten og hængte EU-flag over hele Tbilisi, som stadig hænger der. Præsidenten selv blev efter otte år ved magten beskyldt for magtmisbrug og underslæb, og han flyttede til Ukraine, hvor han blev borgmester i Odessa, indtil han kom i unåde hos den tidligere præsident Petro Porosjenko og blev udvist. I dag er han tilbage i Ukraine.

Men Georgien har fortsat udviklet sig til at være et rent paradis for alle andre, og udviklingen banker fortsat derudad. Sidste år deltog Georgian National Tourism Administration i 24 turistmesser og afholdt selv 150 presseture, der igen bragte landet på diverse magasinlister. Ifølge The Global Economic var landet en af de hurtigst voksende rejse- og turismeøkonomier i 2017.

Der bor lidt over 1,1 millioner mennesker i den georgiske hovedstad, Tbilisi, der ud over lækker mad, vin og flot keramik er kendt for at have et godt natteliv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vano Shlamov/AFP/Ritzau Scanpix.

Kunne være verdens lykkeligste land

Nutsa Ertisavi blev født, året inden Sovjetunionen brød sammen. Georgien var et »mørkt og koldt land«, da hun var barn, og mange steder var der hverken mad, gas eller elektricitet. Og så havde landet problemer med inflation, korruption, kriminalitet, arbejdsløshed og mangel på information.

»Folk forblev positive på trods af al den modstand, de oplevede, hvilket hjalp os til at udvikle et stærkt land,« siger hun.

I dag arbejder hun på »Gallery 27«, der udstiller og sælger varer fra lokale kunstnere. Hver dag tager hun imod turister, der finder vej til det godt gemte galleri – som blev en smule nemmere at finde, efter at The New York Times skrev om det.

Hun begyndte for alvor at lægge mærke til et stigende antal turister tilbage i 2014, hvor det især blev populært at tage op i bjergene, hvor mange af landets kirker og klostre ligger. For Georgien har igennem mange hundrede år været påvirket af krig, og derfor var det – ifølge lokale guides – smart at placere »vigtige bygninger« på toppen af bjergene, hvor de er svære at erobre eller ødelægge.

I sin bog »Grænsen« udgivet i 2016 rejser den norske forfatter Erika Fatland rundt i Ruslands 14 grænselande. Her konkluderer hun, at Georgien nok ville være verdens lykkeligste land, hvis landet ikke havde Rusland og Tyrkiet som naboer.

Maden er en af grundene til, at flere og flere turister tager til Georgien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Søren Frank.

Georgien var en del af Sovjetunionen frem til dets sammenbrud i 1991, men havde igen russiske styrker inden for sine grænser i 2008, hvor nabolandet besatte regionerne Abkhasien og Sydossetien. Rusland anser regionerne for at være selvstændige og har stadig styrker udstationeret der. Ifølge international lov har Rusland dog besat regionerne.

Naboer sætter fred højest

Alligevel er der for det meste ingen sure miner mellem russere og georgiere, lyder det fra begge sider. Mennesker og politik kan adskilles, og de to folkeslag har over 200 års fælles historie, fælles religion og fælles sprog, da mange – særligt ældre – georgiere også taler russisk. Utilfredsheden skyldes heller ikke kun præsident Putin. Befolkningen er trætte af Georgiens mudrede magtelite, der uofficielt styres af formanden for landets største parti, Dream Party, Bidzina Ivanisjvili, som også er landets rigeste mand. Han er desuden ejer af en af Tbilisis mest mærkværdige boliger, der ligger hævet over byen, så alle kan se den.

Mange rejser til Georgien for at vandre i naturen eller stå på ski i bjergene om vinteren.Vano Shlamov / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: Vano Shlamov.

Selv om der er tydelige politiske problemer i Georgien, kan det ikke mærkes på georgierne selv, der smilende tager imod turister, viser dem rundt og på insisterende russisk vejleder til byens bedste mad.

Men der er god grund til snart at besøge landet og ikke lade Georgien stå på en uendelig »bucketlist«. For landets charme ligger i historien og i de bittesmå lejligheder i den gamle by, der vidner om det kommunistiske styre. Og charmen ligger i landets bjerge, i kirkerne og klostrene, som – hvis udviklingen fortsætter – snart er renoveret og overrendt af turister med selfiestænger.