Tæt på verdens største rovfugle

I vendsyssel er du tæt på luftens konger, som kan lukke munden på en ulv og har et vingefang bredere end en carport.

Falkoneren har taget hætten af falkens hovede, og den begynder straks at orientere sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Lind
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næbbet er som et øksehoved. Kløerne kan lukke munden på en ulv, og vingefanget er bredere end en carport.

Læs også: Fly og fugle kolliderer i Kastrup

Når sådan en kleppert stryger få centimeter hen over éns hoved, dukker man sig uvilkårligt. Der er nu ingen fare for, at ørnen vil lande på én.

Ørnen er stjernen i formiddagens show på Ørnereservatet ved Bindslev mellem Tversted og Ålbæk i Vendsyssel – det eneste sted i Norden, hvor man kan komme så tæt på verdens største, hurtigste og smukkeste rovfugle.

Vi er 600-700 turister, der en sensommerdag har bænket os langs siderne af opvisningsplænen, hvor resultatet af godt 30 års arbejde med falke og ørne demonstreres af familien Wenzel og dens hjælpere.

Vikingernes jagtkammerater
De to daglige opvisninger indledes med et foredrag om rovfuglenes betydning i Norden, hvor der siden vikingetiden har været udøvet jagt med dem. Specielt ørnen og høgen var vikingehøvdingen eller kongens jagtkammerat.

Vi hører om de nødvendige rekvisitter: Handsker, hætte, bjælde og falkelokke. »Lokken« er en slagtet due, som falkoneren svinger rundt i en snor for at illudere et flyvende bytte for falken, der styrtdykker den ene gang efter den anden for at få kløerne i sit bytte.

Falkoneren »snyder« fuglen den ene gang efter den anden til ære for publikum, men endelig lader han den vinde.

Efter falkeprogrammet, der også omfatter falkonerer til hest, præsenteres luftens konger. Reservatet lægger særlig vægt på at vise kongeørne og havørne, men har også blandt andre sorte ørne og kejserørne.

Fanger ulve
Når man jager med kongeørnen, er harer, ræve og rådyr byttet, men hos Asiens nomadefolk kan selv ulve og sneleoparder blive fangsten.

Så griber ørnen med en fod fast omkring ulvens snude, og den anden fods kløer holder fast i struben eller hovedet. Når ørnen låser ulvens kæber fast, er det umuligt for rovdyret at bide fra sig.

Turisterne i Bindslev får af gode grunde ikke mulighed for at se kongeørnen slå kløerne i en levende ulv, men vi holdes bjergtagne af giganternes flotte svæveture over terrænet og deres præcise landinger på falkonerens arm.