Syv suveræne oplevelser i Sri Lanka

Skynd dig at pakke kufferten, hvis du vil opleve det autentiske, farverige og solvarme Sri Lanka, før landet bliver oversvømmet af turister.

Sri Lanka er omgivet af de skønneste strande, men på grund af borgerkrigen mod de tamilske tigre er det mest de vestlige og sydlige strandområder, der er udviklet til turisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dorthe Plechinger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som turist i Sri Lanka føler man nogle steder, at man er den første hvide person, der har sat sine ben i landet – nysgerrigheden er overvældende.

Næste: Unikt hotel i Viktoriansk stil og bountystrande

Men nej, portugiserne, hollænderne og englænderne har været her før og sat deres koloniale aftryk, blandt andet i form af prægtige bygningsværker og storslåede hoteller. Det vil sige, de af dem, der ikke blev ødelagt af den voldsomme tsunami for seks år siden, hvor 40.000 sri lankanere blev dræbt og hundredetusinde gjort hjemløse.

Nu har landet rejst sig igen, de tamilske tigre har strakt våben efter en brutal borgerkrig, New York Times har givet landet førstepladsen som det land, man bør se i 2010, ligesom regeringen satser kraftigt på at udvikle turismen voldsomt.

Med andre ord: Pak kufferten nu, hvis du vil opleve et af de mest farverige, venlige og ekstremt billige lande. Glem de gigantiske, bløde håndklæder, superhurtig betjening og det udvidede vinkort, for landet er ikke alle steder i turistgearet, men glæd dig til de storslåede bjerglandskaber, de brede og turkisblå strande, den gode stemning – og overraskelserne.

Her er Rejseliv.dk’s bud på syv suveræne oplevelser i Sri Lanka.

Den bjergtagende oplevelse
I midten af Sri Lanka ligger de bjergområder, hvor noget af den bedste te i verden dyrkes, så en rejse herop betyder både adgang til mange turist- og naturoplevelser i særklasse.

For eksempel er Sri Lanka et af de lande i verden med flest naturlige vandfald – 400 – og det tredjestørste te-producerende land i verden. Man kan tage toget fra Colombo og laaaaaaaaaaaangsomt nå til den højest beliggende by på øen, Nuwara Eliya, men man kan også forhandle en god pris med en privatchauffør og tage på tur med de stop, man ønsker.

Det gjorde vi: Lejede chaufføren Basil Fernando til en tre dages bjergtur. På kortet ligner turen på slump et par timers kørsel, men i virkeligheden tager det timer og atter timer på de snoede, men rimeligt vedligeholdte, bjergveje op. Først holder man vejret på grund af den farlige bjergtrafik, hvor sri lankanerne kører i modsatte vejbane i konstant dødsforagt og overhalelsesposition med hornet i bund, når et hjørne passeres i fuld fart, men siden holder man vejret, fordi det varierede landskab er så smukt.

Buddhas tand
Vi besøgte Kandy, Sri Lankas tredjestørste by, der er anlagt omkring en større kunstig sø, og som har to store turistattraktioner: Det smukke buddhistiske Temple of the Tooth, hvor man kan opleve den største helligdom på øen – en hjørnetand, der efter sigende har tilhørt Buddha.

Den har så stor betydning som både politisk og religiøs relikvie, at templet blev bombet af den tamilske oprørsbevægelse i 1998, og siden har der været omfattende sikkerhedsmæssige (og tækkelighedsmæssige) tjek, før man får lov at komme ind. Så husk lige tørklædet.

To gange om dagen bliver dørene ind til den allerhelligste del af templet, hvor tanden befinder sig under lås og slå i en guldboks, åbnet, og i lange rækker får man lov at defilere forbi for at få et glimt af den hellige hjørnetand i boksen. Er det eller er det ikke en tand? Og er det selveste Buddhas? Ja, man skal godt nok være udstyret med en god portion velvilje for at finde et troværdigt svar, men selve templet er absolut et besøg værd.

Prøv også at se The Kandyan Dance, hvor man kan opleve den sri lankanske historie fortalt gennem en farverig danseforestilling. Som det store clou går danserne på ulmende gløder – en hyldest til vegetarer, for man skulle efter sigende kun være i stand til at udføre forestillingen, hvis man har levet vegetarisk i længere tid forud.

Te i de højere luftlag
Undervejs til Nuware Eliya, der er øens højest beliggende by med en deraf følgende lavere temperatur, ser vi de utallige smukke teplantager, der strækker sig op ad bjergsiderne. Jo længere op i kølighed, des mere udsøgt smag på teen. Det er dog svært ikke at tænke på, at teplukkerne er stærkt underbetalte tamilere med en dagsløn på ofte mellem 12,5 og 25 kroner. Eller at de lever livet farligt, hvilket træstokkene, de alle bærer foran sig, vidner om: De skal bruges til at skræmme de mange slanger væk med.

Nuwara Eliya viser sig at være en nogenlunde lige så larmende, osende og støjende storby som byerne nedenfor. Om end lidt køligere. Det var her, englænderne anlagde tefabrikationen, og det engelske præg hersker især lidt uden for byen og ved cricketbanen, hvor en helt lille engelsk by samt det grandiose The Grand Hotel med et pertentligt pyntet haveanlæg forvirrer en: Excuse me, Sir, have I taken the wrong turn – is this England?

Den engelske illusion fortsætter ned ad bjergene. Nu på vej mod byen Ella: Engelske haver med løg, kål, gulerødder og salat ligger i nogle af de skønneste landskaber, vi endnu har set, og da vi når det ualmindeligt smukke vandfald Ravana Fall, er ikke et øje tørt. Det bliver det heller ikke i Ella, der først og fremmest bør besøges for sin storslåede skønhed højt oppe i bjergene med sin fantastiske udsigt, hvor det vigtigste i livet virker som at meditere over naturen eller lytte til munkenes sang om morgenen fra dalene.

Men bliv nu ikke forskrækket, hvis du også om morgenen bliver vækket af en infernalsk og forhistorisk togtorden – jernbanen til Badulla løber tæt ved byen i bjergene…

Næste: Unikt hotel i Viktoriansk stil og bountystrande