Syv særlige oplevelser på Madeira

Madeira er en oase i Atlanterhavet: frodig, smuk og stejl – en blomsterø, der byder på et væld af særsyn og specialiteter. Resjeliv har udvalgt syv af de bedste oplevelser.

28REJFOTO-141619.jpg
I Monte kan man prøve en tur i de historiske kurveslæder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birgitte Bregnedal

Indflyvningen til Madeira foregår over havet langs havnefronten, hvor hovedbyen, Funchal, ligger som et grønt amfiteater med hvide huse, der kravler op ad bjergsiden. Grøftekanterne myldrer med tallerkensmækkere og et væld af eksotiske blomster. Øen er så grøn, at det skærer i øjnene. Madeira byder på massevis af skønne oplevelser.

Her har vi valgt at fokusere på syv helt særlige, som bl.a. handler om sport, natur og gastronomi.

1. Mød legenden

På havnepromenaden i Funchal står en 3,4 meter høj statue af Cristiano Ronaldo. Fold sammen
Læs mere

Cristiano Ronaldo kommer fra Madeira, men allerede som 12-årig flyttede han fra fødeøen til Lissabon for at udfolde sit talent. Alligevel er han stadig synlig i bybilledet i Funchal. Vest for havnepromenaden poserer en 3,4 meter høj statue af fodboldspilleren, som blev opsat i december 2014. For fodboldfans er det sjovt at tage turen op ad trapperne til CR7-museet, der er opkaldt efter Ronaldos initialer og trøjenummer. Indenfor i det 400 kvadratmeter store lokale bliver man mødt af en stribe kæmpefotos af Ronaldo, en naturtro voksfigur og en imponerende samling af trofæer fra den 31-årige spillers karriere. Her står de forgyldte bolde fra de fire gange (2008, 2013, 2014 og 2016), hvor Ronaldo er blevet udnævnt til verdens bedste fodboldspiller (Fifa Ballon d’Or). Ronaldo har for nylig startet en hotelkæde op ved navn ’Pestana CR7’, hvor det første hotel i rækken selvfølgelig ligger i Ronaldos fødeby, Funchal.

Hvad: Cristiano Ronaldo Museum
Hvor: Rua Princesa Dona Amelia 10, Funchal
Hvor meget: 5 euro (ca. 35 kr.)

2. Hop i bølgen blå

Madeira er en vulkanø langt ude i Atlanterhavet, næsten 1.000 km fra det europæiske fastland. Det smukke hav, som omkranser øen, byder på en række havbade, skabt af vind og vand i den porøse lava. I Lido-området, der ligger vest for Funchal, er badene forstærket med beton og indbyder til en dejlig tur i bølgen blå. Besøg også de naturskabte havbade på det nordlige Madeira i havnebyen Porto Moniz.

Hvad: En tur i havet
Hvor: Rundt på hele øen
Hvor meget: Gratis

Læs også: 24 timer i den smukke norske by Bergen

3. Eksotisk frugt og grønt

Paradisfugleblomsten er øens nationalblomst. Fold sammen
Læs mere

Madeira har et imponerende udvalg af eksotiske blomster. Øens nationalblomst er paradisfugleblomsten, der minder om et papegøjehoved. De vokser overalt på øen, der også har verdens største urskov af laurbær, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. For særligt blomsterinteresserede kan det anbefales at tage i den tropiske have, Monte Palace Tropical Garden, som ligger i Monte oven for Funchal. Det kan også anbefales at besøge markedet Mercado dos Lavradores i Funchal. Her kommer alle sanser i spil, når der duftes til krydderier og smages på eksotiske frugter.

Hvad: Monte Palace Tropical Garden
Hvor: Monte, oven for Funchal
Hvor meget: Ca. 75 kr.

4: Tur langs levadaerne

Den store frodighed i og omkring Funchal skyldes vandingskanalerne, kaldet levadaer. De forsyner byen med vand fra de regnfulde områder af øen, der har i alt 2.500 km. levadaer. De første levadaer blev anlagt for over 500 år siden til vandmøller og dyrkning af sukkerrør. Tre af levadaerne kandiderer til optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste. Langs levadaerne er der anlagt stier til de opsynsmænd, som holder øje med kanalerne. Stierne er også åbne for turister, og det kan anbefales at tage en vandretur langs en levada. Turene er kategoriseret fra let til svær og går gennem afvekslende og frodige landskaber. På vejen passerer man bananplantager, vinmarker, går under vandfald og gennem fugtige tunneller. Undervejs er der også en uvant ro, og kun naturens lyde stjæler billedet: fugle, frøer, fossende vandfald, klukkende kanaler og vinden i trætoppene. For at få mere info om turene kan du spørge på hoteller, hos den lokale turistinformation eller begive dig ud på egen hånd.

Du kan også downloade appen ’WalkMe Madeira’.

Hvad: Vandretur langs levadarerne
Hvor: Flere steder på øen
Hvor meget: Prisen kan variere

5. Smag på espadafisken

Espadafisken fanges i havet omkring Madeira og serveres ofte med banan. Fold sammen
Læs mere

Madeiras køkken byder på et væld af lækre fisk og skaldyr fra Atlanterhavet. Omkring øen lever den særlige dybhavsfisk espada, der kun findes to steder i verden – på Madeira og i farvandene rundt om Japan.Fisken fanges med line på stor dybde. Den er ikke set i live, da den dør på vej op af vandet på grund af det store fald i tryk. Espadafisken er ikke til at komme uden om på en rejse til Madeira. Den specielle fisk er på menukortet overalt på øen og serveres mange steder med banan. Hvilket gør den vældig børnevenlig.

Hvad: Espadafisk på menuen
Hvor: Byens restauranter
Hvor meget: Prisen kan variere

Læs også: 5 oplevelser i Chiang Mai

6. Skål i Madeira

Hedvinen Madeira bærer øens navn. Den første Madeira-vin blev fremstillet ved et tilfælde, da en ladning vin kom retur fra Østen uden at være afsat. Forventningen var at kassere vinen, men det viste sig, at den lange sejltur under varme forhold havde givet vinen en helt særlig karakter. Dermed var Madeira-vinen opfundet. I det tidligere franciskanerkloster ved havnen i Funchal kan man besøge Blandy’s Wine Lodge og få en guidet tur – og selvfølgelig smage på hedvinen i forskellige prisklasser.

Hvad: Smag på Madeira
Hvor: Av. Arriaga, 28, Funchal
Hvor meget: Priser fra 3,60 til 15 euro (ca. 25-110 kr.)

7. For fuld fart i kurveslæden

I Monte kan man prøve en tur i de historiske kurveslæder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birgitte Bregnedal.

Fra havnen i Funchal kan man se den hvide kirke med to tårne i Monte, der ligger 550 meter over hovedbyen. Lige neden for kirken står hvid- og blåklædte mænd iført stråhatte klar med kurveslæder. Siden 1850 har slædeførere, kaldet carreiros, fragtet folk ned til Livramento på en ti minutters slædetur. Dengang var det for byens fine folk, men nu er den 2,5 km lange tur til ære for turisterne. Den hurtige tur ned ad de stejle gader styres og bremses af to erfarne mænd. På de hurtigste stræk kommer farten op over 50 km i timen, hvilket gør turen til en unik og sjov oplevelse.

Hvad: Slædetur i høj fart
Hvor: Kirken i Monte
Hvor meget: Turen koster 25-45 euro (ca. 180-335 kr.) alt efter antallet af personer i slæden