Sydthailand set fra havet

Det er fristende at blive liggende ved poolen, men har man lyst til at give sig selv og sine børn lidt mere eventyr, byder Syd-thailand på adskillige oplevelser til havs.

Rejseliv imported photo
Klipper ved Railey Beach, der ligger en kort sejladtur med longtail-båd fra Krabi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Krogh og Anna Rossman Thejsen

En vrissent udseende gulgrøn varan med lange klør og kløvet slangetunge har parkeret sit halvanden meter lange legeme få meter fra de træborde og bænke, vi spiser ved.

Læs også: Østens børnevenlige paradis

Den er lidt skræmmende. Men også meget fascinerende, synes børnene – og vi voksne. Den kan brække en barnearm, men gør os ikke noget, hvis bare vi holder os på afstand, beroliger vores guide, kok og snorkelinstruktør med et afvæbnende grin.
Det vælger vi at stole på og retter igen opmærksomheden mod de krydrede ris, de grillede kyllingestykker og den udskårne frugt, der står på bordet foran os.

Det er frokosttid og vi er sultne efter en formiddag med speedbådssejlads og snorkeldykning ved to koralrev. Vores speedbåd er for kort tid siden stævnet ind ved bountyøen Koh Rok Nok, hvor vi er i godt selskab med varanen og en lille flok øvrige turister fra Kina, Tyskland og Holland. Koh Rok Nok er en af mange små øer i Malacca strædet, og en del af Koh Lanta Marine Nationalpark omtrent 47 kilometer syd for øen Koh Lanta.

Koh Lanta tiltrækker ligesom Krabi og Phuket med sine kridhvide strande, dybblå hav og høje serviceniveau hvert år tusindvis af danskere. Klimaet og omgivelserne er så behagelige, at det er fristende blot at bruge dagene ved poolen eller på strandsandet, mens man bliver gennembagt af solen og pløjer sig gennem en god krimi.

Vi lader os også friste, solbader og dovner og læser med til mordet er opklaret på romanens sidste side.
Men efter at have nydt den slags i et par dage får vi lyst til at udforske området lidt nærmere. Og opdager hurtigt, at man ikke skal begive sig ret langt ud på vandet eller ned under havoverfladen for at få store oplevelser. Også selv om vi i vores familie er en flok ikke specielt søstærke landkrabber uden dykkercertifikat.

Vi har booket en heldags snorkeltur med alt inklusive via en af de talrige turoperatører, som findes overalt på Koh Lanta. Turen er på seks timer og inkluderer tre snorkeldyk ved tre forskellige rev, frokost, drikkevarer og opsamling med speedbåd fra stranden foran hotellet. Dejligt bekvemt, og det hele til en overkommelig pris på ca. 150 kr. per person.

Efter frokosten og mødet med varanen på Koh Rok Nok er der en times afslapning i det varme sand indlagt i programmet. Derefter ud med speedbåd til det sidste rev og ditto snorkeldyk. Her får selv det kinesiske par, som lidt tøvende prøver snorkeldykning for første gang, en stor oplevelse. Man skal nemlig kun lige have hovedet og masken under vand, før man har frit kig til farverige klovnefisk, papegøjefisk, stimer af blæksprutter og nærmest neonfarvede koraller. Vandet er lunt og så klart, at man visse steder har op til 20 meters sigtbarhed.

Da speedbåden senere på eftermiddagen lægger til ved stranden på Koh Lanta, lige ved vores hotel, er vi alle trætte på den gode måde. I løbet af dagen har vi voksne skiftedes til at snorkle og har fået omkring en times snorkling hver, mens den anden har leget og samlet flotte muslingeskaller og sten på de mange forskellige strande sammen med vores treårige søn.
Efter snorkelturen tager vi en slappedag med svalende drikke, leg og solbadning ved poolen på hotellet. Men det smukke hav og de mange (for os) uopdagede øer i området lokker stadig. Og vi bliver enige om, at vi ikke kan rejse hjem uden at have oplevet de legendariske Phi Phi-øer, som efter sigende skulle have nogle af Thailands smukkeste strande.

Der er masser af afgange med minifærge hver eneste dag fra Koh Lanta, hvor vi bor, og halvanden times sejlads senere står de to øer – Phi Phi Don og den mindre Phi Phi Ley – pludselig skarpt i sollyset foran os og virker sært bekendte. Nærmest som vi havde det første gang, vi besøgte New York. Fordi begge dele er blevet afbilledet så mange gange, på postkort og i film, at man næsten ikke kan undgå at føle et lille deja vu.

Phi Phi lever op til sit gode ry. Havnen har et væld af små butikker, der sælger dykkerkurser og alskens krimskrams, og på caféerne hænger solbrune backpackere og dykkerinstruktører ud, mens reggae-rytmer i højttalerne udgør lydtæppet til den tilbagelænede stemning og den afslappede vibe, som giver en god modvægt til det faktum, at her er rigtig mange turister på meget lidt plads.

Tricket er at komme væk fra den travle hovedgade, og den nemmeste måde at gøre det på er at leje en vandtaxa – en såkaldt long tail-båd – og sejle ud til en af Phi Phis mange smukke strande.

Sejlturen med den hurtige long tail-båd langs kysten giver et fantastisk vue ud over Phi Phi. Og ikke meget kan måle sig med det syn, der møder os, da vi stævner ind mod en af strandene og må gå det sidste stykke gennem det azurblå vand.
Det. Skal. Opleves.

Kridhvid sandstrand, så langt fødderne orker at gå. Og i det klare vand en lige så indbydende blød sandbund, så langt øjet kan se. Dertil de fineste muslingeskaller og konkylier, som er skyllet op på stranden og som vi i vores lille familie bruger meget tid på at samle, beundre og lege med. På trods af mange andre turister er der faktisk plads nok til alle, både i sandet, vandet og på de udmærkede restauranter langs strandbredden.

Vi bliver der kun en dag. Men der er rigeligt med muligheder for at overnatte på Phi Phi, både budget- og luksusvarianter.

Efter turen til Phi-Phi er vi for alvor blevet bidt af saltvandet og vilde med de små karakteristiske long tail-både, som på disse kanter er lige så almindelige at lade sig fragte rundt med som taxaer og de knallerttrukne tuk-tukker.
Med den forlængede skrue monteret i bådens bagerste ende styrer de lokale vandfragtere sikkert langs kyster og uden om klipperne i vandet. Det kræver en lille gåtur gennem det lave vand for at komme ud til båden, men de fleste børn er vilde med det, og også pensionisterne tager det i stiv arm.

I båden sidder man på tværgående bænke som i en stor robåd, og der er naturligvis redningsveste i alle størrelser. Måske får man et skumsprøjt på T-shirten eller sommerkjolen, men hvad gør det, når man nu også får muligheden for at opleve fisk i alle farver fare forbi, limstensklipper tårne sig op langs kysten helt tæt på og måske få et glimt af en abe i en trætop?
Det er derfor også long tail-båden, vi hopper om bord i, da vi vil af sted til Railey Beach. Som er den strand, flere venner hjemmefra har sagt til os, at vi bare ikke må gå glip af.

Vi er på ingen måde overbevist om, at den kan måle sig med sandet og vandet ved Phi Phi øerne. Men da turen fra fastlandet Krabi, hvor vi bor i den anden uge af vores ferie, kun tager omkring 20 minutter, er der ikke andet for end at lade det komme an på en prøve.

Turen langs kysten, hvor kaptajnen hurtigt og sikkert styrer den lange båd udenom de mange klippefremspring, er i sig selv et lille eventyr, som især sønnike synes er sjovt at følge med i. Dernæst sporten i at gætte på, hvad der åbenbarer sig omkring det næste klippehjørne eller i den næste lille bugt – her er alt fra fiskere på arbejde med at hive aftensmaden ind til turisterne over luksuriøse speedbåde med festende gæster til bådebroer, som fører ind til små strande og beboelser. Til sidst dukker Railay Beach så op foran os. Det er ikke en stormende og øjeblikkelig forelskelse som med Phi Phi øerne. Men en forelskelse af den slags, der kommer snigende og pludselig har forankret sig godt og grundigt.
Den lille strand er ikke så overrendt som strandene ved Phuket, Krabi og Phi Phi, er udstyret med meget fint og blødt sand og indbydende klart vand, og så ligger den fantastisk smukt omkranset af 60-70 meter høje, smukke limstensklipper, der er overgroet med grønne palmer og vækster.
Vores dreng bygger sandslotte og brummer tilfreds, hver gang han lader sandet glide mellem fingrene, vi voksne læner os salige tilbage i vandkanten og udveksler blikke, som siger: Det her er hele turen værd, og vi gør det gerne igen. Til hver en tid.

Læs også: Det ukendte Thailand