Sydney Opera House fylder rundt

Det er 40 år siden, Jørn Utzons arkitektoniske nyskabelse i Sydney stod klar til operaelskere. I dag bliver Sydney Opera House brugt til mange typer musik og underholdning, men bygningens popularitet skyldes stadig primært arkitekturen.

Foto: Flickr.com/spaceodissey

20. oktober 1973 klippede den britiske dronning Elizabeth II båndet over til Australiens nye ikon. Begivenheden blev overværet af tusindvis af tilskuere, transmitteret direkte på tv, og markeret med festfyrværkeri. 

Manden bag Sydney Opera House, den danske arkitekt, Jørn Utzon, var dog ikke til stede. Ej heller blev hans navn nævnt. Det vender vi tilbage til. 

Se også: Guide til 5 følelser i Sydney

Utzon blev uddannet fra Københavns Kunstakademi i 1942, men var i 1940erne og det meste af 1950erne en forholdsvis ukendt arkitekt på den internationale scene. Indtil hans forslag til udformningen af et operahus i havnen i Sydney blev udvalgt blandt 233 bidrag. 

»Det helt særlige – set med 1950er-øjne – var, at min far ikke ville lave bygningen firkantet. Han ønskede at skabe en landskabelig skulptur,« fortæller Jørn Utzons søn, Jan Utzon. 

At operaen skulle have denne særlige form, var for Jørn Utzon en naturlig konsekvens af dens beliggenhed. Det nye kulturhus skulle ligge på en halvø ned mod havnen, hvor den omkransende by ville ligge højere end selve operaen.

»Det betød, at man ville komme til at se ned på bygningen samtidig med, at den ville kunne ses fra alle sider. Derfor skulle det ikke være en traditionel bygning med rør strittende op på taget,« forklarer Jan Utzon idéen bag hans fars banebrydende arkitektur. 

Utzon selv så ikke sin verdensberømte bygning som et mesterværk.

»Han så den snarere som en kæmpe udfordring – og en løftestang til at udvikle sig selv, at hvis man kunne gøre dét her, så var der langt flere muligheder foran ham,« siger Jan Utzon. 

En af udfordringerne var detaljerne. Utzon var yderst kræsen med detaljerne, for eksempel blev de flere end en million hvide tegl på taget nøje udvalgt og importeret fra Sverige på grund af deres selvrensende natur. 

En anden væsentlig udfordring var økonomien, som midt i 1960erne var skredet fra de budgetterede syv millioner til 102 millioner australske dollar, og den på det tidspunkt nyvalgte lokalregering ville derfor ikke indfri Utzons visioner for operahusets indvendige udseende. Så i februar 1966, efter godt syv år i Australien, forlod den danske arkitekt projektet, og selv om byggeriet og indretningen af huset fortsatte, trak den indmad, som efter Utzons exit blev brugt indenfor i operahuset, efter hans mening ned på det samlede udtryk af byggeriet. 

Og derfor var den danske arkitekt ikke til stede i Sydney, da dronning Elizabeth 20. oktober 1973 erklærede operahuset for åbent. 

Det vil han af naturlige årsager heller ikke være, når operahuset i år fejrer storstilet 40-års jubilæum. For Jørn Utzon døde i 2008, uden at have været tilbage i Australien. Dog blev han genforenet med sit værk for godt ti år siden, da operaens bestyrelse ville renovere bygningen, og hidkaldte arkitekten. 

Som stillede det krav,  at hans søn skulle med i projektet. Hvorfor det blev Jan Utzon, der repræsenterede sin far ved Collonade åbningsceremonien i 2006.

»Min far er for gammel til at foretage den lange rejse til Australien. Men han ånder og lever for operahuset, og som dets skaber behøver han blot at lukke sine øjne for at se det,« sagde Jan Utzon i sin tale.

Arbejdet med renoveringen resulterede samtidig i en rapport, som indeholder Utzons tanker og drømme for fremtidige ændringer af operahuset, så det ikke ender som et »museums-hus«, men som et byggeri i bevægelse. 

Og Sydney Opera House er stadig i bevægelse. I 2006 blev bygningen optaget på UNESCOs liste over Verdensarv. Antallet af turister, der besøger bygningen er tårnhøj – over 8 millioner om året. Og regeringen i staten New South Wales har afsat knap 14 millioner australske dollar til i løbet af de næste to år at udvikle en masterplan for bygningens fremtid. 

I første omgang gælder det dog jubilæet, som bl.a. kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er en del af. For hvor Jørn Utzon ikke blev nævnt, da bygningen blev indviet i 1973, er omdrejningspunktet i 2013 den forbindelse mellem Danmark og Australien, som blev skabt med den danske arkitekts værk. 

Besøg sydney opera house

Der er flere måder at opleve Sydney Opera House på:

1. Overvær et show: Der er mere end 40 forskellige, ugentlige shows. Pris afhænger af tidspunkt og forestilling.

2. Tag en guidet tur: En rundvisning af en times varighed foregår hver dag mellem kl. 9 og 17, pris cirka 200 kr. for en voksen. 
The backstage tour foregår kl. 7 om morgenen, turen varer to timer og er ikke tilladt for børn under 12 år. Pris ca. 1.000 kr., skal reserveres minimum to dage før.
Tour and taste afslut den guidede tour i Opera Kitchen, hvor menuen enten er japansk eller består af en platte for to, pris knap 500 kr., ekskl. billetten til den guidede tour. 

3. Gør som de fleste andre: Gå en (gratis) – tur rundt om huset og i lobbyen indenfor. 

Info: sydneyoperahouse.com


Jubilæums-events

Når Sydney Opera House fejrer 40-års jubilæum, er det med et væld af begivenheder. Her er en håndfuld:

Fællessang og kage, 20. oktober: Fælles fødselsdagssang og gratis kage til alle, foregår udenfor operahuset. 

Åbent Hus, 20. oktober: De to største scener Concert Hall and the Joan Sutherland Theatre er åbne for publikum. 

Dansk Design udstilling: En udstilling i operahuset af danske arkitekter og designere. Fra 25. oktober til 11. november.

Prisuddeling, 27. oktober: Kronprinsparrets Priser uddeles for første gang nogensinde udenfor Danmark. Efter uddelingen kan de danske prisvindere opleves rundt om i Sydney. 

Jubilæumskoncert, 27. oktober: Koncerten foregår udenfor operahuset, på programmet er bl.a. Deborah Mailman, Baz Luhrmann, Sarah Blasko og Sydneys symfoniorkester, som vil spille det nummer,  Beethoven’s 9th Symphony, som åbningsceremonien i 1973 åbnede med.

Mere info og billetter: 40sydneyoperahouse.com


Se også: Ni oplevelser i tropiske Australien