Svøm med delfiner i Israel

Hold en pause i daseferien i Eilat i Israel og oplev delfinerne tæt på, snorkl mellem dem og dyk ved deres rev i det fascinerende Dolphin Reef.

Foto: Israel Tourism
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 - Den vilde delfin var blevet ramt af en båd. Den havde fået skrammer og havde det ikke godt. Men så mødte den et par af delfinerne fra Dolphin Reef, der var ude at svømme i Rødehavet, og de ledte den med tilbage, så dyrlægerne kunne behandle den.

Delfintræneren kaster sit lange rasta-hår tilbage og bryder ud i høj latter, da jeg fortæller den historie, jeg har hørt om delfinerne i Dolphin Reef Eilat i Israel.

- Det er en sød historie, men den har altså intet med virkeligheden at gøre. Ganske vist bliver der åbnet for nettet en gang om måneden, så Dolphin Reefs delfiner kan svømme ud i det fri, hvis de har lyst. Men de har nu godt nok aldrig haft vilde delfiner, syge eller ej, med hjem, får han omsider fremstammet.

Men vandrehistorien, som det viste sig at være, er et godt eksempel på, hvordan vi har det med delfiner. Hvilke evner vi tillægger dem, og de særlige bånd, der synes at være mellem de »smilende« dyr og os, som ikke mindst skyldes beviseligt sande beretninger om, hvordan delfiner har reddet mennesker.

På delfinernes betingelser
I Dolphin Reef i Eilat kan man opleve delfinerne tæt på, snorke mellem dem og dykke ved deres rev. Man kan svømme med delfiner mange steder i verden, men her er det delfinerne, der bestemmer. Vi besøger dem på deres præmisser, og de er ikke trænet til at optræde for turister.

Der har efterhånden været delfiner i revet ud for Eilat i flere end tyve år. De – første fem  bottlenose dolphins, eller øresvin, som de lidt uelegant hedder på dansk – kom hertil fra Sortehavet, hvor de vist  havde tjent i den sovjetiske flåde. Stedet her er skabt af folk, der havde arbejdet med delfiner i Tel Aviv, og som ville gøre tingene på en anden måde: Give folk en delfinoplevelse, men samtidig give delfinerne et liv så tæt på naturen som muligt.

Og Dolphin Reef Eilat er en lille, fredfyldt oase, som skabt af en tid, der ikke er mere.

Her løber den langhårede hund Josty og kælne katte rundt om benene på folk, hvide ænder vralter omkring og tager en svømmetur ud fra stranden med gyldent sand og stille vand, hvor også Dolphin Reefs besøgende kan sole og bade, og en statelig hane giver sit besyv med. 

Her er desuden en lille restaurant, og man kan uanset alder magelig få en dag til at gå her.

Delfinernes private område
Der er i øjeblikket otte delfiner i revet. To af de oprindelige fem delfiner er der stadig, to af de andre er rejst tilbage til Sortehavet, og en er død. Det er Cindy, der var lederhan og far til seks unger, der er født i Dolphin Reef Eilat. 

Den yngste unge er Rajah, han er seks år nu, mens den ældste delfin i revet er hans mor, den tilbageholdende Shy, der er 35 år. Delfiner kan blive op til 40-45 år i fangenskab.

Delfinerne har et stort indhegnet område at boltre sig i. En tredjedel er deres private, som de kan trække sig tilbage i, hvis de ikke gider turister mere. En lang pontonbro, som deler sig i to, fører ud i indhegningen. 

Der er områder med bænke, hvor alle besøgende kan sidde sammen med kattene og nyde de elegante delfiner, eller på tætteste hold se dem blive fodret, hvad de bliver flere gange om dagen. Men kun »grundfodret«. De skal være sultne nok til også selv at jage og dermed bevare deres naturlige instinkt.

Kun seks turister ad gangen
Kan man dykke eller snorkle, kan man købe en tur med en af delfintrænerne ud i delfinernes del af revet. Børn, der kan snorkle og er over otte år, kan også være med. Der tillades kun seks snorkle-turister ad gangen i delfinernes område.

Vi bliver instrueret, inden vi i våddragt, svømmefødder og snorkel begiver os ud, tre turister pr. træner: Ikke noget med at række ud for at røre ved delfinerne, og vi skal holde i hånd og svømme på række efter træneren. 

Vi ved, at delfinerne ikke bliver lokket hen til os med føde. Kommer de, så er det af egen fri vilje, og kommer de ikke, ja, så er det bare ærgerligt.

Legesyge Yampa
Men de kommer. Først den ene, så den anden, glider de under os eller forbi os. Et par af dem svømmer hen til træneren, som de kender, for at blive kløet lidt. 

Det kribler i fingrene. Men vi må ikke, og delfinerne kommer desværre ikke så tæt på os, at det er en invitation.
Men de er tæt nok til, at vi har direkte øjenkontakt og bare må smile tilbage til dem.  

Snart er de der, snart ikke. Imellem deres besøg beundrer vi revet, korallerne og de mange forskellige farvestrålende fisk under os, indtil en høj delfin-pibelyd fortæller, at nu er det legesyge Yampa, der stryger forbi, eller nysgerrige Nana, som har det med at svømme under os med den hvide bug opad.

Trænerne ved nøjagtig hvem det er, og fortæller bagefter, hvem vi har mødt. Vi nyder bare delfinerne i deres verden – og alt, alt for hurtigt går de tyve minutter, som snorkleturen varer.

Læs også: I hælene på Jesus i Israel