Svedige saunaer er aktiv kunst

Ingen finlandsrejse uden et saunabesøg, og i årets kulturby, Åbo, er fire saunaer en del af sommerens kulturtilbud

Kunstneren Harri Markkula har skabt saunaen Hot Cube, der flyder i Aurojokifloden i Åbo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Turku 2011 Foundation

Det er en kunst at begå sig i bare baller, håndklæde og 90 graders varme - vil mange nok mene.

Læs også: Sov med kunstværker

Men i Åbo, eller Turku som finnerne også kalder byen, der sammen med Tallinn i Estland er årets europæiske kulturbyer, ophøjere man i sommer saunaer til kultur på mere end et område.

Finlands saunakultur er stærk, og med projekt SaunaLab er bygget saunaer i nye og usædvanlige former rundt om i byen.

Den sauna, der vækker mest opmærksomhed, er Solaris Sauna. Den ligger midt i byen, og med sine gennemsigtige vægge af glas visker den grænserne mellem det private og det offentlige ud.

Saunaen flyder på floden
Vil man hellere svede uden alt for mange tilskuere, kan man prøve en anden kunstsauna. Sounding Dome Sauna har form som et hvidløg, og den varme badeoplevelse er her tilsat lyde.

Eller man kan være helt privat i saunaen uden vinduer, Hot Cube, som flyder på floden Aurajoki. Her kan man gennem gittergulvet kigge direkte ned i vandet.

Naturelskere vil elske Sauna Obscura, i Åbos skærgård. Det omkringliggende landskabprojekteres ind på saunaens indervæggene og på de besøgendes svedige hud.

Alle saunaer er åbne fra juli til august , og en lille times kunstsaunabesøg koster fra 6 til 10 euro (45 til 75 kr.) per person.
Mere om saunaerne her:  www.Åbo2011.fi

Læs også: Guide: 5 for skønheden i London