Suveræn luksus på krydstogt i Caribien

Et krydstogt i Caribien er på en gang en luksuriøs ferie-boble og et møde med de barske realiteter, som andre knapt så heldige mennesker lever under.

Svigersønnen viser sine evner på Flow Rider’en. Det krævede megen tålmodighed at fange ham, mens han stod op på brættet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Hyltoft Rønnov-Jessen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den blide rumlen fra hovedmaskineriet, som blev sat i gang, vækkede mig af min blund i liggestolen på soldækket.

Bag os forsvandt Jamaica langsomt i den sene eftermiddagssol, og mens det kæmpestore, hvide skib satte kurs mod Grand Cayman, var jeg virkelig glad for, at min nu 50-årige hustru og jeg havde besluttet at give familien et krydstogt i anledning af hendes runde fødselsdag.

Næste: Dagens fysiske udfordring og mægtige Freedom of the Seas

Vi havde haft, hvad man langt hen ad vejen kunne kalde en typisk krydstogtsdag i land. Freedom of the Seas var ankommet til Jamaica tidligt om morgenen og havde lagt til i den lille by Ocho Rios – i daglig tale »Ochi«. Jeg har været i Caribien før og ved derfor, hvad man skal vente, når man præsenteres for en »smuk« by.

Havde Ochi ligget alle andre steder, ville man formentlig kalde den et hul, men byen har sig egen charme, og førstegangsrejsende i Caribien ser virkelig, hvordan alt i denne del af verden er som kastet ind mellem hinanden med en kulskovl.

Der er både højhuse (ikke så mange), bølgeblikshytter af meget lav standard (rigtig mange) og så en del små butikscentre, hvor man i særdeleshed han købe guld og diamanter. Når man er krydstogtskunde her i Caribien, kan man være sikker på, at man ustandseligt bliver udsat for handlende, som vil prange én noget på. Det er faktisk ret anstrengende, men man bliver god til at sige nej.

Vi havde valgt at leje en taxa for hele dagen for en, syntes vi, rimelig pris. Vi betalte 120 amerikanske dollars for seks personer, og det var formentlig for meget, men for os var det alle pengene værd. Taxaen gav os frihed og mobilitet.

Vi lagde ud med at tage på sight seeing i Ochi. Det var temmelig hurtigt overstået, men vi fik set nogle af de store forskelle i levestandard. I byens velhaverkvarter var en betragtelig del af husene, ifølge vores chauffør, for tiden ubeboede. Deres ejere sad i spjældet i USA for smugling af narkotika.

Vores chaufførs udtale af »drugs smuggling«, der blev til »jugs smuggling«, gav anledning til en del moro i vores familie, da »jugs« jo er en betegnelse for de kvindelige attributter. De riges område her i byen adskilte sig ikke væsentligt fra samme slags andre steder i verden: Store villaer med mure omkring og bidske hunde i haverne.

Efter at have vist os disse sider af urbane jungle, kørte taxaen os ud til den nærliggende regnskov. Man forbløffes over den frodighed, der er her – planter og blomster overalt, oppe og nede. Bevoksningen var så tæt, at vi end ikke kunne se himlen. Ja, selv vejen gennem skoven var overdækket af floraen.

Duftindtrykkene var overvældende – en blanding af parfumeret, skovbundsråddent og nærmest sødligt. Men først og fremmest var der fugtigheden. Regnskovens kolossale luftfugtighed gjorde det til lidt af en blandet fornøjelse for os, så relativt hurtigt søgte vi tilflugt i den airconditionerede bil.

Næste: Dagens fysiske udfordring og mægtige Freedom of the Seas