Storslået natur i Californien

De fleste nøjes med at opleve Big Sur i forbifarten, men træder man ud af bilen og tilbringer et par dage i den storslåede natur, finder man ind til det simple liv.

Rejseliv imported photo
Midt på en klippeskrænt med uspoleret udsigt over Stillehavet og Big Surs kystlinje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sole Bugge Møller

Så står man her, på kanten af kontinentet. Big Sur. Hvor USA ender og det uendelige Stillehav begynder, hvor naturen har skrevet en afskedsccene med manér, hvor Santa Lucia-bjergene dratter i havet og bølgerne kæmper en utrættelig kamp mod klipperne.

Læs også: Guide: 5 amerikanske drømme

Big Sur er drømmen om frihed, drømmen om Californien, som det har set ud siden tidernes morgen. Big Sur er et sted, hvor man først vender blikket udad – mod den storslåede natur og dens larmende stilhed – for derefter at vende blikket indad. Det er et sted, hvor folk tænker mere og taler mindre. Big Sur er en rolig skulder at læne sig op ad. 

Alligevel er det de færreste mennesker, der tager sig tid til virkelig at indånde essensen af Big Sur. For størstedelen af de millioner af turister, der hvert år besøger området, ser Big Sur fra en bilrude eller fra nogle af Highway 1’s mange udkigspunkter. Og det er en skam. For vil man opleve Big Surs sjæl, så kræver det, at man står ud af bilen og slår sig ned et par dage. 

Betegnelsen Big Sur dækker over et løst defineret område, der strækker sig fra Carmel i nord til San Simeon i syd og er kendetegnet ved sin ukæmmede natur.

I Big Sur er livet simpelt. Der er ingen lyskryds, ingen gadelamper, ingen butikskæder, ingen fastfoodrestauranter eller shoppingcentre. Elektricitet fik man først i 1950erne og selv i dag er der stadig afsidesliggende hjem, der ikke har strøm. Der er ingen egentlig by og kun omkring 1.000 beboere i hele området. Selv om vi er i oktober klemmer termometeret sig op på 28 grader, og netop det milde klima kendetegner Big Sur – her bliver sjældent alt for varmt på grund af sommertågen, der opstår, når den varme luft fra oplandet rammer Stillehavets kølige vand, og sjældent alt for koldt selv midt om vinteren. 

På sådan en solrig dag er det oplagt at søge skygge under trækronerne og jeg sætter kurs mod en af områdets mange naturparker, Pfeiffer Big Sur State Park.

Her kæmper jeg mig gennem smalle skovstier til toppen af bjerget, hvor en lille bænk venter – nedenunder åbner dalen sig og Highway 1 er en streg, der smyger sig mellem træerne. I horisonten kan man skimte Stillehavet som en lille blå klat, og en kondor glider forbi, så tæt på mig, at jeg et øjeblik tror, den har udset mig som sit næste bytte. Jeg har toppen helt for mig selv og har ikke set andre besøgende den sidste halve time.

Men Big Sur skifter konstant humør, og først på aftenen ruller en tyk tåge ind, så man ikke engang kan se Point Surs 110 meter høje klippe med fyrtårnet på toppen, som efter sigende skulle befinde sig lige foran mig. Der er kun en grå masse og en isnende vind, der selv under tre lag overtøj resulterer i klaprende tænder. Man kan kun besøge fyrtårnet to gange om ugen med en guidet tur, og heldigt nok er i dag den månedlige fuldmånetur. Jeg spørger, om vi overhovedet vil kunne se noget på toppen.
»Det er ikke til at vide – vejret her kan skifte på få minutter,« fortæller en af guiderne.
Heldigvis har han ret, og som solens sidste stråler forsvinder bag horisonten letter tågen. En efter en myldrer stjernerne frem, mens fyrtårnet kæmper med fuldmånens sølvagtige skær om at oplyse nattehimlen.

Når mørket falder på, er det ikke meget andet at lave end at trække sig tilbage til sin bjælkehytte. Jeg har lejet en simpel bjælkehytte midt i en skov af tårnhøje redwoodtræer langs med Big Sur River, og da jeg kommer tilbage, dufter hele lejrpladsen af brænde fra ildstedet, og der er bælgravende mørkt. I hytten er der intet fjernsyn, intet internet, ingen mobildækning. Så det bedste man kan give sig til er at slå sig ned foran brændeovnen med en god bog og nyde stilheden.

Big Sur har altid tiltrukket forfattere, musikere og kunstnere. Beatgenerationens forfattere som Jack Kerouac, Lawrence Ferlinghetti og Gary Snyder fortrak ofte til Big Surs isolation og i nyere tid har musikere som Death Cab for Cutie, Red Hot Chili Peppers og The Thrills skrevet sange om Big Sur, mens canadiske Feist optog en del af sit seneste album i en lade her. 

Den mest kendte figur er dog Henry Miller, der kaldte Big Sur hjem i 18 år frem til 1962. I dag kan man finde et lille bibliotek dedikeret til forfatteren, Henry Miller Memorial Library. 
»Stedet, hvor intet sker,« står der på døren. Og her møder jeg svenske Magnus Torén, der har boet i Big Sur siden 1984 og nu står for den daglige drift af Henry Miller Memorial Library. Han forklarer, at Big Sur altid har virket som en magnet på kreative kræfter.

»Her er du afskåret fra de fleste stimulanter og det er let at finde inspiration i naturen og isolationen,« siger han.
Og nok er Big Sur en kæmpe turistattraktion, men Magnus Torén ser det stadig som et vildt og råt sted, hvor mennesket aldrig har tæmmet naturen.

»Big Sur symboliserer en flugt fra hverdagens materialisme og det kommercielle stress og jag,« siger han.

Intet sted er det mere tydeligt end på Esalen Institute. 

Esalen er et alternativt uddannelsessted med selvrealisering og bevidsthedsudvidelse i højsædet, og som i 1960erne tiltrak horder af hippier og bohemer, der fandt sig selv, naturen og en god portion LSD. 

Kurstedet kunne næppe ønske sig en bedre beliggenhed – midt på en klippeskrænt med uspoleret udsigt over Stillehavet og Big Surs kystlinje. Hvis man ikke har tid eller råd – et weekendophold løber nemt op i 4.000 kroner – til at tage et af kurserne, kan man nøjes med at besøge Esalens varme kilder. Man kan dog kun få adgang til kilderne hver nat mellem klokken 1 og 3 eller hvis man bestiller en massage. Er man villig til at hoste op med de 165 dollar det koster, så er det 75 veltilbragte minutter på en massagebriks under et stort fyrretræ med bølgernes brusen under sig. De varme kilder får man adgang til ved badeanstalten, der ligger direkte på klipperne og kilden sprutter omkring 300 liter varm vand ud i minuttet. Badetøj er frivilligt, men det ser ikke sådan ud, for alle er splitterravende nøgne. Men kan man kaste blufærdigheden af sig er der noget befriende over at stå under en bruser med havbrisen mod sin krop, mens man kigger ud over havet.

Måske er det bare den slags ting, Big Sur får frem i folk. Måske er det den utæmmede natur, der tæmmer os, uanset om man har været her tre dage eller, som Magnus Torén, 25 år.

Læs også: Vin, mad og vild natur i Extremadura