Store begivenheder at rejse efter i 2011

Fra det royale bryllup i England til markeringen af 10-året for angrebet på World Trade Center. 2011 bliver et år med masser af store begivenheder at rejse efter.

Søjler af lys skydes op på himlen for at markere 2 års-dagen for terrorangrebene på World Trade Center. I år afholdes 10 års-dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bryllup London
I 1981 blev lady Diana viet til prins Charles, næsten 30 år senere, 29. april 2011, gifter deres søn, prins William, sig med Kate Middleton i Westminster Abbey i den britiske hovedstad. 

I 1981 tog cirka 600.000 royalistiske turister til globryllup i London, den engelske turist-industri regner med, at godt en million mennesker fra hele verden vil rejse til London for at få et glimt af de nygifte anno 2011. Det er derfor ikke for tidligt at starte planlægningen, hvis man vil med. 

Læs også: Her er dit rejsehoroskop 2011

Nansen-Amundsen året
Det er i 2011, 100 år siden, den norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen som den første nogensinde nåede Sydpolen, og 150 år siden den ligeledes norske polarfarer Fridtjof Nansen blev født. I den anledning har man i Norge udnævnt 2011 til Nansen-Amundsen år. 

Året igennem er der over hele Norge bl.a. særudstillinger og foredrag, og 14. december, som er datoen, hvor Amundsen nåede Sydpolen, er der festforestilling i Oslo


Bryllup Monaco

Det er ikke kun i London, bryllupsklokkerne bimler i 2011. I fyrstedømmet Monaco siger fyrst Albert 8. juli ja til sin forlovede, modellen Charlene Wittstock.

Turistmyndighederne i Monaco regner med, at brylluppet, ligesom da fyrst Rainer og Grace Kelly i 1956 blev gift, vil betyde et voldsomt rykind af turister til den stenrige lilleput-stat på Middelhavskysten. 


10-års markeringen af 9/11

11. september 2001 blev World Trade Center i New York som bekendt angrebet af terrorister. I september 2011 markeres 10-års dagen for den sørgelige begivenhed, bl.a. med åbningen af memorial pools - vandbassiner med verdens største menneskeskabte vandfald, der skal symbolisere skyggerne af de sammenstyrtede World Trade Center tårne. 

New York vil desuden lægge by til en lang række øvrige arrangementer for at markere 10-året.

Næste: Besøg Chernobyl