Stiletter forbudt

Det er ikke af feministiske, men af arkæologiske årsager, at de græske myndigheder nu indleder en kampagne mod stilethæle.

Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er elegante, nogle vil også sige sexede - stiletterne. Men trykket under en høj slank stilet-hæl er ikke til at spøge med.

Se også: Sluk cigaretten i Grækenland og Tyrkiet

Når en hel krops vægt kromprimeres ned på en kvadratcentimeter, taler vi om tons-tunge tryk, og de kan medføre uoprettelig skade i de arkæologiske mindesmærker, mener man i Grækenland.

Derfor har de græske myndigheder indledt en kampagne for at få de kvindelige turister til at lade stiletterne blive hjemme, når de besøger de berømte arkæologiske seværdigheder.

Nu er det ikke de almindelige daglige turister, som myndighederne her tænker mest på. De er kloge nok til at vide, at høje hæle og udgravninger meget vel kan være lig med en forvredet ankel.

Publikum til de opera- og teaterforestillinger
Nej, det er publikum til de opera- og teaterforestillinger, der hver sommer opføres i de storslåede rammer. F.eks. i Herodes Attikus' odeon i Akropolis i Athen og Epidaurus teateret på Peloponnes, hvor man begge steder har konstateret nedslidninger. Til de arrangementer trækker mange i galla - og stiletter. Derfor lanceres kampagnen her før sæsonens start.
     
"De kvindlige gæster må bære sko, der ikke beskadiger monumenterne," fastslår Eleni Korka, direktør for "Greek Prehistoric and Classical Antiquities" over for Daily Mail.