Stig Elling: Fra grisefester til motionsferie

Stig Elling har i dag sidste arbejdsdag som salgsdirektør for Star Tour og talsmand for charterbranchen. I løbet af »charterkongens« mere end 50 år i branchen har ændret sig fra grisefester, solbadning og lunken lumumba til koncepthoteller, vandreture og lokal gastronomi.

Portræt af direktør i Star Tour Stig Elling, i anledning af, han træder tilbage som talerør for rejsebureauet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis der er nogen, som kender den danske charterrejsesjæl på godt og ondt, er det den 67-årige Stig Elling. »Charterkongen«, som han også kaldes, der de seneste 50 år har sendt danskere på solferier til klassiske charterdestinationer som Mallorca og Rhodos.

Men nu er det slut. Eller rettere næsten. Efter knap tre årtier i spidsen for rejsebureauet Star Tour og som rejsebranchens talsmand forlader han sin post for at prøve noget andet og få mere fritid.

Han drosler med egne ord ned arbejdsmæssigt og skruer op for det, han ikke selv har haft ret meget tid til, mens han har siddet og skræddersyet det til andre: Det afslappende og færdigpakkede ferieliv under sydens sol.

Stig Ellings altid sunde kulør vidner om, at han elsker solen, og i dag drømmer han om en chartertur til Kreta, hvor han sammen med sin mand vil booke sig ind på et koncepthotel, der er målrettet voksne.

Han kan godt lide børn, men vælger et voksenkoncept, fordi han har muligheden – og gerne vil have ro og fred. Han vil sikkert leje en bil et par dage, køre rundt på øens velanlagte vejnet og indsnuse den lokale natur. Måltiderne vil han indtage på små lokale restauranter, så han også får autenticiteten ind gennem ganen.

Som trænet charterturist ved han, hvilke turistfælder, han skal gå uden om – f.eks. de hustlende restauratører på de nybyggede strandpromenader i turistområderne, hvor priserne er høje og maden dårlig. Til gengæld behøver han ikke autenticitet, når han gør det, han bruger mest tid på, når han er på solferie – at ligge på stranden og læse en bog. Der vil han helst have udsigt til en velekviperet strandbar og andre turister, han kan betragte lidt i smug.

»Det kan vi vist godt lide alle sammen, det er jo bedre end at gå i biografen,« som han udtrykker det.

Stig Ellings egne ønsker og krav til den færdigpakkede ferie varierer ikke mange millimeter fra den, der lige nu er fremherskende hos danskerne generelt. Han har levet af at aflæse, hvad danskerne vil have, og charterferien ser da også anderledes ud nu end dengang i 1960erne, hvor den for alvor vandt indpas herhjemme.

Dengang var forretningsmodellen, som charterrejsen var baseret på, såre simpel. Og en sikker succes, hvis man kunne efterleve danskernes krav, der lod sig formulere på få linjer:

Der skal være sol, strand, palmer – og så skal det være billigt.

Grisefester med lunken lumumba

Det var ud af de få krav, at charterformlen voksede sig stor, og allerede i løbet af 60erne tog 300.000 danskere årligt på solferie i sydens sol på destinationer, som stadig er blandt klassikerne, deriblandt Mallorca og Gran Canaria. Jetflyet var kommet til, flyrejser blev billigere, verden blev større, og det var ikke længere kun forbeholdt de velstillede at drage sydpå for at få en pause fra den travle og regnsvejrstunge hverdag.

»Det var faktisk så enkelt. Dengang stillede ingen særlige krav til bl.a hotellets komfort eller til maden, for det vigtigste var, at man på ca. fem timer kunne flyve til Mallorca, hvor der var sol, strand og palmer. Destinationen var det vigtigste – og så mit yndlingsord: trygheden. Danskerne var endnu ikke globetrottere, og man bevægede sig ikke ud på egen hånd, men tog på guidede busture til drypstenshuler og spiste frikadeller på de mange danskerrestauranter og barer, der dukkede op på de mest populære charterdestinationer. Folk ville have solen og palmerne, mens bl.a. maden skulle være ligesom derhjemme,« fortæller Stig Elling.

Det var en anden af turistbranchens »konger«, Simon Spies, der fra en rejse til Gran Canaria i 1960erne importerede det underholdningskoncept, der snart blev symbolet på den klassiske charterrejse, grisefesterne.

I de første mange år var grisefesterne ensbetydende med, at ferien var der, hvor vi morede os, og alle tog med oprejst pande imod de arrangerede festligheder, hvor den dårlige mad og vin flød, de lokale dansede flamenco, og det hele blev skyllet efter med lunkne lumumbaer.

Men som årene gik, og verden åbnede sig yderligere, blev grisefesterne indbegrebet af »den laveste fællesnævner«.

Danskerne blev globetrottere, rejste mere og mere, vores nysgerrighed og modighed voksede. Vi ville ikke længere pakkes ind i »derhjemme«, når vi var på ferie på Mallorca. Eller i Thailand, der sammen med andre fjerne rejsemål kom til i løbet af 1990erne.

Vi ville have autenticitet, bedre komfort og færdes på egen hånd fremfor i grupper med rejseguider som førerhunde.

»Det var jo godt, at vi i branchen vågnede op, for op gennem 1990erne blev det tydeligt, at det ikke længere var nok at sende folk af sted til dårlige hoteller i områder, hvor der lå danskerbarer over det hele. Folk ville have noget andet og mere end grisefester og guidede ture. Derfor begyndte rejsearrangørerne selv at bygge hoteller, der havde bedre komfort. Ferielejligheder kom til, hvor folk selv kunne lave mad. Mange ville nu hellere smage på lokalretter som tapas og mousaka fremfor frikadeller og leverpostej eller være afhængig af den fuldpension på hotellet, som de førhen købte med i pakken. Vi kunne se, at vi var nødt til lave koncepter for charterrejsen, der fulgte med tiden og folks ændrede krav. Ellers ville den ikke overleve,« siger Stig Elling.

Indhold vigtigere end destinationen

Det blev moderne, at gæsterne lejede en bil på ferien, så de selv kunne køre rundt og »opdage« f.eks. Mallorca og smage på egnsretter i små lokale restauranter.

Dog stadig beskyttet af det, som Stig Elling mener, er charterferiens største aktiv: Tryghed og tillid.

Vi vil gerne have rejseguiden i baghånden, hvis vi har brug for hjælp, vi vil helst være fri for holde øje med flytider, og vi vil gerne fragtes til og fra hotellet. Det skal være nemt, tilgængeligt og sikkert.

»Med folks stigende krav til bedre hoteller og større muligheder for at færdes på egen hånd blev det også vigtigt at få udviklet de områder på bl.a. Mallorca og Gran Canaria, så de kunne leve op til det. Derfor iværksatte man et stort arbejde de steder med at få forbedret infrastrukturen, bygget gode vejnet og hoteller, der så grimme ud og ødelagde kystlinjen,« siger Stig Elling.

Groft sagt kan man sige, at det nu blev koncepternes tid i charterbranchen.

Fra slut-90erne og frem til i dag blev koncepter og valgmuligheder alt efter behov nøgleord i enhver charterarrangørs opskriftsbog.

Individualismen vandt indpas i zeitgeisten, den sunde livsstil, klimabevidstheden og selv charterferien gled ind som en identitetsmarkør på linje med den bil, vi kører i, de bøger, vi læser, og den hund, vi vælger.

Fra at destinationen var det vigtigste for vores valg af charterrejse, blev det nu indholdet. Hotellet, områdets tilbud og det, vi selv mener, er vigtigt i vores liv. Nærhed, familie, motion, åndelig føde – og bekymringsfri afslapning.

»Derfor har vi set, at der fra 00erne og ind i det årti, vi er i nu, er kommet en masse koncepthoteller til, der er målrettet de forskellige behov, som folk har i dag. Der er generationshoteller, børnehoteller, vok-senhoteller, hang-out områder til teenagere. Der er hoteller, hvor der er lagt vægt på, at det skal være nemt tilgængeligt for både børn og voksne at lave motion, fordi det er blevet vigtigt for folk, at de kan komme ud cykle, løbe eller vandre, når de er på ferie,« siger Stig Elling, der om generationsture påpeger, at de især er drevet af, at der i 00erne trådte nye og købestærke globetrottere ind i manegen. De plus 55-årige, der har penge til at rejse, og hellere end gerne bruger dem på at invitere hele familien på ferie.

Også takket være den trend er et af de mest succesfulde koncepter kommet til inden for de seneste seks år: All Inclusive.

Enkelt sagt, en udvidet pakkerejse, hvor alt er betalt på forhånd – selv ispindene og drinks’ene.

I dag er næsten 40 procent af de charterrejser, som Star Tour sælger, All Inclusive, og Stig Elling spår, at der i de kommende år kun vil komme endnu flere skræddersyede koncepter til i branchen.

»Kulturrejser er meget populære lige nu, fordi folk vil opleve den kultur, de rejser i – og der vil komme flere koncepter og temarejser inden for bl.a. det område. Den aktive ferie er og vil være i fokus. Samtidig vil der komme nye fjerne rejsemål til – bl.a. Australien. Lidt tættere på er det formentlig Albanien, der er ved at få opbygget en infrastruktur, der gør landet attraktivt som en charterdestination – men stadig har den autenticitet, som folk også søger,« siger Stig Elling og nævner desuden tiltag som »swim-up rooms«, der skal imødekomme trenden om, at danskerne gerne vil investere lidt ekstra i ferieluksus. Deriblandt altså at have adgang til en privat pool eller et værelse med direkte udgang til swimming poolen.

Det bliver dog ikke Stig Elling, der kommer til at føre de nye koncepter ud i livet, der skal gøre charterferien levedygtig de kommende 50 år. I hvert fald ikke fra første parket. Fra 1. februar bliver det en andens opgave.