Sov privat i lufthavnen

I tre europæiske lufthavne kan man forsøde transit-tiden i en japansk-inspireret privat kabine, komplet med brusebad, seng, roomservice og internetadgang. Rejseliv checkede ind.

Der er ikke meget plads at gøre godt med, men den der er, er godt udnyttet. Sengen i premium-kabinen er her slået ud, men kan via en knap forvandles til en sofa, der kun fylder halvt så meget. Fold sammen
Læs mere
Foto: yotel.com

Schiphol Airport kl. 21.37.
Jeg er lige landet med flyet fra København og skal videre til Malaysia i morgen. Det betyder rigtig mange timer indenfor lufthavnens mure, altså medmindre jeg springer på en af de mange turistarrangører, der tilbyder at slå min ventetid ihjel ved at vise mig rundt blandt hollandske tulipaner og træsko. Det gør jeg ikke, jeg har med vilje sørget for 14 timers mellemtid i Hollands største lufthavn.

Se også: Sådan får du adgang til VIP-lounges

Jeg skal bruge natten i en kabine i lufthavnen.
Det lyder lidt suspekt, men ved nærmere eftersyn på websiden for firmaet bag idéen egentlig også som et ganske genialt koncept. Som i al sin enkelhed går ud på, at man kan bruge den dødssyge ventetid ved mellemlandinger i lufthavnen i sit eget lille rum. Et rum, der er udstyret med en seng - som i sig selv er en gave efter x antal ukomfortable timer i et flysæde - eget badeværelse, tv, roomservice og gratis internetadgang.

Man betaler - i modsætning til på regulære hoteller - kun for det antal timer, man er der, og kan ankomme når som helst på døgnet, man har behov for alene-tid.

Konceptet er døbt Yotel og findes indtil videre i tre europæiske lufthavne. Gatwick, Heathrow, og siden oktober 2008, i Schiphol i Amsterdam.

Småt, men ganske godt
Jeg får uvilkårligt associationer til rumstationer, astronauter og outer space, da jeg står ved indgangen til Yotel. Jeg er ikke klar over, om det er bevidst, at folket bag Yotel har valgt at lægge en tydelig lilla og sterilt hvid linje, helt bogstaveligt, gennem hele arrangementet, men indtrykket, man får, skriger high tech rumindustri. Og mens jeg checker ind på de - også lilla og hvide computere - venter jeg hvert et øjeblik at se en astronaut, komplet med rumdragt, træde ud gennem de massive hvide døre ind til selve kabineområdet. 

På tripadvisor.com angiver folk fra hele verden i detaljerede fortællinger, hvad de mener om alverdens hoteller. Yotel i Schiphol har ikke udelukkende modtaget roser, blandt andet er adskillige utilfreds med check-in proceduren, som de mener, er dybt besværlig.

Det tænker jeg på, da jeg indtaster den kode, jeg har fået tilsendt på mail, da jeg bookede min kabine, og afgiver mine kreditkort-oplysninger ("så er du fri for at fedte med mønter, hvis du bestiller noget fra roomservice-menuen," forklarer den venlige kvinde i receptionen mig). Herefter spytter maskinen mit nøglekort ud, og vupti, glider døren op. (uden at nogen astro- eller kosmonaut i øvrigt er trådt ud af den).

Check-in proceduren virker ikke særlig besværlig, godt nok er det efter gør-det-selv idéen, men skulle man have brug for akut hjælp er der et levende menneske i receptionen at spørge, tænker jeg lidt forundret med tanke på klagerne på tripadvisor.com, mens jeg bevæger mig ned ad gangen.
Det højteknologiske udseende fortsætter herinde, et diffust lilla lys stråler ud fra de store vinduer ind til kabinerne, mens dørene er sterilt hvide, afrundede i hjørnerne, og da jeg åbner min af slagsen, glider den lydløst i efter mig og afgiver kun et sagte plop på vacuum-måden, da den lukker sig forsvarligt bag mig.

Kabinen lugter en lille smule af ny bil - eller i dette tilfælde ny kabine - men er, ligesom gangen og receptionen i øvrigt, ren og pæn. Den er utvivlsomt inspireret af de japanske såkaldte kapselhoteller, hvor gæster sover i noget, der minder om skotøjsæsker stablet ovenpå hinanden, men hvor der trods de meget begrænsede kvadratmeter på kreativ vis alligevel er fundet plads til alle de faciliteter, en hotelgæst har brug for.

Min kabine er ti - naturligvis high tech lilla og hvide - kvadratmeter, og på en imponerende effektiv facon er der blevet plads til et badeværelse med en stor brusekabine, et skrivebord, tv, natborde og en dobbeltseng. Uden at det virker klaustrofobisk.

Skrivebordet er klappet op, tv'et er indbygget i væggen, døren til badeværelset er af skydedørs-modellen, og sengen forvandler man via et tryk på en knap først fra sofa til seng, når man skal sove.

Hyggelys og lydefrit
Jeg ringer til receptionen og bestiller en café latte og en pose chips, som bliver leveret til mit rum, inden jeg har nået at plugge mig op til det gratis netværk og zappe mig igennem de 30 tv-kanaler, jeg kan vælge imellem. Bagefter bruger jeg lidt tid på at forsøge at tyde knapperne på tastaturet ved siden af sengen, og opdager, at jeg stort set selv kan vælge belysning i min private hule.

Vil jeg sove, vil jeg læse, vil jeg hygge (ja, der er også en knap til moodlightning) eller vil jeg have fuld damp på lyset, fordi jeg er her for at arbejde i fred og ro - alle muligheder er tænkt ind. Godt nok i en heftig lilla eller meget skarp hvid nuance, men ikke desto mindre bestemmer jeg selv, ligesom det også er op til mig, om jeg vil blæses igennem af aircondition eller ej.

Om jeg vil have udsigt til badeværelset er til gengæld ikke til diskussion. Væggen er lavet af gennemsigtigt glas, og mens det er ligemeget for mig, i og med, jeg er alene, forestiller jeg mig, at par, der overnatter her, ikke synes, den detalje er helt så fantastisk.

En anden ting, tripadvisor.com's brugere har kommenteret i knapt så positive vendinger, er lydniveauet i kabinerne. Måske har jeg ramt en rolig nat uden overtrætte børn eller fulde folk i naborummene, men den eneste lyd, der i løbet af natten generer mine ellers sarte ører, er en tikken fra mit rejseur, og da mit wake-up call fra receptionen lyder, vågner jeg ligeså frisk og veludhvilet, som havde jeg sovet i min egen seng hjemme i København.

Faktisk om muligt bedre, for med denne model behøver jeg ikke haste til Kastrup Lufthavn i morgenmørket for at nå til Schiphol i tide til mit fly videre herfra inden middag. I stedet tager jeg mig god tid med mit bad, med morgenmaden, jeg bestiller i receptionen, og med nyhederne på tv, inden jeg forlader mit private helle og begiver mig ud i virakken i resten af lufthavnen.

Man kan diskutere, om prisen kvalificerer sig som værende billig - mindsteprisen for et ophold i Yotel i Schiphol står i 25 pund for fire timer, hvorefter man må slippe 6,50 pund per time. Til gengæld er der ikke noget besvær med faste check-ind og -ud tidspunkter, her er åbent døgnet rundt, og man kan booke med ganske kort varsel.

Og så er der lige den detalje, at når man render rundt i en hektisk lufthavn med grus i øjnene og et voldsomt behov for vand på kroppen, kan værdien af privatliv, en seng og et bad være, ganske simpelt, ubetalelig.