Salvie og timian er godt for næsen, men skidt for benene. For ligeså lifligt krydderurterne dufter og gør sig godt i henholdsvis flæske- og lammesteg, ligeså stædige og krasbørstige er de på de græske klippestens knoklede overflade. 

Læs også: 5 aktive oplevelser i høj fart

På den græske ø Kalymnos i det Ægæiske Hav skaber de det underliggende duftspor, som kildrer motionsklatrernes solskoldede næser, mens den friske havluft giver et opmuntrende skub i ryggen – fremad march!

Foran tårner flere hundrede meter høje klippevægge af kalksten sig lodret i vejret som et minde om fortidens vulkanudbrud. 

Ud over at være et fortidslevn af dimensioner kan klipperne også i bogstaveligste forstand tage pusten fra selv den mest garvede eventyrer. Kalymnos’ lodrette klippesider er nemlig de seneste ti år blevet noget af et legeland for klatreentusiaster. 

Siden øens potentiale blev opdaget af et par italienske klatreentusiaster, er der blevet oprettet over 1.500 afmærkede klatreruter fordelt over 60 zoneinddelinger og i alle sværhedsgrader.

Derfor er det normalt at se alt fra eventyrlystne pensionister over muskuløse adrenalinjunkies til hele børnefamilier hænge og dingle som små edderkopper fra boltene i klippevæggen, når man kommer kørende langs øens snoede hovedvej.

Og der er få steder på øen, hvor man ikke kan høre genlyden fra karabinhagernes konstante dans med boltene i klippevæggen. 

Ferieø med roligt gemyt
For Kalymnos er nemlig lille af størrelse og rolig af gemyt.

Her går dagene uden for hovedbyen Pothia med at finde en scooter, en klatremakker og en klippevæg. Og når solen går ned bag naboøen Telendos’ lille bjergtop, triller scooterne tilbage med udmattede og glade vovehalse.

Heldigvis er det ikke det eneste, Kalymnos har at byde på, og selvom nervepirrende klatreture sagtens kan få dagene til at gå, kan det godt ske, at armene på et tidspunkt bliver lidt trætte, og hjernen sulten efter nye indtryk.

Hvis det øjeblik indtræffer, er en dagsudflugt til Pothia sagen. Her er tempoet væsentlig anderledes og mere jordnært, end når man med kridtede fingre er på vej op af øens rustrøde bjergsider. 

I Pothias hesteskoformede bugt ligger et væld af fiskerkuttere fortøjet, og langs havnepromenaden suppleres de af spejlpolerede motorbåde af mere eller mindre luksuriøst udseende. 

Her brummer scooterne ikke døsigt forbi, de knurrer. Der er oftest friskfangede fisk på ladet, som hurtigt skal lægges på is hos den lokale fiskehandler.

Livsfarlig tur til havets bund
Gemt væk i en sidegade bag det myldrende caféliv ved havnepromenaden ligger en svampefabrik, hvor det er muligt at købe Kapadiko-svampe med hjem til brusekabinen. 

Natursvampene bliver hentet op fra havets store dybder og er stadig en af øens vartegn og store indtægtskilder, selvom førstepladsen er røget til turister og klatreaber for længst.

Nu er svampefiskeriet mere en måde for de lokale at mindes den stolte græske tradition, som engang var øens vigtigste næringsvej.

På fabrikken står en udstillingsmodel af en dråbeformet stenvægt i hjørnet og minder nutidens svampedykkere og turister om de store risici, grækerne dykkede under i gamle dage.

Det var primitivt arbejde dengang, da der ikke fandtes våddragter og vejrtrækningsapparater. Nøgen kastede svampedykkeren sig ud fra båden med stenvægten i hænderne, som hurtigt trak ham ned i dybet. Når han nåede svampene, skar han dem hurtigt af klippevæggen, slap stenvægten og steg til vejrs. 

Ofte for hurtigt og med slemme skader eller ligefrem døden til følge. Derfor har Kalymnos stadig tilnavnet De Sorte Enkers Ø den dag i dag.

Så naturen spiller en stor rolle på Kalymnos. Om du selv befinder dig 100 meter oppe i højderne, eller om du lytter til historierne om grækernes faretruende ture i dybet, er det hele tiden naturen, der er øens centrum.

Læs også: Ro og varme uden for højsæsonen 

Rejseliv var inviteret til Kalymnos af Apollo