Søløverne forlader Pier 39

En af San Franciscos berømte seværdigheder - søløverne i havnen - er på vej til at forsvinde.

Foto: Andy Clark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da de i sin tid pludselig dukkede op på Pier 39 i havnen i San Francisco, var de forretningsdrivende nærmest i panik.

Læs også: Vil bygge et bjerg i Berlin

De støjende og lugtende søløver ville bestemt skræmme både kunder og turister væk.

Søløverne havde ellers holdt til på "Seal Rock" ude i Stillehavet lidt nord for North Beach, men efter jordskælvet i 1989 forsvandt de - det havde de gjort før - bl.a. da Cliff House inde på kysten, hvor "søløve-turisterne" kunne forfriske sig, brændte i 1907 - men de var altid kommet igen.

Men denne gang så det ud til, at de ville blive permanent på Pier 39 inde i havnen, hvor de omgivende forretninger hurtigt fandt ud af, at de ganske vist dominerede, men samtidig tiltrak turister i tusindvis.

Søger nye fødesteder
Nu er de forretningdrivende i panik igen, fordi søløverne forsvinder.
Netop nu burde det være "højsæson" med allerflest gøende søløver på det vuggende ponton-moler, mens i den sidste måneds tid er antallet raslet ned.

" De er taget afsted for at finde et føde," siger Jeff Boehm, der er direktør i Marine Mammal Center i Sausalito til Associated Press.

Han er ikke overrasket over søløvernes pludselige forsvinden. Det er mere overraskende, at de er blevet så længe på Pier 39, mener han.

De kommer igen
De helt store søløver - basserne på 300-400 kilo - er "flyttet". Men der er stadig en halv snes yngre søløver på molerne, og turisterne flokkes stadig.

"Vi er glade for, at vi overhovedet ser nogen," som et par fra Florida siger.

I Cliff House kikker ejeren en ekstra gang ud mod "Seal Rock" - for hvem ved, måske vil klippen efter 20 år igen blive befolket. Men Jeff Boehm hælder nu mere til, at søløverne vender tilbage til Pier 39 i foråret.