Snekunst i mega-størrelse

Det franske skisportssted Les Arc er lærred for en britisk snesko-kunstners imponerende snemønstre.

Rejseliv imported photo
Foto: Simon Beck

Hvad gør man, når ens fødder er blevet skadet, og man ikke længere kan løbe?
Så går man!

Guide: 5x ski for begyndere 

Og for at gøre det lidt mere interessant går man i cirkler og snørklede geometriske mønstre.

Det er i hvert fald hvad den 54 årige britiske ingeniør, Simon Beck, gør, og har gjort hver vinter i snart ti år i det franske skisportsområde, Les Arc.

Dengang han kunne løbe, var han en aktiv orienteringsløber. Det han gør nu, kalder han "omvendt orienteringsløb". For hvor man i et orienteringsløb kun har faste poster, der skal nås efter den rute, man lægger efter et kort undervejs, arbejder han nu efter en i forvejen detaljeret "fastlagt rute" - et mønster eller design, han har udarbejdet på computer - som han derefter iført snesko, målebånd og kompas overfører i et stort område med uberørt sne.

Fine mønstre og geometriske cirkler tålmodigt trampet ned i sneen. Trin efter trin i timevis. For det tager tid at skabe den imponerende snekunst. Fra seks timer til to dage, alt efter størrelse og mønster. 

Simon Beck bor i Les Arc hver vinter, og har fundet sine foretrunke lokaliteter til sin SnowArt, som skituristerne har fornøjelse af indtil næste snefald. Hvorefter Simon Beck må spænde sneskoene på og igang igen.

Se mere SnowArt på Facebook
 

Se også: Når is bliver til kunst