Snart hav, snart land

Hver årstid sine naturoplevelser i Vadehavet, Danmarks nye nationalpark. Men tidevandet kan man se og føle året rundt.

Foto: Steffen Ortmann

Med sine store, våde øjne og runde hoved er den spættede sæl bare så nuser at se på. Men tag nu ikke fejl af det. Det søde pelsdyr er et rovdyr, og et af Danmarks største endda.

Se sort sol og læs om »Vadehavets Nordlys« i Rejseliv.dk’s e-magasin

De spættede sæler, der er omkring 3.000 af dem i den danske del af Vadehavet, er bare en af de oplevelser, der venter i dette store område – snart hav, snart land – hvor tidevandet dækker op til frokost til millionvis af trækfugle, og hvor »indvandrere« i form af østers fra Stillehavet også har fundet fæste og skaber nye turistoplevelser, som den vi lige nu er på vej ud til.

Vi er ikke i båd, som man er på sælsafari. Det er mere en sommerfornøjelse.

Lige nu er det efterår, og vi er iført waders og mere vader end vandrer ud over sandlandet og tidevandet og nyder det store flade grå land, som denne skyede dag næsten går i et med himlen, og som gemmer på føde til så mange fugle og dyr.

Østerssafari
Vi er på østerssafari, og man kan gå ud til østersbankerne fra Vadehavscentret ved Ribe. Det er herfra, safarien arrangeres, og vi har en naturvejleder i spidsen. Else Holm Hansen, som fortæller om stort og småt, vi møder på vores vej.

Ude på banken kan vi spise så mange østers, vi orker – hvis vi da kan få dem åbnet. Og vi kan tage så mange med hjem, som vi kan bære.

De smager godt, de knudrede stillehavsøsters, der nu trives og breder sig i Vadehavet, så de næsten er ved at slå de oprindelige »beboere« på banken, blåmuslingerne, af banen.

Denne nye art, som breder sig af ren uvidenhed, skal nemlig bruge en fast flade for at gro. Så de sætter sig på blåmuslingene og er ved at kvæle dem.

De velsmagende østers kom til Vadehavet med alles velsignelse. I hvert fald med alle officielle tilladelser. Dem fik en mand på Rømø, før han etablerede sin »østersfarm«. Helt lovligt satte han yngel af stillehavsøsters ud, så han kunne høste dem, når de var vokset store.

Det kunne ikke gribe ind i naturen, for stillehavsøsters kan ikke yngle i det kolde danske vadehavsvand – troede man.

For østerserne trives aldeles glimrende i det koldere Vadehav. I 2005 opdagede man de første østersbanker ud for naturcentret, og her i vinter er det fjerde sæson, man arrangerer østerssafari.

Men hvorfor graver man ikke bare de mange østers op? De smager jo fremragende, spørger vi forundret.

Der er ingen penge i dem, forklarer Else og viser os, hvordan de gror oven på hinanden.

»Man kan ikke sælge sådan en klump. Se, der er tre i denne og fire østers i denne. Her er en, der er alene. Men det er de færreste. Hverken fiskehandlere, kunder eller industri kan brugede østers, der er så uensartede. Så kan de smage aldrig så godt«

Men turisterne kan lide safari-turene til østersbankerne, hvor man kan spise østers fra midt i oktober til udgangen af april. Herefter og i de varme sommermåneder fraråder naturvejlederne at man spiser dem.

Der er risiko for, at de kan indeholde farlige planktonalger, og »hjemtransporten« fra østersbanken i en sommervarm rygsæk er ydermere en god grobund for bakterier.

Føl tidevandet på egen krop
Men Vadehavet har sine dyr og oplevelser året rundt. Vadehavscentret arrangerer fra midt i juni til midt i august tidevandsture, hvor man med naturvejledere vandrer ud i vadehavet – husk gummistøvler – føler tidevandet på egen krop og får forklaringer på de planter og dyr, man ser.

Om sommeren er det som nævnt sæson for sælsafarier, og i september og oktober kommer stærene. Så er det tid for »sort sol«-fænomenet, når de tusindvis af stære sværmer som et sort nordlys på aftenhimlen, inden de slår sig ned for natten. Fænomenet kan opleves igen om foråret i marts-april, når fuglene trækker tilbage fra deres vinteropholdssted.

Lidt senere er det tid for »grå sol«, når de store flokke af blisgæs og bramgæs frekventerer Vadehavet. De vender også tilbage om foråret, hvor de bliver til og med maj.

»Hvid sol« er et andet fænomen skabt at store flokke af svaner fra hele Skandinavien, der i november og december kommer forbi Vadehavets madkammer. Bliver vinteren hård og snefyldt,, trækker de længere mod syd, men vender tilbage igen i de allertidligste forårsmåneder, inden de i marts trækker videre mod nord.

I maj er det tid for det, som firmaet Sort Safari, der arrangerer ture ud Vadehavets mange naturoplevelser, kalder »marskens nordlys«. Og det er ikke stærenes sorte sol, men når marskens mange vadefugle i titusindevis vender og drejer i luften samtidig.

Se også sort sol og læs om »Vadehavets Nordlys« i Rejseliv.dk’s e-magasin

»Det ser ud som nordlys, men kan faktisk ikke beskrives. Det skal ses«, som firmaet udtrykker det. Også vadefuglene er på træk fra verdensdel til verdensdel og fouragerer i Vadehavet.

Samme Sort Safari tilbyder også ørnesafari, der er havørne, og almindelige fuglesafarier eller for eksempel ture til de dansende traner i forårets parringstid.

Det myldrer af muligheder i Danmarks nyeste nationalpark. Vadehavet fik denne status i 2008, men det er først i år, at selve arbejdet for at sikre alle disse enestående dyreoplevelser begynder.