Skyskraberne, der måske er et mareridt

To nye skyskrabere i Mumbai indrettes med små swimmingpools på balkonerne, og det kaldes af teknikere for 'et arkitektonisk mareridt'.

Foto: Flickr.com/Hoosta Magazine
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stjerne-arkitekten, den Hong Kong-baserede James Law, har for det indiske byggefirma Wadha Group tegnet et skyskraber-kompleks med lejligheder i Mumbai, Indien, og de 37 etager høje tvillinge-huse er under opførelse.

Læs også: 10 lækre offentlige swimmingpools

Men det der skulle have givet det lækre byggeri prikken over iet, private swimmingpools i forlængelse af balkonerne, mødes nu af skarp kritik fra bl.a teknologi-sitet Gizmodo, der kalder de specielle swimmingpools for et arkitektonisk mareridt, der bare venter på en ulykke med dødelig udgang.

Problemet er, at lejlighedernes swimmingpools fortsætter helt til kanten, og man frygter at beboerne simpelthen risikerer at svømme ud over kanten ved et uheld.

Byggeriet kaldes Aquaria Grande og kommer til at bestå af 200 luksus-lejligheder. Inden døre er en "klub" med gymnastikafdeling og sauna - og tre etager inddrages til parkering.

Spørgsmålet er så, om kritikken vil få de privare pools til at forsvinde fra det endelige byggeri, eller om man vil finde en mere sikker løsning.

Se flere billeder her

Læs også: Her er verdens bedste rejsemål