Sky Europe gået konkurs

Flyselskabet Sky Europe, som har tre ruter mellem København og Wien, Bratislava og Prag, er gået konkurs.

Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flyselskabet Sky Europe har haft ruter mellem København og Wien, Prag og Bratislava.

Det sluttede tirsdag, hvor selskabet drejede nøglen om.

Læs også: Lovforslag tromles igennem

For de kunder, der befinder sig på destinationerne, er flybilletten tilbage til Danmark ikke gyldig og de må selv købe sig til et sæde med et andet flyselskab. Eventuel lejet og hotelovernatninger kan man dog benytte som planlagt.

De kunder, der har købt billet direkte hos Sky Europe eller via en udenlandsk hjemmeside kan ikke forvente at få pengene tilbage, men Sky Europe opfordrer disse kunder til at anmelde kravet til kurator i konkursboet eller kontakte sin kreditkortudbyder for at forsøge at få pengene tilbage. I visse rejseforsikringer er der også dækning for de mistede flybilletter.

Tilbud om at ændre billet
Czech Airlines og Norwegian flyver ligesom Sky Europe til Prag. Og Chezh Airlines er allerede fremme med et tilbud, hvor man kan ændre sin værdiløse SkyEurope flybillet til en billet med Czech Airlines for et gebyr på 50 euro.

Sky Europe gik første gang på vingerne i 2002 fra sin base i Bratislava, og havde flyvninger til 33 europæiske destinationer.