Skiferie frem for sommerferie

For mange danskere er skiferien vigtigere end sommerferien, viser undersøgelse.

Foto: Vincenzo
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ganske vist er der hverken bjerge, fjelde eller snegaranti i Danmark, men der er masser af skiløbere – og måske netop derfor er de ekstra entusiastiske.

Læs også: Orangutanger på pisten

For næsten hver tredie, der rejser på skiferie om vinteren, erklærer overbevist, at denne ferie er vigtigere end sommerferien.

Det viser en undersøgelse, som FDM travel har foretaget blandt bureauets skirejsekunder. 31 pct. svarer her, at skiferien betyder mere end sommerferien.

»En aktiv ferie sammen med familie eller venner er noget, som mange prioriterer højt. Her kan man være sammen om at stå på ski, og man kender så at sige programmet. For mange er skiferier ofte også forbundet med tradition, både i forhold til hvem man rejser med og destinationen. Alt sammen noget som gør ferien til en sikker succes,« forklarer salgschef Line Danvad.

To tredjedele er på skiferie hvert år

FDM’s undersøgelser viser også, at blandt skiferie-entusiasterne er det to trediedele, der rejser på skiferie hvert år. 11 pct. af dem er endda af sted flere gange i løbet af skisæsonen. Og det er drevne skiløbere. 68 pct. svarer, at de har løbet på ski i seks år eller mere.

»Svarene er helt i tråd med den positive udvikling, vi har oplevet de senere år. En udvikling, der hænger sammen med kundernes behov. Man kan hygge sig sammen om aftenen og være fælles om skiløbet om dagen, hvor man i skiområderne har pister og niveauer, der passer til familiens enkelte medlemmer,« siger Line Danvad.

Læs også: ski ved "Verdens ende"