Skagen er klar til sommerens rykind

Rejseliv tager temperaturen på et af Danmarks mest søgte feriesteder, inden turisterne for alvor sætter sig på havnekajen.

Glade sommergæster ved Grenen - Danmarks nordligste punkt. Fold sammen
Læs mere

Skagen og hele Skagen odde har en perfekt størrelse til cykelture, så jeg svinger mig op på den lejede sorte herrecykel – og vælter første gang jeg stopper. Der var længere ned til jorden end jeg lige regnede med. Det vækker en vis munterhed blandt turisterne på gågaden, hvorfra jeg har i sinde at starte min cykeltur mod nord, alle tre kilometer op til Grenen.

Næste side: 5 oplevelser i Skagen

Det er helt perfekt at starte cykelturen herinde i centrum af Skagen, og trille ud ad Sct. Laurentii vej. Forbi de karakteristiske gule huse med de røde tegltage, der huser et væld af gallerier, tøjbutikker og små listige steder.
Første stop venter lidt oppe af gaden, nemlig Skagens Museum, som altid er et besøg værd, men i år er det ekstra spændende, for i denne sæson er museet ude med den største udstilling af Krøyer-malerier siden 1951.
Udstillingen hedder Krøyer – i internationalt lys, og museet har lånt Krøyer-billeder fra en lang række udenlandske museer og private samlinger.

Jeg går andægtigt gennem Brøndums gamle spisesal og ind i udstillingen med de 130 Krøyer-billeder. Milde himmel, det er storslået at se de mange billeder, som Krøyer malede i Europa, bl.a i Italien og Spanien – og selvfølgelig dvæle ved hans berømte Skagens-billeder som Sommerdag på Skagen Sønderstrand, der tilhører Den Hirschsprungske Samling.
Husk at gå en tur ud i museets have, der er i perfekt stand. Her kan man dvæle lidt ved fortiden over en kop kaffe og kigge over på Krøyers atelier, et gammelt korntørringsmagasin.

Det var her han malede sit berømte billede Hip, Hip, Hurra i 1888, og når man lige har set billedet inde på udstillingen, kan man næsten høre de glade stemmer fra fødselsdagsfesten i haven. Billedet blev købt af en svensk samler næsten før, malingen var tør, og han overdrog det senere til Göteborgs Konstmuseum, hvor det hænger til dagligt. Men denne sommer kan det altså opleves i Skagen.

Jeg svinger mig om bord på cyklen og triller videre. Men kun et ganske kort stykke, for derinde til højre ligger slagter Munch. Gennem de sidste 100 år berømt for sine pølser i alle afskygninger, ikke kun i Skagen, men i hele landet, for slagterens pølser kan købes over nettet. Det er lige efter åbningstid, men her er allerede trængsel og jeg køber Guldsalami til 88 kroner, en af de mest solgte spegepølser. Den smager rigtig godt, men jeg kan godt lide dem lidt stærkere.

Turen går videre og snart er jeg ude af Skagen. Der har vi det hvide fyr til højre og længere ude kopien af det gamle vippefyr, der skulle advare skibene. Jeg hopper af cyklen uden at vælte og går en tur ned til Skagen Sønderstrand. Det var her, P.S. Krøyer og de andre Skagensmalere malede mange af deres billeder med det vidunderlige lys, men denne formiddag er det overskyet, så jeg triller videre mod Grenen.

Det er en dejlig cykeltur, hvor Danmark bliver smallere og smallere, hybenroserne blomstrer og lærkerne synger over græs og buske. Jeg passerer det grå fyr og parkerer ved restaurant de2have. Den sidste bid ud til toppen af Danmark tager jeg til fods. Op over klitterne, forbi de tyske bunkers indtil jeg da endelig står på spidsen – der hvor Kattegat møder Skagerrak. Dér kommer Sandormen trillende fra vestkyst-siden med gæster om bord, men det er en sjovere tur at gøre selv.

Tilbage i centrum sætter jeg kurs mod havnen, det gør de fleste Skagen-gæster. Blikket falder på de legendariske fiskepakhuse, som blev tegnet af arkitekten Thorvald Bindesbøll, og som i dag huser en stribe fiskerestauranter og lyser op i havnen med deres røde farver.
Her er restauranter med navne som Jollehuset, Laksehuset Skagen, Havørnen og Wittco, men mest berømt er Skagen Fiskerestaurant, der har haft til huse her i mere end 40 år.

Jeg sætter mig ved et bord uden for på kajen, selv om det er en hamrende kold sommerdag. De mange svenske sejlere i havnen kryber sammen i lukkede skibe, og kun en gruppe halvfulde svenskere med medbragt guitarist kan holde varmen udendørs.
Men fiskefrikadellerne fra Skagen Fiskerestaurant, det hjemmelavede rugbrød, tyttebærrene, en bjesk og et glas mørk øl af typen Skawskum fra Skagen Bryghus skal prøves. Åh salighed, intet under, at opskriften på fiskefrikadellerne holdes tæt ind til kroppen – sammen med bjesken og øllet holder det kulden fra kroppen. 105 kroner for fiskefrikadellerne, 65 kroner for 40 cl. øl og 35 for bjesken.

Og i sommer kan Skagens gæster se frem til en nyhed: Bjeskeriet. Det er Skagen Fiskerestaurants daglige leder og medindehaver, kokken Jørgen Winter, der nu kan sælge sin egen Skagen Bjesk i syv varianter. Bjesk har altid været en populær drik i Skagen, hvor man tror på drikkens helsebringende og opløftende virkning på dystre sjæle. Bjesk er neutralt smagende alkohol som snaps eller vodka tilsat krydderurter.

»Sammen med naturvejleder Villy har jeg de sidste seks år snakket om en egentlig produktion af bjesk, og nu er vi så småt startet op,« siger Jørgen Winter. »Idéen er, at alle krydderurter skal være fra Skagen Odde, så det bliver en smag af Skagen, som køberne kan smage.«
De store sølvgrå tanke står i Bjeskeriet en kort gåtur fra Skagen Fiskerestaurant, men stedet er ikke åbnet endnu, for interessen har fra starten været næsten for stor.
»Jeg tør simpelthen ikke åbne for alvor før til næste år, hvor jeg regner med at producere 5.000 flasker bjesk. Men indtil da kan man købe et glas eller en flaske i fiskerestauranten,« siger Jesper Winter.

Bjesken findes i syv varianter, der er malurt, sortebær, perikon, havtorn, klitrose, tranebær og porse. Og hvad holder Jesper så selv mest af? »Det er svært at sige, vi laver jo kun det vi selv kan lide, men f.eks er malurt god til en sildemad, mens havtorn passer fint til blå ost. Kvinder kan generelt bedst lide de milde typer, lavet på bær.« En flaske bjesk med smag af Skagen koster 245 kroner – og hvis man vil have tips til fiskeopskrifter, så har Jesper Winter netop udgivet bogen »Fisk« bl.a med opskrifter af Skagen Fiskerestaurants to chefkokke.

Jeg hopper på cyklen igen og triller hen ad Strandvejen. Men ikke ret langt, for lige forude ligger kulturhuset TAVI, der denne sommer lægger de rustikke lokaler til en meget speciel oplevelse.
I år er den danske storvildtjæger Bobby Jakobsen, søn af vor verdensberømte billedhugger Robert Jakobsen, nemlig til stede med 500 udstoppede jagttrofæer fra hele verden.
Jeg er ikke vild med jagt, men man stopper altså forbløffet op, når man træder ind i udstillingen. Der er udstoppede dyr over alt, på gulvet, på væggene. Små afrikanske dik-dik antiloper, store afrikanske kaffer-bøfler, sjældne får af arten koryak snow sheep fra Kamchatka-halvøen ved Sibirien og de smukke mountain nyala-antiloper fra Etiopien.

Faren Robert Jakobsen var ikke til jagt, men det var mange af de gæster, der kom i hjemmet, bl.a. maleren Jørgen Waring, og hans jagtbilleder er udstillet sammen med trofæerne – billederne er til salg, det er trofæerne ikke.
Men hvorfor bliver man storvildtjæger, spørger jeg Bobby Jacobsen. »Som jæger kommer man jo steder, hvor almindelige turister ikke kommer, for man må jo være hvor dyrene er. I Etiopien har jeg f.eks. boet hos en lokal stamme en måned, før jeg fik mulighed for at skyde det ønskede dyr.«
»Det giver et helt andet indblik i et land, dets mennesker og dets natur end man ellers får, og jeg læser meget om dyrs liv og opførsel inden jagten. Jeg er meget tålmodig og holder hele tiden min skydetræning ved lige, så jeg kan være så effektiv som muligt. Der er ikke noget værre end jægere, der »skyder sig ind« på andejagten i stedet for på træningsbanen,« siger Bobby Jakobsen.

Forbløffet går jeg rundt og kigger på alle disse trofæer, der repræsenterer 180 arter. Det rustikke hus egner sig godt til denne udstilling, og på sin vis er de udstillede dyr smukke. Vil du selv prøve jagtens sus, så findes der en laser-riffel på udstillingen, hvor man skyder efter et vildsvin, der kommer løbende ud af en skov. Det er ret sjovt, og jægerne bruger selv udstyret for at se sigtelinjer osv. i simulatoren. Bobby Jakobsen bor i nærheden og vil være til stede en stor del af tiden indtil 2. september, men ring til TAVI i forvejen, hvis du ønsker en personlig rundvisning, så kommer han.

I Huset TAVI vises denne sommer også håndbyggede motorcykler, keramik og kinesiske møbler – og så er Illums Bolighus Århus for sommeren rykket ind med en butik, der viser de bedste brands inden for gaver og boligindretning.

Overvældet af alle disse indtryk slentrer jeg en tur i gågaden. Den er en fest. Når bare solen titter lidt frem, så vælter det pludselig frem med tøjstativer, her er masser af tøjbutikker med mærkevarer, her er keramik, rulleborde med solbriller, legetøj og alt muligt andet.
Sådan cirka midt i gågaden ligger den kombinerede bar og restaurant Jacobs. I den udendørs bar er der altid masser af mennesker, der hælder store mængder fra Skagens Bryghus indenbords, mens børnefamilierne sidder i solen på den anden side af gågaden ved isforretningen.

Jeg beslutter at cykle en tur til Gl. Skagen. Herregud, seks kilometer på min sorte ganger. Efterhånden som jeg nærmer mig, skifter husene karakter – de er stadig gule, de fleste af dem, men vi er gået en klasse eller tre op. Velstand fornægter sig ikke, husene er store, velholdte og tillukkede.
Der holder kun et par biler ved Solnedgangskiosken, men dels er der nu også længe til solnedgang og dels er det gråvejr. Jeg cykler forbi det hvide Strandhotellet, som er en del af Ruths hotel lidt længere henne, og stopper op ved restaurant Sømærket. Den er også en nyskabelse til Ruths hotel og ligger som en gul blomst mellem det hvide.

Skagen er jo mest kendt for sine fiskerestauranter, men Sømærket er en spanskinspireret tapas-restaurant, så hvis du vil variere fiskene med spanske specialiteter, så er det her. Rustik og hyggelig stemning, men jeg gemmer altså min appetit til fiskene senere.
Og går en tur op til toppen af de forblæste, høje klitter. Fed, fed udsigt over Vesterhavet og Gl. Skagen, som altså er helt sin egen.
Nu er det i den grad tid til aftensmad, så jeg sætter kursen tilbage mod Skagen og havnen, så hurtigt mine ben kan flytte cyklen. Og undskyld alle andre restauranter i Skagen, men jeg ender altså i Skagen Fiskerestaurant igen. For tidligere fik jeg på kortet øje på den ret, jeg havde i sinde at sætte til livs. Med det pudsige navn: Skagen Rev - N 57O 44’ 9” Ø 010O 42’ 5”. Det er stegt og dampet skærisingfilet på ristet Skagenbrød, serveret med rejer, citron og paprikamayonnaise. Hertil et glas af den lyse Drachmann-øl fra Skagen Bryghus. Jo, Skagen virker klar til den kommende sæson.

Næste side: 5 oplevelser i Skagen