De mange folk, der denne eftermiddag står i kø foran porten til en park og venter på, at den åbnes præcis kl. 14.30, kommer ikke for at kigge på eksotiske blomster eller træer, men for at opleve de berømte tarotkort i gigantiske kunstneriske gengivelser skabt af den franske kunstner Niki de Saint Phalle, der fik sit gennembrud i 1966 hvor hun sammen med Jean Tinguely og svenske Per Olof Ultvedt skabte kæmpekvinden »Hon – en katedral« til Moderna Museet i Stockholm.  

Læs også: Her er verdens 10 mest besøgte museer 

Kunstneren var meget optaget af kvindens stilling i samfundet og skabte i en række kunstværker en serie af kvinder, alle kaldet »Nana«. »Hon« blev den indtil videre største og mest berømte »Nana«.  

I 1955 havde Niki de Saint Phalle besøgt Gaudis Park Güell i Barcelona, hvilket var en kæmpe oplevelse for hende, og her blev hendes skæbne beseglet: Hun ville selv skabe en park med udgangspunkt i sin kunst. 

24 år senere, i 1979, havde Niki de Saint Phalle opnået det kunstneriske format, der skulle til, for at hun kunne forfølge sin drøm, og hun besluttede sig for at opbygge sin egen skæbnehave, Il Giardino dei Tarocchi (Tarot Haven) med figurer, der fortolker de ældgamle Tarotkort. 

Hun fik et stykke jord stillet til rådighed af venner, og så begyndte et kæmpe arbejde, der skulle strække sig over mere end 20 år: skabelsen af alle Tarot spillets 22 figurer – og flere til.

Det var ikke let. Hun måtte selv etablere den økonomiske basis for projektet, og i den anledning skabte hun sin egen Niki de Saint Phalle-parfume, hvorfra alle indtægter gik til den lille have i Toscana.

Nogle vil måske huske den blå flakon med guldslangen fra de toldfrie lufthavnsbutikker i 80erne – og har måske købt den uden at vide, at de støttede en enestående kunstnerisk præstation.  

Udover økonomien havde kunstneren problemer med helbredet. Undervejs i forløbet fik hun gigt, men fik en række entusiastiske folk til at hjælpe sig med det fysiske arbejde: Først blev de enkelte figurer bygget op af et kæmpeskelet i bøjet og sammensvejset jern, som derefter blev omgivet af et stålnet, hvorpå der blev sprøjtet cement.

Ovenpå cementen er figurerne malede og de fleste belagt med tusindvis af mosaikker af malet keramik, af glas eller spejl.

Mange af figurerne er endvidere udstyret med mekaniske opbygninger, udført af Jean Tinguely. Kort nr. X, Lykke-/Skæbnehjulet, er således skabt som en mekanisk skulptur i en fontæne, der fødes med vand fra kort nr. II, Ypperstepræstinden, der tårner sig op i baggrunden.  

Jean Tinguely og Niki de Saint de Phalle begyndte deres samarbejde i 1960 og blev senere kærester. Deres forhold varede til Tinguelys død i 1991, og han er mindet i det »magiske« kapel, som Niki de Saint de Phalle har bygget inde i kuplen, der bærer kort nr. XV,  Mådehold.

Den enorme »Hon«, der blev præsenteret i Stockholm i 1966, lå på ryggen på gulvet på Moderna Museet, og man kunne besøge hende ved at gå op af rampen til døren mellem hendes spredte ben. Her fandt man en bar, musikrum og en biograf.

»Hon« er en kvindetype, vi genfinder i Tarot-haven.  Kejserinden – kort nr. III – er med Niki de Saint de Phalles ord »… den store gudinde. Hun er himlens dronning. Moder.  Luder.  Følelser. Hellig Magi og Civilisation.«  

Kejserinden er udført som en gigantisk sphinx og er så stor, at kunstneren selv i flere år boede inde i hende. 

Nu har parken stået færdig i 14 år, og selvom der hele tiden er ting, der skal repareres eller forbedres, fremstår den fuldstændig, som Niki de Saint de Phalle forlod den i 1994, hvor hun flyttede til Californien, for dog fortsat at føre tilsyn med arbejdet i Toscana indtil åbningen i 1998.

Kort nr. VI, Valget, bliver ofte kaldt »de elskende«, og Niki de Saint de Phalle har ladet Adam og Eva (i bogstaveligste forstand på skovtur) symbolisere dette kort, fordi de var de første, der stor overfor »Valget«. 

Niki de Saint de Phalle traf selv sit valg i 1955 og hendes egen skæbne blev, at hun fik lov at bygge sin Tarot-have, men også at hun i 2002, få år efter åbningen, døde af lungeemfysem – hvem ved, måske fremkaldt af hendes arbejde med kæmpefigurerne i hendes egen skæbnehave.

Læs også: Guide: New  York i Andy Warhols fodspor