Skåne er for hele familien

Sydsvenske Skåne er på én gang ægte udland og samtidig så tæt på for de fleste af os, at man hurtigt er afsted på en kvik-ferie med familien, for eksempel med natur som tema

Foto: Susser Feit
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er lidt sjovt. Så snart man skal veksle valuta, og sproget er et andet, er man mentalt på rejse, uanset hvor kort rejsetiden er.

For farven på vejskiltene er anderledes, så snart man popper op fra tunnelen under Øresund, og posen med pastelfarvede »Bilar« fra tanken signalerer ferie.

Solen bager på små, røde træhuse, præcis som i den svenske børnebog om bonden Pedersen og hans kat Findus, og kursen er sat mod Nyrups Osteria midt i Skåne.

Vejen skrumper fra bred til smal og fra asfalt til grus. Indtil GPS’en insisterer på et hjulspor langs en pløjemark med skov på venstre side.

»Kan det nu passe?« pipper chaufføren, mens bøgegrene fejer over bilruden.

»Get used to it. Vi er i Sverige,« mener teenageren, der tilbagelænet betragter sceneriet.

Ost med blåt blod i årene

Han har ret. Der ér længere mellem byerne og flere naturskønne småveje herovre i Skåne end hjemme.

Og frokoststoppet på Osteriaet med den lille gårdbutik, fyldt med lokale fristelser, er flashback til fortids sommerliv med lange dovne dage i solen: Små børn balancerer på mosgroede stengærder og nyder den hjemmelavede saft af egnens Älghjortblomster, mens de store guffer nybagt brød, friskkærnet smør og værtinde Cecilie Timners gode lokale oste.

»Det her er Estelle, vores egen ost af mælk fra naboens køer. Opkaldt efter prinsessen (svenske Kronprinsesse Victoria og Prins Daniels datter, red.), for den har jo også blåt blod i årerne«, smiler Cecilia og udpeger husets lækre blåskimmelost med en gaffel.

Foto: Susser Feit.

Mongolske uldhytter

Et kvarters vandring – godt ovenpå osten – fører ind i skoven, hvor store, runde telte dukker op i en lysning.

Det er importerede ægte mongolske uldhytter, men indrettet med senge, servantestel, olielamper og træ­gulv.

Camilla, der tager hånd om gæsterne her på Naturhotellet, er en haj til at kokkerere over bål. Man kan tilberede måltiderne sammen med hende – hun sørger for råvarer – og mangen en spejder ville blive grøn af misundelse ved at se hende holde ilden på perfekt niveau under flere pander, så stakke af gyldne pandekager hober sig op.

Bøgeskovens skygge og milde duft af skovbund giver appetit.

»Det er en gammel skånsk opskrift med gær, så de er lette«, afslører Camilla og fortæller, at mange familier flytter herud nogle dage med børnene, der hurtigt får skuldrene ned og fantasien tilbage i øjnene. Helt uden computer og iPad.

Også vandrere overnatter i teltene, for egnen har et godt net af smukke stier. Vandreferie kommer straks på ønskelisten – for så skal der nemlig spises flere pandekager, mener familiens yngste.

Skånsk lama-farm

Foto: Susser Feit.

Der er en elg i silhuet på skiltet ved indgangen, men dagens hovedattraktion er en ganske anden race.

Af grunde, der står hen i det uvisse, har Jacqueline Käslin fyldt en farm nord for Kristianstad med alpaka-lamaer, der forsyner gårdbutikken med råuld og fine garnnøgler af silkeblødpels.

»Se mor, her er ulden fra min Aladin«, jubler en lille pige, der netop er kommet tilbage fra en vandring gennem skoven med den blonde Aladin i et reb, og nu opdager, at der er håndskrevne navnesedler på bundterne i gårdbutikken, så man kan se, hvilken alpaka ulden hidrører fra.

Dyrene er helt friske på at gå ture.

»Men en alpaka-lama bliver aldrig tam som en hund. Du bestemmer, om I skal gå eller standse, men du må lade dyret vælge tempo og ikke være nervøs, for det gør den utryg«, forklarer Jacqueline.

Da gruppen har fået grundkursus i alpaka-vandring, går det ind i skoven, hvor folk og pelsdyr holder pause efter en times tid. Kaffe og sandwich dukker op af Jacquelines rygsæk, mens alpakaerne gumler græs og blade.

Det er en spøjs oplevelse at lufte alpakaer, men man oplever skoven intenst og er til stede i nuet, takket være det fokus, man har på sit dyr.

Et tur på et par timer er passende og giver god tid til at høre mere om alpakaerne, der stammer fra Sydamerika, men trives fint her i Skåne. Og selv helt små børn kan få deres egen alpaka i snor – med en sikkerhedsline til en voksen bagved.

Flot naturcenter

Foto: Susser Feit.

Bagefter fortsætter vi til Kristianstad: En smuk, gammel by, hvis stolthed er vand og alt det liv, der hører til.

De lokale elsker deres »Vandrige« med den brede å, der krydser byen med kanosejlads og masser af småsøer, sumpe og andet vådt, hvis botanik og dyreliv, man får uddybet på guidede ture.

En god idé, hvis børnene er rimelig gode til svensk. Ellers er det bedre at udforske det flot designede naturcenter Naturum med »prøv-selv«-aktivitet og udstillinger.

Man kan også bare leje en cykel og tag en picnickurv med ud i naturen omkring den smukke, gamle stad. Der er cirka 17 km til badelivet på Østkysten, og så er man nået på tværs af Skåne – på helt naturlig vis.