Single uden tillæg

Horisont Rejser afskaffer tillægget på enkeltværelser fra 2011 - næsten.

I fremtiden vil det ikke være dyrere at bestille et enkeltværelse, i hvert fald ikke hvis man rejser med Horisont Rejser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox

Dette er rejsens pris - men rejser du alene, så kommer der lige et ekstra tillæg for enkeltværelse.

Læs også: Hotel forkæler kvinder med kæreste-sorger

Nu er denne situation imidlertid ved at være fortid i Horisont Rejser. Med 2011 kataloget afskaffer bureauet - næsten - enkeltværelsestillægget.

"Vi har kæmpet for at komme af med det forhadte tillæg for enkeltværelser, og det er nu lykkedes på alle vore destinationer, lige med undtagelse af New York," fortæller direktør Peter Frederiksen.

Horisont Rejsers agenter og hoteller på destinationerne rundt om i verden har sagt ja til at acceptere fem enkeltværelser uden tillæg på hver rejse.

"Og da vi har mellem tre og fem gæster på hver rejse, der rejser alene og ønsker enkeltværelse, ser det ud til at kunne dække vores gæsters behov," siger han.

"Skulle der være flere rejser uden tillæg, ville det hæve prisen for resten af de rejsende, og det er jo ikke rimeligt. Derfor har vi besluttet, at hvis der er seks personer på en rejse, der ønsker enkeltværelse, skal nummer seks betale tillæg. Så det er først til mølle," siger han.

Horisont Rejsers program for 2011 er iøvrigt bureauets hidtil største med bl.a. Etiopien, Silkevejen, Libanon og Laos samt rejser til, Skt. Petersborg, Krim og Kiev blandt nyhederne.