Sardinien rundt på syv dage

Der bliver ikke sparet på hestekræfterne for at nå Middelhavets næststørste ø rundt på en uge efter en – næsten – nøje planlagt rute.

Sardinien har en mangfoldig natur, fra høje bjergtinder til åbne plateauer Fold sammen
Læs mere
Foto: Det Italienske Turistråd
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bagefter kan vi ikke helt forstå, at vi kun har været afsted en uge.

Læs også: 3 italienske kulturbyer

Vi har set de lækreste strande og bjerge af alpinsk højde, katedral-lignende grotter og rigtig mange gamle sten, søvnige landsbyer og travle metropoler, mødt fattige udkants-italienere og velhavende verdensborgere, kørt i hårnålesving og på hullede mineveje, men også både forkert og forgæves. Det kan lade sig gøre at se Sardiniens mangfoldighed på bare en uge – med god planlægning, og hvis man ikke har noget imod, at det meste sker gennem en bilrude.

Syv dage og 1.560 km tidligere byder Vittorio fra biludlejningsfirmaet os
»Buona vacanza«. Nu er det op til os selv at få en god ferie.
Sardinien har længe stået øverst på ønskesedlen, men efter at have læst i guidebøgerne på forhånd, er vi helt rundtossede af informationer. Skal vi tage ned og se det, som øen er mest berømt for, de fantastiske strande? Eller skal vi tage den store tur øen rundt og få det hele med?

Vi vælger det sidste, men griber chancen for at blive hjulpet lidt på vej, så vi får mest muligt ud af ferien, og hopper på tilbuddet om en ny form for charter-rejse: en individuel, men løst tilrettelagt biltur.
Derfor er alt klappet og klart, da vi står af flyet i den populære nordvestlige by Alghero. Mens de andre gæster går ud til busserne og en uges daseferie, giver guiden os konvolutten med de tre vigtigste ting til en uge på farten: et detaljeret vejkort over Sardinien, vouchers til de forudbestilte hoteller med kørselsvejledning og turforslag til hver dag, og nøglerne til en Ferrari-rød Fiat Punto.
Vi var blevet advaret hjemmefra: de kører frisk til på Sardinien. Og formaningen med hastighedsbegrænsningerne på første side i kørsels-manualen kan vi glemme alt om, hvis vi vil følge med trafikken. Det gør vi selvfølgelig ikke, så allerede på den korte tur fra lufthavnen til hotellet bliver vi overhalet, dyttet af og nærmest vædret på kofangeren af utålmodige italienere, som giver pokker i færdselsreglerne om både 50 km/t og 90 km/t i by og på landevej.

Til gengæld holder de sig helt til loven, da vi lader Fiat’en lunte en stille aftentur ind til Algheroscentrostorico, en af Sardiniens bedst bevarede gamle bydele med murværk, tårne og palazzi tilbage fra det 14.århundrede. Da vi vil parkere lige udenfor bymuren, forklarer to kvinder, at det kun er for de lokale med p-licens, så vi skynder os at finde en nærliggende sidegade ved byparken Giardini Pubblici til bilen, og indtager derefter de toppede gyder og gader til fods via den pittoreske plads Piazza Civica. Uden at få en bøde.

Dag 1
Etape: Fra Alghero til Cagliari. Beregnet til 330 km.

Vi følger forslaget om at køre langs den smukke kystvej i retning mod Bosa. Grøftekanterne blomstrer og havet bruser op mod klipperne under os, men vi bliver også mindet om de stærke følelser, som hersker blandt sarderne, da vi passerer graffitien på bjergvæggen med ordene »Sardinien er ikke Italien«. Øen har været selvstyrende siden 1948 og mange så gerne, at den fik fuldstændig selvstændighed. Sardinerne har deres eget sprog, sardisk, og også deres eget flag, som vi ser vaje rigtig mange steder. Det er inspireret af et våbenskjold fra 1300-tallet, da øen var under katalansk herredømme, og forestiller fire mauriske mænd i silhuet.

Vi vender blikket mod nutiden og nyder landskabet, som nu skifter til den vildtvoksende maki, inden vi nærmer os den bedårende middelalderby Bosa med pastelfarvede huse. Herfra kører vi sydpå mod Oristano. stadig efter bogen, og slår et sving ud på halvøen med den forladte San Salvatore, hvor mange spaghetti westerns er optaget, ser, hvor man fanger multe, hvis rogn giver den salte nationalspise bottarga (som smager skønt hen over friskkogt pasta) – og så burde vi have taget en lur på den smukke kvarts sandstrand Is Aruttas, men begår turens første fejltagelse og prøver at nå ud til de berømte klitter ved Piscinas på Costa Verde.
Vi har hørt om en vej over Ingurtosu, men ender på nogle hullede sten- og grusveje i det store forladte mineområde, så efter 30-45 minutters besværlig kørsel i ingenting vender vi om for at nå frem til hotellet i forstaden Quarto S. Elena inden sengetid.

Kilometer-regnskab: den udflugt kostede små 50 km ekstra.

Dag 2
Etape: Dagen er afsat til Cagliari.

Det var for mørkt til at se Molentarguis, et af Europas vigtigste fuglereservater, som ligger mellem motorvejen og bykernen, da vi kom aftenen før. Her samles kolonier af flamingoer og andre vadefugle i det lave vand, og vi har så travlt med at kigge, at vi kommer ind i en forkert kørebane og ender i en masse trafik omkring havnen og hovedgaden Via Roma, inden vi finder en parkeringsplads på Largo Carlo Felice og køber p-billet til resten af dagen. Hovedstaden er fyldt med kulturhistorie, så efter kaffe på den lokale kaffebar, Antico Caffé, som  ligger lige i smørhullet ved shoppinggaden Via Guiseppe Garibaldi og tæt på den gamle bydel Il Castello, tager vi elevatoren op på siden af Bastione San Remy og vandrer rundt til alle seværdighederne: elefant-tårnet, katedralen og de gamle, smalle gyder. På San Benedetto-markedet køber vi ind til en picnic, som vi fortærer i den svale botaniske have, Orto Botanico.

Kilometer-regnskab: bykørsel og udflugt alt i alt 100 km.

Dag 3
Etape: Fra Cagliari til Lanusei. Beregnet til 225 km.
Vi kan ikke beslutte os for hvilken rute af de to foreslåede, vi skal følge: langs syd- og østkysten med næsten endeløse rækker af strande eller den kulturelle ind over øen?

Vi bliver fristen af udsigten til små landsbyer, gamle sten og vilde heste og kører en times tid nordpå mod Barumini, hvor Su Nuraxi ligger. Det er Sardiniens mest berømte nuraghe – en bikubeformet gravhøj eller fort fra bronzealderen, som der er 7.000 af i forskellige størrelser spredt ud over øen. Herfra er det meningen, at vi skal hen over den centrale højslette Giara di Gesturi med sin fascinerende, afvekslende natur af maki og kork-ege og de små vilde heste. Vi kører længe uden at se et eneste dyr, og da kortet viser en meget slynget vej det sidste stykke, bliver vi køresyge ved tanken og tager en tidsmæssig dyr beslutning, vender kareten og tager den slagne lande- og motorvej tilbage mod øst over Sarrabus-baglandet, men så får vi også set det tiltagende bjergrige og grønne landskab på vej op til Lanusei, som ligger i 600 meters højde.

Kilometer-regnskab: ubeslutsomheden kostede 150 km ekstra.

Dag 4
Etape:Fra Lanusei til Costa Smeralda.  Beregnet til 290 km.
Turforslaget siger pilgrimskirken i Fonni og vandrestier i Gavoi. Vi tilføjer Dorgali for at se en af Sardiniens mest imponerende grotter, Grotta di Inspinigoli, hvis op til 38 meter stalakitter er de næstlængste i verden.
Drypstenshulen blev først opdaget for 60 år siden af en hyrde og har siden været en stor attraktion, men der må ikke fotograferes og må kun besøges – med guider – en gang i timen.

Vi fortsætter i højere og højere bjerge, gennem tunneller, over sletter, og med udsigt til svimlende smukke dybe dale. Langs vejene går vildsvin, geder og langhornet kvæg, indtil vejen atter bliver til motorvej.
Vi gør et kort stop i den pittoreske provinsby Olbia med et overraskende eksklusivt handelsstrøg, inden vi ender helt nordpå, hvor vi drejer fra før Arzachena til Smaragdkysten og vores hotel i Baja Sardinia.

Kilometer-regnskab: vi holdt planen

Dag 5
Etape: Dagen er afsat til Costa Smeralda.

Der er kun få minutters kørsel til Porto Cervo, men en verden til forskel fra vores hyggelige badeby.
Her byggede Karim Aga Khan i 1962 en luksus-enklave af maurisk-inspirerede huse ved den blågrønne bugt (heraf navnet smaragdkysten). Det er de kendte, kongelige og millionærernes sommerlegeplads med lystyachter, gourmetrestauranter og dyre mærkevarebutikker, men man kan stadig købe en vaffelis for 3 euro.

Vi triller 25 km ned til Porto Rotondo med sine Flintstone-lignende villaer, som tiltrækker det samme publikum. Vi ser ikke Berlusconi, selv om han ejer et af de største huse. I stedet kører vi op til Palau i nord og tager færgen over til Maddalena-øen, som er forbundet med Isla Caprera med en lille bro. Det er en fryd for øjet og sindet, rent naturreservat og det er rart at stille bilen og røre benene, inden turen går forbi Guiseppe Garibaldis hus, hvor revolutionshelten boede flere årtier i midten af 1800-tallet. Vi napper tre smagsprøver på vingården VigneSurrau på vej hjem til Baja Sardinia som afslutning på dagen.

Kilometer-regnskab: små 100 km

Dag 6
Etape: Fra Costa Smeralda til Alghero. Beregnet til 195 km
Vi har ikke travlt, så vi dropper forslaget om motorvej fra den hyggelige by Olbia og tværs over via Sassari, men vil gerne se noget mere af de berømte strande, så kører langs kysten via Castelsardo og den berømte elefant-sten, formgivet af vind og vejr. Ikke mindst postkort-stranden numerouno, La Pelosa ved Stintino på den nordvestligste spids af øen, hvor vandet er karibisk turkisblåt og sandet kridhvidt og pudderagtigt. Stranden blev verdensberømt, da agent 007 dukkede op i »The Spy Who Loved Me« og i folkemunde hedder den da også James Bond-stranden.

Kilometer-regnskab: vi holdt planen

Dag 7
Etape: Dagen er afsat til Alghero inden hjemrejsen
Vi er ved at være køretrætte og oplevelsesmætte. Vi nåede ikke den katedral-lignende Neptuns grotte på ankomstdagen, og selv om det er en stor seværdighed, som man kan sejle til fra Alghero eller selv køre ud til på Capo Caccia-halvøen, lader vi bilen stå ved hotellet og går i stedet over til det ugentlige marked på Via Liguria, som bugner med lokale råvarer, køkkentøj og kuriositeter. Vi vil også gerne se lidt mere af byen i dagslys og triller ned til centrostorico for at se San Francesco-kirken og klokketårnet og Museu del Corallo med »havets guld«, korallerne, som især høstes på kysten ud for byen. Vi starter Fiat’en for sidste gang og kører mod lufthavnen.

Kilometer-regnskab: vi orkede kun knapt 20 km.

Det blev en »buona vacanza«, men vil råde andre til kun at køre halvt så meget. Sardinien har så mange smukke steder, som fortjener at blive set nærmere på end gennem forruden.
 

5 skønne strande

Sardinien har strande for enhver smag. Nogen ligger lige for, andre skal man anstrenge sig for at finde frem til.

Poetta
Seks km sandstrand som en naturlig forlængelse af hovedstaden Cagliari med pulserende liv med restauranter, solsenge, karuseller og private klubber samt friluftsbio i juli-august.

Cala Brandinchi
I turistbrochurerne bliver den kaldt »Lille Tahiti« og den polynesiske stemning med krystalklart vand og pulversand lige syd for Olbia holder stik.

Piscinas
Det kræver tålmodighed og en 4-hjuls trækker at nå ud den øde strand med op til 30 m høje klitter på vestkysten, som bliver kaldt »Sardiniens ørken«.

Gala Goloritzé
Det tager 1-1 ½ times vandring ad muldyr-stier gennem en limstens-kløft, men så åbenbarer der sig også et fantastisk syn i blåt og turkis.

Costa Rei
Hele sydvestkysten fra Villasimius over Capo Carbonara til Capo Ferrato er pinje-bevoksede bløde sandstrande med krystalklart badevand.

Se også. Rød romantik i Bologna