Samuraiernes gemmested

Den gamle tempelstad Nikko lidt nord for megabyen Tokyo er det perfekte sted at lade sindet op efter storbyens stress og jag.

Det gjorde ikke noget, at solen gemte sig den dag, vi besøgte Nikko. Tværtimod forsynede tågen den hellige røde flodbro, Shinkyo, med et skær af fortidens shogun-mystik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Henrik Aagaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Områdets dramatiske landskaber af udslukte vulkaner og tordnende vandfald gør ikke oplevelsen mindre.

Det er de færreste, der undgår en form for urbant chok under deres første besøg i Japans hovedstad. Kilometer efter kilometer efter kilometer spreder Stortokyo sine altopsugende tentakler af hævede motorveje, jernbaner og boligblokke langt ud over den flade og frugtbare Kantoslette.

Se flere billeder fra Nikko i galleriet til højre.

Efter bare et par dages ophold kan dette verdens største byområde forekomme så kvælende, at man besættes af tanken om at slippe ud af mylderet for at opleve den sande stilhed i Japans berømmede natur.

Heldigvis er der flere løsninger på den udfordring – en af de mest oplagte er at drage til Nikko-området.

Nikko er et oldgammelt religiøst center lige på kanten af bjergene i den nordligste ende af Kanto-sletten. Den overskuelige by er verdensberømt for sine ualmindeligt smukke og velbevarede gamle templer, hvoraf flere er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Men endnu vigtigere er, at Nikko er omgivet af pragtfuld og dramatisk natur af dybe, stejle fyrreskove, postkortsmukke vandfald, spejlblanke bjergsøer, fossende floder, dybe kløfter og talrige varme kilder.

Det er med andre ord stedet at få vejret og lade krop og sind op, før turen atter går ind til de 34 millioner mennesker inde i megabyen.

Undervejs vil man ganske vist opdage, at man ikke er den eneste, der har fået den fremragende idé. Bilkøerne kan være lange omkring Nikko, men sørger man for hverken at rejse i en weekend eller på en national helligdag og desuden for også at komme op i bjergene, og dermed væk fra Nikko, så er chancerne faktisk rigtig gode for at opnå den efterstræbte fornemmelse af fred og isolation.
Tilmed kan man på bare et par timer gøre rejsen til Nikko med tog.

Den smukkeste årstid herude ved de fossende floder er utvivlsomt efteråret, når løvtræerne falmer i et orgie af orange og gule farver.

Selv havde jeg fornøjelsen af at gøre den godt to timer lange biltur derop en lummerhed weekend i august, hvor skyerne desværre hang tungt over bjergene og de udslukte vulkaner.

Læs videre på næste side