Sæt søsygen skakmat

Fem gode råd, som kan hjælpe dig med at sætte køre- og søsygen skakmat.

Kør-selv-ferien kan blive et mareridt, hvis transportsygen melder sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når bare tanken om bjergene med hårnålesving kan få det til at svimle, eller et skvulpende glas vand kan få kvalmen til at bølge - så er det transportsygen, der spøger.

Side 2: Læs de fem gode råd

Hvor mange danskere, der lider af køre- eller søsyge, er der umiddelbart ikke tal på. Men sikkert er det, at mange har problemet, der kan vende en fredelig ferie til et kvalmende helvede.

Det er øjnene og ørerne, der er skurkene i transportsygen. Øjnene fortæller, at man i er i ro, mens balance-organerne i det indre øre siger, at man er i bevægelse - hvorefter hjernen lader sig forvirre, og ubehaget opstår.

De fleste oplever transportsygen ret hurtigt under køre- eller sejlturen, mens en lille del først får ubehaget efter turen.

Medicin giver sløvhed
Det starter typisk med, at man føler sig døsighed, føler en let hovedpine, bliver måske svimmel, blusser og rødmer og bliver tør i munden.

Derefter afløses den tørre fornemmelse af øget spytmængde, bleghed, kvalme, opkastninger og koldsved.

Der findes flere medikamenter mod transportsyge, der skal tages fra en halv til to timer før, man begiver sig afsted. Men midlerne kan virke sløvende, og mange foretrækker at undgå dem.

I stedet kan man selv forsøge at dæmme op for symptomerne, og følge enkle råd, der kan få øje og øre til at enes bedre - og hjælpe til med at sende de rette signaler til hjernen.

Næste: Læs de fem gode råd