Sådan rejser du sikkert

Rejseguiden Lonely Planet har nu også udgivet en bog med gode råd til at rejse sikkert og trygt - her kan du læse ni af dem.

Et af rådene lyder: Lad være med at tage noget med til stranden, som du ikke kan tåle at miste Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Aaes

Selv for rejsevante er sikkerhed noget man altid har for øje. Lykkeligvis rejser millioner af mennesker hvert år uden at komme hjem med andet end nogle souvenirs og glade indtryk fra rejsen. 

Se også: Vi tror staten hjælper os i udlandet

Den internationale rejseguide Lonely Planet har nu udgivet en vejledning med sikkerheden for øje: Lonely Planet’s Best Ever Travel Tips.

Her er en række af rådene bl.a. fra forlagets medarbejdere:

Vis omtanke
Det er i virkeligheden ret svært ubevidst at opføre sig så tankeløst, at man kommer i egentlige problemer. I almindelighed vil folk, hvor man kommer frem, være tolerante og forstående. Undtagelserne findes, hvor islam fortolkes strengt eller hvis man står højlydt og rakker ned på det lokale kongehus/regering. Vær orienteret om det land, du besøger. Og find ud af, hvornår det er bedst, at du holder din mund.

Tag et kort
Husk at tage hotellets visitkort med i lommen, når du går ud. Så er du sikker på at have hotellets navn og korrekte adresse, hvis du skal spørge om vej. Og et kort er godt at give en taxi-chauffør, hvis ingen af jer kan gøre sig forståelig på et fælles sprog.

Vær forsigtig med en laptop
Mange rygsækrejsende føler sig udsatte, hvis de drister sig ned i metroen i en by, som de ikke kender, men en laptop-taske på skulderen tiltrækker du i endnu højere grad tyves opmærksomhed. Rejser man med laptop, så anbring den i en taske, så det ikke fremgår, hvad der er i den. Alle skuldertasker bør i øvrigt bæres over hovedet, så den ikke bare kan snuppes.

Lyt til dine instinkter
Vær i almindelighed ikke bekymret for din sikkerhed. Lyt til dine instinkter. Sund fornuft vil i almindelighed få dig sikkert gennem verden, det vil fornuftig omgang alkohol også og afståelse fra indtagelse af stemningsregulerende stoffer også. Taber du alligevel den lokale vodka-shots-konkurrencen, så tag en taxi tilbage til dit bo-sted.

Brug pengebælte
Lad være med at tage noget med til stranden, som du ikke kan tåle at miste. Selv håndklæde og bog kan forsvinde, mens du svømmer. Du kan have nøgler, småpenge og mobil på dig, mens du svømmer og samtidig holde det tørt, når du bruger et vandtæt pengebælte i den stil, der fremstilles af eksempelvis Aquapac.

Hav altid lidt penge parat
Mens dine penge, dit kreditkort og andre værdier enten bør være efterladt på dit hotel eller skjult i et pengebælte under dit tøj, så hav altid et mindre beløb i lommen, så du kan købe kaffe og andet småtteri på gaden. Og man risikerer heller ikke at miste alt, hvis en lommetyv er på spil.
 
Brug en kile som dørstopper
David Else, Lonely Planet-farfatter: “Hvis du bor på et hotel, hvor du ikke føler dig helt sikker vil en kile (kan være sådan en af plastic fra et byggemarked) kunne fungere som dørstopper og holde døren lukket. Man kan imidlertid også med lidt snilde bruge en sko, en bog eller selv en avis (bedst hvis den er lidt fugtig).”

Hav kopier af dine vigtigste papirer online
Richard Hammond, grundlægger af greentraveller.co.uk: “Scan dit pas, dit kørekort, din forsikring og andre vigtige rejsepapirer, f.eks. også dit PADI scuba diving-certification og  opload dem til en email. Så kan du altid downloade dem fra en hvilken som helst internet café, hvis du får brug for det.”

Fotografer dit udstyr før du rejser
Matthew Cashmore, Lonely Planet-medarbejder og blogger på London Biker: “Før jeg tager på ferie lægger jeg alt mit udstyr frem og tager et billede af det. Det betyder, at jeg ved, hvad jeg havde med i tilfælde af, jeg skulle miste min taske. Og jeg opdager ofte også ved samme lejlighed, hvad jeg ikke behøver at tage med, når jeg gør det på den måde.”

Se også: Guide til rejse-regel-junglen