Sådan kommer du billigst videre fra lufthavnen

Du har fundet en billig flybillet, men hvad med transporten fra lufthavnen? Se her, hvordan du billigst kommer ind til byen fra 15 europæiske lufthavne.

Der kører eksprestog fra mange storbylufthavne til centrum - men de er langt fra altid den billigste løsning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

250 kr. med eksprestoget. 35 kr. med lufthavnsbussen.

Der er stor forskel på prisen på transporten fra lufthavnen Stansted ind til det centrale London. Og ser man sig ikke for, kan man risikere, at den billige flybillet pludselig bliver til en dyr tur.

London er ikke den eneste storby, hvor prisen på at komme videre fra lufthavnen ind til byen varierer meget afhængig af transportmidlet. Vi har undersøgt priserne på offentlig transport fra lufthavnen til byen i 15 europæiske lufthavne.


London Heathrow
Ligger cirka 25 km vest for London

Billigste transport til London
Undergrundsbanen. Turen til centrum tager cirka en time og koster cirka 96 kr. for en returbillet.

Andre muligheder
Heathrow Express. Turen til Paddington Station tager 15 minutter og koster cirka 290 kr. for en returbillet.

Lufthavnsbusserne. Turen tager en god time og koster cirka 105 kr. for en returbillet.

London Gatwick
Ligger cirka 45 km syd for London

Billigste transport til London
Easybus. Turen med bussen til Earls Court tager cirka 1 time og koster fra 35 kr. (meget afhængig af tidspunkt) for en returbillet.

Andre muligheder
The Gatwick Express. Turen til Victoria Street Station tager cirka 30 minutter og koster cirka 260 kr. for en returbillet.

Southern regionaltoget. Turen til Victoria Street Station tager ca. 40 minutter og koster fra 150 kr. (afhængig af tidspunkt) for en returbillet.

First Capital Connect regionaltoget. Turen til Victoria Street Station tager cirka 30 minutter og koster fra 175 kr. (afhængig af tidspunkt) for en returbillet.

National Express. Turen med ekspresbussen til Victoria Street Station tager cirka halvanden time og koster cirka 100 kr. for en returbillet.

London Stansted
Ligger cirka 65 km nordøst for London

Billigste transport til London
Easybus. Turen med bussen til Baker Street Station tager cirka 75 minutter og koster fra 35 kr. (meget afhængig af tidspunkt) for en returbillet.

Andre muligheder
Stansted Express. Turen med eksprestoget til Liverpool Street Station tager knapt 50 minutter og koster cirka 250 kr. for en returbillet.

National Express. Turen til Liverpool Street Station med ekspresbussen tager cirka en time og koster fra 125 kr. (afhængig af tidspunkt) for en returbillet.


Charles de Gaulle, Paris

Ligger cirka 23 km nordøst for Paris

Billigste transport til Paris
RER (toget). Turen tager cirka 25 minutter til Châtelet les Halles og koster cirka 70 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Lufthavnsbussen "Roissy". Turen til Opéra Station tager cirka 50 minutter og koster cirka 75 kr. for en enkeltbillet.

Lufthavnsbussen Air France. Turen til Gare Montparnasse tager cirka 75 minutter og koster cirka 130 kr. for en enkeltbillet.

Orly, Paris
Ligger cirka 14 km sydøst for Paris

Billigste transport til Paris
Lokalbussen Bus 183. Turen tager cirka 50 minutter til Porte de Choisy Station og koster cirka 15 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
RER (toget). Turen tager cirka 35 minutter til Gare du Nord (med skift i Antony) og koster cirka 82 kr. for en enkeltbillet.

Lufthavnsbussen Orlybus. Turen til Place Denfert-Rochereau tager cirka 30 minutter og koster cirka 54 kr. for en enkeltbillet.

Lufthavnsbussen Airfrance. Turen til Gare Montparnasse tager cirka 50 minutter og koster cirka 150 kr. for en returbillet.


Schönefeld, Berlin
Ligger cirka 16 km sydvest for Berlin.

Billigste transport til Berlin
S-Bahn. Turen til Alexanderplatz tager cirka 45 minutter og koster cirka 20 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Airport Express. Turen tager cirka 30 minutter til Central Station og koster cirka 24 kr. for en enkeltbillet.

Bus. Turen tager cirka 45 minutter til Alexanderplatz (med skift til S-bahn undervejs) og koster cirka 20 kr. for en enkeltbillet.


Tegel, Berlin
Ligger cirka fem kilometer nord for Berlin.

Billigste transport til Berlin
JetExpressBus til Alexanderplatz. Turen tager cirka 20 minutter og koster cirka 20 kr. for en enkeltbillet.


Arlanda, Stockholm
Ligger cirka 42 km nord for Stockholm.

Billigste transport til Stockholm
Lufthavnsbusser. Turen til Stockholm Cityterminalen tager 45 minutter og koster cirka 170 kr. for en returbillet.

Andre muligheder
Arlanda Express. Turen med eksprestoget til Stockholm Central Station tager cirka 20 minutter og koster cirka 420 kr. for en returbillet.

Regionaltog. Turen til Stockholm Central Station tager cirka 40 minutter og koster cirka 107 kr. for en enkeltbillet.


El Prat, Barcelona
Ligger cirka 14 km sydvest for Barcelona.

Billigste transport til Barcelona
TMB busser. Turen tager mellem 25 og 55 minutter til Placa Espanya og koster cirka 15 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Aerobus. Turen til Barcelona tager cirka 35 minutter og koster cirka 45 kr. for en enkeltbillet.

Tog. Turen med RENFE til Passeig de Gràcia tager cirka 25 minutter og koster cirka 24 kr. for en enkeltbillet.


Leonardo da Vinci-Fiumicino, Rom
Ligger 26 km sydvest for Rom.

Billigste transport til Rom
Regionaltoget. Turen med FM1 til Trastevere (stopper ikke på Termini) tager cirka 30 minutter og koster cirka 60 kr. for en enkeltbillet. (prisen er den samme, når man skifter til metroen videre til Termini).

Andre muligheder
Leonardo Express. Turen til Termini tager cirka 30 minutter og koster cirka 105 kr. for en enkeltbillet.

Shuttlebusser. Turen med Terravision til Termini tager cirka 70 minutter og koster cirka 68 kr. for en enkeltbillet.


Madrid-Barajas, Madrid
Ligger cirka 13 km nordøst for Madrid.

Billigste transport til Madrid
Lokalbus. Turen med Bus 200 til Avda de América tager cirka 40 minutter og koster cirka 12 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Metroen. Turen til Nuevos Ministerios tager cirka 15 minutter og koster cirka 34 kr. for en enkeltbillet.

Linea Exprés. Turen med lufthavnsbussen til Atocha-Renfe i Madrid tager cirka 40 minutter og koster cirka 38 kr. for en enkeltbillet.


Gardermoen, Oslo
Ligger cirka 48 km nordøst for Oslo.

Billigste transport til Oslo
Regionaltoget. Turen til Oslo S tager cirka 25 minutter og koster cirka 165 kr. for en returbillet.

Andre muligheder
Flytoget. Turen til Oslo S tager cirka 20 minutter og koster cirka 157 kr. for en enkeltbillet.

SAS Flybussen. Turen til busterminalen i Oslo tager 40 minutter og koster cirka 115 kr. for en enkeltbillet.


Milan Malpensa, Milano
Ligger cirka 50 km nordvest for Milano.

Billigste transport til Milano
Malpensa Shuttle. Turen med lufthavnsbussen til Milano Centrale tager cirka 50 minutter og koster cirka 90 kr. for en returbillet.

Andre muligheder
Malpensa Express. Turen med toget til Milano Centrale tager cirka 45 minutter og koster cirka 75 kr. for en enkeltbillet.


Václav Havel, Prag
Ligger cirka 10 km vest for Prag.

Billigste transport til Prag
Lokalbusser. Der kører flere lokalbusser til Prags metrostationer, den med flest afgange er bus 119, som kører til Metro A Dejvicka, hvorfra man kan køre til centrum. I alt tager turen til centrum cirka 30 minutter og koster 10 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Airport Express. Turen med lufthavnsbussen til Prague Main Train Station tager cirka 35 minutter og koster cirka 15 kr. for en enkeltbillet.


Schiphol, Amsterdam
Ligger cirka 18 km sydvest for Amsterdam.

Billigste transport til Amsterdam
Fyra, Amsterdam City Centre Train. Turen til Amsterdam Central Station tager 13 minutter og koster cirka 30 kr. for en enkeltbillet.

Andre muligheder
Regionaltog. Turen til Amsterdam Central Station tager cirka 20 minutter og koster cirka 30 kr. for en enkeltbillet.

Schiphol Sternet bus 197. turen til Leidseplein tager cirka 35 minutter og koster cirka 30 kr. for en enkeltbillet.