Sådan flyver man "grønt"

10 tons fuel sparet på Singapore Airlines fly på første "grønne" rute-flyvning over Stillehavet.

Foto: Roslan Rahman

Normalt er flyrejser og miljørigtig transport ikke to ord, der har samme klang.

Læs også: Tjek miljøet inden du vælger rejsemål

Men forleden blev mislyden mindre, for da gennemførte Singapore Airlines verdens første "grønne flyvning" på ruten over Stillehavet med mellemlanding i Japan.

For passagererne i selskabets Boing 747-400, der lettede fra Los Angeles 31. januar og via Tokyo fløj til Singapore, var det bare en flyvning, som de plejer at være. Men faktisk var de med i "et vigtigt kapitel i luftfartens historie", som flyselskabets ledelse udtrykker det.

For da flyet landede i Singapore var det efter en af de mindst CO2 forurenende flyvninger over det nordlige Stillehav.

Energibesparelser i flyet
Selve flyet havde inden turen gennemgået en aerodynamisk ombygning for at mindske vindmodstanden, motorerne var gennemrenset, for at mindste energiforbruget. Og mens flyet stod på jorden, fik den tilført el-forsyning, i stedet for selv at producere strøm og forbruge fuel.

Selve flyvningen var planlagt af luftfartsmyndighederne i både USA, Japan og Singapore, som hver gjorde sit for at sikre de optimale trafikforhold.

Den rute flyet bliver bedt om at følge. Højden flyet bliver bedt om at flyve i har samen med vejrforholdene inflydelse på energiforbruget. På hvor meget fuel der er behov for, og dermed hvor eget kuldioxid der udledes.

Samarbejde for miljøet
"Det er derfor vigtigt, at alle landes myndigheder tænker i de baner og samarbejder, for at hjælpe både luftfartsselskabet og miljøet," siger Gerard Yeap,  Senior Vice-President Flight Operations i Singapore Airlines.

Samarbejdet mellem flyselskabet og de tre landes luftfartsmyndigheder blev en succes. SQ11 - som er flyets navn på ruten, brugte 6 pct. mindre brændstof på rejsen, end det ellers normalt ville have brugt.

Da regnskabet var gjort op, viste det et mindreforbrug på 10.686 kg fuel og 33.769 kg mindre kuludledning.