Ryanair indtager Kanarieøerne

De lokale turistmyndigheder vil i samarbejde med lavprisselskabet støtte den skrantende turistindustri.

Foto: Josep Lago, Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en velvillig indstilling fra de lokale myndigheder og lufthavnene på de kanariske øer, der nu får lavprisselskabet Ryanair til at øge antallet af ruter med 33 pct.

Læs også: Passagerer nægtede at forlade Ryanairfly

Det irske lavprisselskab vil investere en milliard i et stort fremstød for flytrafikken mellem ferieøerne og Europa, og målet er at give 4,5 millioner flere passagerer på årsbasis, skriver Take Off.

Ryanair oplyser til de spanske medier, at selskabet vil satse omkring en milliard kroner i projektet, hvor man bl.a. vil udvide med 35 nye ruter til i alt 122 på årsbasis.

Det vil i bedste fald give omkring 4,5 mio. flere pasagerer om året.

Baggrunden for Ryanairs satsning er en række fordelagtige aftaler med lufthavne, handlingsselskaber og hoteller samt støtte fra en regional marketingfond.

"Vi tror vi på den måde kan få vort turistbesøg op på samme højde som i 2007," siger chefen for de lokale myndigheder.

Efter planen vil Ryanair, når højsæsonen januar-februar er overstået, udvide på ruterne med attraktive priser en række europæiske lufthavne fra både Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife og Fuerteventura.

I Danmark har Ryanairs ruter fra Billund og Århus, og satsningen på kanarieøerne giver også en ny dansk rute., nemlig mellem Billund og Tenerife.
Ifølge Stand By bliver første flyvning 18. februar, og ruten skal flyves to gange om ugen.