Roadtrip i Californien

Turen ad californiske Highway 1, der forbinder storbyerne Los Angeles og San Francisco. bringer dig forbi storslåede naturscenerier og gennem hyggelige små kystbyer

Cirka 190 kr. syd for San Francisco bixby creek bridge fra 1932. Udsigten fra den 80 m høje er formidabel. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

På de fleste lister over verdens smukkeste rejseruter vil man et eller andet sted nær toppen finde cirka 1.000 km snoet asfalt i det allervestligste USA.

Pacific Coast Highway – eller blot Highway 1, som amerikanerne også har døbt den – har siden 1937 forbundet storbyerne San Francisco og Los Angeles, og i de følgende 78 år har den tiltrukket millioner af besøgende med sin betagende skønhed.

I dag er de fleste bilister på ruten mennesker, som egentlig ikke behøver at tilbagelægge de mange kilometer, men som gør det alligevel bare for oplevelsens skyld. Har man først selv kørt turen, forstår man dem hver og en. Og så får man lyst til at vende bilen og gøre det hele igen.

Her er naturen herre

Trods navnet er Pacific Coast Highway meget langt fra det, de fleste forbinder med en typisk amerikansk motor- eller hovedvej.

De fleste steder har vejen kun et enkelt spor i hver retning, og køreturen foregår på lange stræk med et særdeles let tryk på speederen. Her er smalle broer og en tilsyneladende uendelig række af hårnålesving, der smyger sig mellem stejle bjergskråninger og stillehavets ofte forrevne kyst, hvor bløde, blå bølger bliver til hvidt skum.

Her er naturen herre, og den gamle talemåde om, at rejsen er vigtigere end målet, forekommer for hver kilometer stadig mere sand. Hver gang en ny pynt rundes, åbenbares et nyt sceneri, og mange gange er endnu en foto-pause ikke til at komme uden om.

Tag turen fra nord til syd

Turen kan i princippet tilbagelægges på en enkelt meget lang dag bag rattet, men vil man have den fulde oplevelse, bør man afsætte mindst tre dage, og køre fra nord mod syd.

På den måde sikrer man sig en plads i vejens vestlige spor på første parket til Stillehavets mesterlige forestilling, der stifter i takt med lyset fra morgen til aften.

Starter man i San Francisco og bestiller i god tid, er der god mulighed for at spare lidt på billejen, da konkurrencen mellem biludlejningsselskaberne kan være intens i storbyerne. Åbne biler hører til blandt de dyreste, men i sommermånederne vil de fleste synes, at de ekstra dollar er givet godt ud, når duftene fra skovene og den salte dis fra havet rammer ansigtet.

Og så er der altså bare noget særligt over at trille gennem USA i eksempelvis en Ford Mustang Cabriolet med en hel horde vrinskende amerikanske vildheste under motorhjelmen.

Enorme sandskrænter

Et par timer efter at have forladt storbyen via den ikoniske Golden Gate Bridge møder man første gang Stillehavet og den uendelige horisont.

Det er et majestætisk syn med enorme hvide sandskrænter, der får alt på danske breddegrader til at blegne i en direkte sammenligning.

Der er flere hundrede meter fra toppen og vejen ned til stranden, hvor enkelte spadserende mennesker mest af alt ligner myrer, der målrettet arbejder sig op og ned langs kysten.

Selv med et professionelt kamera og det helt rigtige objektiv er det umuligt at yde synet retfærdighed p ået foto.

Sådan fortsætter landskabet afbrudt af mindre og ofte maleriske byer, indtil man efter cirka 200 km når turens første oplagte overnatningssted, Monterey.

Se hvaler fra hotellet

Den lille fiskerby blev i sin tid gjort berømt af bysbarnet John Steinbeck, der beskrev miljøet i flere romaner, og i dag er den mål for turister fra hele verden. Sjovt nok uden at den af den grund virker overrendt.

En række af de mest populære hoteller ligger side om side med de gamle fiskekonservesfabrikker på Cannery Row, hvor man i bogstaveligste forstand kan bo på selve stranden.

Et af de mest populære hedder Spindrift Inn og er kåret til det mest romantiske overnatningssted i hele det vestlige USA. Og ikke uden grund. Værelserne har pejs og store sprossede vinduespartier, der vender mod havet, hvor sæler og søløver kan ses lege i brændingen, når dagen gryer og går på hæld.

Er man særligt heldig, kan man endda se hvaler længere ude mod horisonten.

Flere gange om dagen sejler turbåde med særligt uddannede marinearkæologer ud fra den lokale marina, så de enorme dyr kan opleves helt tæt på. En oplevelse, de fleste sent vil glemme.

En ensom cypres

Turen videre fra Monterey bør utvivlsomt gå via Pebble Beach lige syd for byen.

Her har et sammenrend af Hollywood-stjerner og mangemillionærer fra andre brancher skabt et lukket samfund med nogle af af de mest luksuriøse huse, golfbaner og restauranter i verden.

Der er vagtposter ved alle indkørselsveje, men mod et mindre gebyr kan helt almindelige dødelige få adgang til området, som bedst opleves ved at tilbagelægge »The 17 mile drive.« En køretur, der snor sig forbi områdets største seværdigheder, og som gennem årene har optrådt i adskillige film.

Stop eksempelvis ved Cypress Point og se, om du kan genkende det ensomme cypres-træ, som yderst på en klippe i årtier har modstået vind og vejr.

Olsens bageri

Længere sydpå snor Pacific Coast Highway sig videre gennem det ene mere bjergtagende landskab end det andet med grønne bakker, rå bjergsider og vandfald, der styrter direkte ned på stranden, hvor søløver dovent nyder solen.

Flere områder er udpeget som mindre nationalparker, hvorfor det koster et symbolsk beløb at holde ind, men pausen kan så rigeligt være pengene værd.

Mens kilometerne forsvinder i bakspejlet stiger temperaturen i retning af det sydlandske, og palmerne begynder så småt at dukke op i vejsiden.

Midt i dette sceneri virker det mildest talt malplaceret pludselig at stå foran Olsens Bageri, som serverer rundstykker, wienerbrød og andre danske specialiteter for et gråhåret klientel ved små haveborde med rød-hvide duge.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad man møder, hvis man tager en ganske kort afstikker mod vest kort før det naturlige stop for dag to.

Den lille by Solvang er præget af danske emigranters ankomst for mange år siden, og selvom meget er forandret i mellemtiden, har byen stadig et næsten tivoli-agtigt dansk præg komplet med mølle, lysthus – og altså også bageri med danske skilte.

12-sporet motorvej

Ingen kontrast er dog så stor som den, der viser sig, når turen på dag tre nærmer sig sin afslutning, og den ellers så smalle og snoede vej gennem rå natur, bredes ud og fører bilisten ind i det frående inferno af lystavler og blanke glasfacader, der også kendes som Los Angeles.

Med 12-sporede motorveje er det en god idé at planlægge sin dag, så man undgår myldretiden!

Tag et stop på Venice Beach, nyd stranden og de mange spøjse karakterer, der huserer her, inden du drejer af og forlader en vej og en køretur, som du formodentlig aldrig vil glemme.