Ribe er mere end Danmarks ældste by

Den lille domkirkeby med marsken i baghaven og badeøerne inden for rækkevidde inviterer til storbyferie – hele året rundt.

Ribe Å var byens livsnerve. I dag skaber åløbet den rene idyl, før den bruser videre gennem smalle passager og stemmeværker mellem Over- Mellem-og Nederdammen, byens førende forretningsgade. Overdammen ender ved Torvet og Domkirkepladsen, som for tiden er et stort byggerod, mens pladsen lægges om. Men de små gader omkring Domkirken ligner sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er Danmarks ældste by. Det har de fleste nok hørt. Men hvor mange ved, hvad Ribe ellers er?

Læs også: På østersjagt i Vadehavet

Turistchef i Esbjerg Kommune Henrik Vej Kastrupsen stiller spørgsmålet og rynker panden. For det er den udfordring, han og turisterhvervet her i de kommende måneder vil tage fat på.

Byens turistslogan: »Danmarks ældste by« skal ikke stå alene – for byen er jo så meget mere. Her er kulturelle aktiviteter, kunstudstillinger og koncerter også uden for sommermånederne, og byen er en oplagt indgang til alle de oplevelser, Nationalpark Vadehavet gemmer på året rundt.

Her er gastronomiske oplevelser med restauranter, der bruger områdets gode råvarer til unikke smagsoplevelser, og her er producenter af lokale specialiteter og et lokalt bryggeri med stor succes.

»Plus den helt specielle stemning. En levende by, der er helt sin egen, i de historiske rammer. Hvordan får vi formidlet det?« spørger Henrik Vej Kastrupsen, men ser samtidig ud, som om han glæder sig til opgaven. 

Man er ikke i tvivl om, at han har fået »Ribe i blodet«, efter han overtog turistchefjobbet for et års tid siden.

Det er også svært at undgå, for Ribe er en sjælden charmerende oplevelse. Den gamle bydel, som oser af middelalderhistorie, er samtidig en driftig handelsby omend de fremskridt, der selvfølgelig skal være plads til, ikke må ske på historiens bekostning. 

Den fejl har man begået én gang. Det var dengang, fremskridtet i form af jernbanen kom til byen, og byrådet besluttede, at der skulle være en vej mellem rådhuset og den nye station. Man ragede alle husene ned i direkte linje til stationen og etablerede Catharinæ Dagmarsgade, som med sit brede lige forløb stikker grelt ud fra resten af bydelen.

 

Slut med domkirkegraven 

Men noget godt kom der da ud af det. Byen fik en etableret en turistforening allerede i 1899, som kunne kæmpe mod slige tiltag i den gamle bydel. 

Med godt resultat kan man se. Her er ingen vejskilte her og der og alle vegne, som skæmmer bybilledet. Trafikanterne må selv finde ud af at holde hastigheden nede og enes om, hvem der skal køre frem først i de smalle brostensbelagte gader. 

Her er heller ingen påbudte postkasser. Man har fået dispensation.

Men lige i øjeblikket er der vendt op og ned på centrum. Pladsen omkring Domkirken er et stort roderi. Turisterne må gennem en labyrint af afspærringer, og der er mange af dem – både gitterhegn og turister.

Her i højsæsonen fra sidst i juni til midt i august er 60 pct. af årets samlede antal turister i Ribe

»Hvis byen var på Danmarks Turistråds liste over attraktioner, ville den med sine mere end en million turister være nummer to i Sydjylland efter Legoland. Og hvorfor må Ribe egentlig ikke stå på den liste? Vi er da en attraktion,« bemærker Henrik Vej Kastrupsen.

Og inden jul stiger Ribe som attraktion endnu en tak, for da er arbejdet på domkirkepladsen færdigt, og den snart 1000 år gamle kirke vil præsentere sig endnu bedre.

Gennem historien har lag på lag af skidt og skrammel hævet byen, gaderne og husene omkring Domkirken, så den lå nede i et hul – den såkaldte domkirkegrav med kant og trapper omkring. Ydermere var den omgivet af parkerede biler. 

Men nu er kanten og trapperne omkring væk. P-pladserne ligesådan, og pladsen breder sig direkte fra kirkens sokkel med fliser i forskellig farve og størrelse, som er det kirkens gulv, der fortsætter ud på pladsen. En lys og åben plads, der lader Domkirken stå endnu mere pompøs, som var det i det sydlige Europa.

Arbejdet er projekteret til at tage et år, og går det som planlagt, er det færdig med nyplantede syv meter høje træer 1. december. Men alt anlægsarbejde må altid tages med et forbehold, når det er i Ribe. For under byen gemmer fortiden sig, og arkæologerne står på spring. Man siger, at hver gang, der graves i Ribe, må historien skrives om.

Nu senest med udgravningen lige ved siden af Domkirken, der, hvor der engang skal bygges et sognehus.

Det byggeprojekt har ventet i årevis. Arkæologerne, der ledte efter Ansgars første kirke i Danmark, fandt flere vikingegrave, kristne vel at mærke, og så gamle, at Harald Blåtands påstand om, at det var ham, der »gjorde danerne kristne«, må tages med et gran salt. Kong Harald døde i 986, og vikingen i Ribe blev begravet hundrede år før.

Og mon vikingen ikke blev begravet ved siden af Ansgars kirke, den som arkæologerne altså heller ikke denne gang fandt spor efter?

Men den ligger jo selvfølgelig nede under Domkirken, som de siger i Ribe.

 


Ansgar og vikingerne 

 

Vikingerne kommer man ikke uden om i Ribe. Dem fandt man først, da posthuset skulle have fjernvarme og man måtte grave ned under bygningens fundament. 

Læs også: Guide: Ud i  Thys natur 

Da kom man så dybt ned, at man endelig fandt levn efter den gamle vikingeby, som man vidste måtte være et eller andet sted. Og den lå så på den anden side af åen.

»Naturligvis. Da Ansgar kom til byen med sine nye idéer og den nye tro, var det farlige tanker. Vikingerne var naturligvis usikre, så det giver mening, at man gav ham lov til at blive, men lidt væk på den anden side af åen. Ansgar og kristendommen fik flere og flere tilhængere. De slog sig ned omkring kirken, og på den måde flyttede byen, og vikingernes sted forsvandt,« fortæller Richard Kværnø, der er guide i »Museet Ribes Vikinger«, der ligger ved siden af Posthuset – nogle meter over vikingernes oprindelige by.

Museet fortæller både om vikingerne og deres markedsplads ved Ribe å omkring år 700 og om byens historie senere i middelalderen og frem til 1700-tallet.

Uden for byen kan man opleve levende »vikinger« i Ribe Vikingecenter, hvor man har genopbygget markedspladsen ud fra de fund, man har gjort.

Og inde i byen omkring Domkirken kan man let komme om ikke i middelalderstemning, så i hvert fald føle historien fra dengang, byen havde en snes kirker og flere klostre – både gråbrødre og sortbrødre – og tiden efter reformationen, hvor kirken mistede sin magt og Ribe by sin styrke. 

Følg vægteren rundt i byen, han går hver aften frem til midt i september og igen i efterårsferien sin rundtur i byen og beretter om stort og småt undervejs, og det er gratis af gå med.

 


Kunst som i Skagen og New York

 

Nær »Ribes Vikinger« ligger byens kunstmuseum i en stor villa fra 1864 i ny og gennemrenoveret udgave. »Slottet« hed villaen dengang i folkemunde, og navnet hænger ved. Her er smukke omgivelser til smuk kunst af både guldalder- og Skagensmalere: Eckersberg, Lundbye og Anna og Michael Ancher, som er en del af den faste samling, ligesom der er skiftende udstillinger.

Der er flere udøvende kunstnere og kunsthåndværkere i byen med egne værksteder, og der er flere gallerier. Og en hel anden kunst, den første socialrealistiske fotokunst kan man opleve i Ribe Byferie. Her er en samling af Jacob A. Riis fotografier fra det fattige New York hængt op. 

Riis levede i Ribe, men efter en ulykkelig kærlighedsaffære udvandrede han i 1870 til New York, hvor han en snes år senere med sine fotografier åbnede amerikanernes øjne for, »hvordan den anden halvdel levede«. 

Et fast museum for Jacob A. Riis står på Ribes ønskeseddel.

Ribe har aldrig haft bymure, man beskyttede sig bag vandgrave. Og når byen måtte udvides, gravede man nye løb til åen. Det er tydeligt på forretnings- og gågaden »dammen«, hvor Nedendammen og Mellemdammen er hver sin »ø« omgivet af Ribe å. Her ligger de smukke gavlhuse skulder ved skulder med hver sin hemmelighed bag. Husene strækker sig nemlig lange og smalle hele »øen« igennem og har baghuse, gårde og haver bag. En åben port inviterer: kig bare ind. 

Andre er offentlige gårdhaver som Quedens Gård, som både er butik og café, som i sæsonen også har servering i gårdhaven.

 

Vadehavsplatten

 

Ribe er også god mad med masser af muligheder fra pizzeriaer og caféer til solide restauranter og gourmet-versioner som hos Restaurant Kolvig. Den har til huse i den tidligere købmandsgård, Kolvigsgård, hvor der i sin tid også blev fremstillet kaffeerstatning. Det er i den tidligere cikoriefabrik lige ud til åen, at der nu trylles med specialiteter fra marsken og Vadehavet. 

Prøv specialiteten Vadehavsplatten: Vadehavsrejer (små hesterejer) med dildmayonnaise. Fanølaks med pesto og syltede løg. Sprængt marsk-stud med selleripuré. Koldrøget marsk-lammekølle med agurk i lime. Fanø-skinke med karrysyltet fennikel. Lille platte 110 kr., stor 155 kr.

Over for Kolvig ligger Skibbroen, hvor »Johanne Dan« en af de fladbundede både, der kan sejle i de lavvandende farvande, ligger fortøjet. Her er stormflodssøjlen og her er restaurant Sælhunden med stole og borde uden for de små hyggelige serveringslokaler.

Lige nu er det sommersolen, der skinner over Ribes røde tage. Om et par måneder er det den sorte sol, når stære i tusindvis optræder med luftakrobatik på himlen om aftenen, inden de slår sig ned, man kan nyde. 

Senere kommer den grå sol, når alle gæssene kommer fra de arktiske egne og flyver i store hvide flokke. Og 1. december er den nye domkirkeplads færdig, så Peters Jul med alle Ribe julebys arrangementer, også kan benytte Torvet. 

Der er noget at komme til Ribe efter – året rundt.

Læs også: Guide: Med familien i Jammerbugten

 

Turen til Ribe var arrangeret i samarbejde med VisitRibe og Ribe Byferie.