Rhodos er et godt sted at fare vild

Oplev livet inden for murene i Rhodos’ gamle by og bliv væk i de smalle gyder

Foto: Johnni Balslev.

»Where the hell are we?« lyder det fra amerikaneren, der kommer os i møde på den brostensbelagte gade. Hans kone vender sig mod mig: »Kan du ikke sige os, hvor vejen her fører hen?« Jo, det er nemt nok, 50 meter længere fremme kan I se en stor byport. Den fører ud ad den gamle bydel. Men fordelen ved at gå rundt herinde i gadelabyrinten er at fare lidt vild ind imellem.

Se også: Kalymnos - svampefiskernes ø

»Vi må finde os et kort,« lyder det fra manden. Over hans hovede kan jeg skimte toppen af deres kæmpestore krydstogtsskib, Solstice. Det ligger lige uden for borgmurene 100 meter væk. 122.000 ton luksus til 2.800 passagerer.

Man skal selvfølgelig opleve livet i Rhodos bys gamle bydel inden for de gamle mure. Men det kan være noget anstrengende med de mange sælgere, der alle har en nær slægtning eller en kæreste et sted i Danmark. »Davs, hvordan har du det? Hvor kommer du fra?« lyder det konstant. De har mange års træning i at kigge ud, hvor man kommer fra, og sætningerne kommer så flydende, at man i starten stopper op.

Tjenernes tegnsprog
Nu er det imidlertid forbudt at råbe folk an, så det kommer lidt lavmælt i stedet. Tjenerne på Sokrates-torvet har fundet en anden variant. Se på tegnsprog, hedder den. De ligner en flok vinkekrabber oppe på første sal, når de kigger folk ud nede på gaden. To fingre i luften, vinke lidt, smile fra øre til øre og pege på et ledigt bord i restauranten. Fikst.

Kommer man blot nogle få meter væk fra de store forretningsstrøg befinder man sig i en helt anden verden. Her er stille og fredeligt, lillemor skrubber tæpper midt i det trange stræde, mens naboerne længere henne får sig en sludder. Vi er mellem dekorative ruiner og nedslidte huse i charmerende jordfarver. Herinde falder prisen på en almindelig øl ofte fra 30 til 15 kr. I det hele taget er det en bydel, hvor menukortene bør studeres nøje. Der er meget store prisforskelle.

Ouzo og fin service
På vore vandringer i Rhodos by fandt vi frem til en charmerende gade, med navnet 28. oktober-gaden. Den er kranset af skyggefulde træer langs mange flot restaurerede italienske villaer. Her er tilpas med caféer, men ingen restauranter med facader dækket af en skilteskov af falmede billeder af mere eller mindre indbydende retter. Vi slog os ned et par gange blandt de lokale på caféen Trianon med en fin udsigt til bylivet. Der var en fin service, mens ouzoerne til 20 kr var store som fodbade.

Bag Trianon ligger et stort shop-amok kvarter med mærkevareforretninger, smart design og masser af skobutikker. Min kone kiggede henført på mig og meddelte, at her kunne hun godt tænke sig at komme ned uden bagage og bare shoppe løs med et glødende kreditkort.

Bargaden Orfanidou langs veststranden og den kendte restaurantgade Nik. Mandilara fra vest mod øst er ikke noget at skrive hjem om, selvom vi fik en stribe gode småretter (meze) på det hyggelige Koykos.

Tøffer ubarberet rundt
Til gengæld synes vi, at Nea Agora (Nytorv) ved havnen har sin egen charme med restauranter, hvor der serveres grillet lam og kyllinger til rimelige priser. Lige inden for porten til torvepladsen mod havnen finder man Stathis lille taverne. Stathis tøffer selv ubarberet rundt mellem de gamle plaststole og serverer øl og ouzo til priser fra før euroen blev indført.

Nede ved havnen falder de store bombastiske administrationsbygninger i øjnene. De skyldes også italienerne. Derfor er det måske på sin plads med et historisk rids.

Minoerne fra Kreta grundlagde de første byer Lindos, Kamiros og Ialisos ca. 1500 år f.Kr. Romerne byggede videre omkring det nuværende Rhodos by.

Riddernes borg
Det er imidlertid Johanitterridderne, der satte det tydeligste præg på Rhodos by. De byggede den befæstede by med en ridderborg i centrum, et helt fantastisk bygningsværk.  Borgen modstod tyrkernes angreb i flere hundrede år, men blev overgivet i 1522, da Suleiman den Store belejrede byen i seks måneder med en hær på 150.000 mand. På det tidspunkt var der kun 180 riddere tilbage af den oprindelige styrke på 650. Hertil kom naturligvis mange tusinde soldater og bevæbnede borgere. Ridderne fortsatte til Malta, hvor de blev kendt som Malteserridderne. Den kun 23-årige Suleiman den Store opførte sig som en gentleman overfor både de mange tusinder, der forlod byen, og de der blev tilbage.

I 1912 tabte tyrkerne en krig i Libyen til italienerne. De fik så Dodekaneserne med Rhodos i krigsbytte. Under Mussolini styredes øerne med hård hånd. Græsk forbydes i skolerne, den græske religion forbydes ligeledes og gennem nybyggeri søger styret at stimulere en indvandring af italienere til øerne. Samtidig udgraves mange ruiner fra den romerske periode og store dele af ridderborgen og Stormesterens Palads restaureres. Gulvene i Stormesterens Palads dekoreres med meget flotte romerske mosaikker fra naboøen Kos.

Bombet af tyskerne
Desværre blev Rhodos bombet af tyskerne, da italienerne i 1943 overgav sig til englænderne. Først i 1948 blev Rhodos en del af Grækenland.

Flot farvepalet
Det er selvfølgelig obligatorisk at kigge nærmere på Johanitterriddernes bygningsværk. Prøv feks. en tur langs fæstningsværket fra nord langs vestsidens imponerende voldgrave til lørdagsmarkedet mod syd. Her afløses de imponerende bastioner med store stenkugler i murene af et livligt grønsagsmarked i en flot farvepalet.