Rekordlavt antal flyulykker i 2012

Et rekordlavt antal flyulykker sidste år gør 2012 til det mest sikre år at flyve nogensinde, viser opgørelse fra lufttransportorganisation IATA.

Foto: Iris

Uheldigvis blev 2012 ikke uden forulykkede fly.

Se også: Sådan slipper du af med din flyskræk

Så sent som i december havarerede to fly, et i Burma og et andet i Moskva i Rusland. Det skriver rejsebranchesitet Takeoff.dk.

Men ingen af de forulykkede fly i december, eller andre fly, der kom ud for en ulykke i 2012, var medlemmer af Den Internationale Lufttransportorganisation IATA.

Det gjorde sidste år til mest sikre år at flyve for organisationens medlemmer, oplyser IATA.

Organisationens medlemsskare består af 240 flyselskaber, der tilsammen står for 84 pct. af verdens flytrafik.

Flyve i 14.000 år
”Hvis man fløj hver dag, skulle man flyve i 14.000 år, før man blev involveret i en ulykke,” siger IATA’s vicepræsident for sikkerhed, operationer og infrastruktur, Günther Matschnigg.

Blandt fly bygget i den vestlige verden, men opereret af ikke-IATA medlemmer, var der fem flyulykker frem til november i 2012. I samme periode i 2011 forulykkede 11 fly.

Se også: 10 film du ikke skal se, når du flyver