Rejser: De bedste souvenirs, Provence kan præsentere, findes i gemte byer og glemte bjerglandskaber

Provence er meget mere end strandpromenader og overrendte storbyer. Hvis du vil undgå de klichétunge turistmål, så besøg områdets små, men seværdige bjergbyer.

ba
Bargemon er en af de smukke byer i Porvence. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Konstantyner

Frankofili er et udpræget dansk fænomen. Hvert år besøger i gennemsnit 300.000 danske turister Provence hvert år, og jeg er selv en af dem, der har en faible for det sydfranske. Jeg er barn af 80erne, hvor hver eneste sommer blev tilbragt på bagsædet af en tætpakket Citroën, og hvor samtlige ferieminder, jeg kan fremkalde, ligner de samme billeder, min fars lysbilledefremviser underholdt med, så snart sommeren var forbi, og det råkolde danske efterår satte ind.

Uendelige rækker af vinmarker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lothar Hinz.

Endeløse marker med vinstokke, provinsielle torve med en enkelt bar, en »tabac« og en bager, bjerglandskaber, der indædt blev besteget af benede midaldrende mænd i stramt cykeltøj. Og fordi barndom og sorgløshed er forbundet med lavendelposer og rosé, olivenlunde og gedeost, er Provence fortsat det sted, jeg helst vil feriere.

Provence før det blev til feriemål

Provenceregionen hedder egentlig Provence-Alpes-Côte d'Azur. I oldtiden var området befolket af ligurerne, siden overtog grækerne området omkring 600 f.kr. og grundlagde kolonierne Massalia (Marseille), Nikaia (Nice), Antipolis (Antibes), Athenopolis (Saint-Tropez) og Agatha (Agde). 500 år senere følte kolonierne sig truet af en keltisk-ligurisk alliance, de søgte støtte i Rom, og dermed blev området en del af Romerriget, og den romerske kultur blev fundamentet. Regionen, der blev indlemmet i Frankerriget i 732, var genstand for stridigheder og magtkampe frem til 1600-tallet, hvor Ludvig 14. bemægtigede sig magten i området.

Provence har altid sat industri over landbrug, og siden det 20. århundrede har området også været et velbesøgt feriemål for såvel franskmænd som udlændinge. Årsagen er indlysende. Det er et af de områder, der samler historisk arvegods og ukompliceret mad, med nybrud inden for moderne kunst og litteratur, et behageligt klima og en stor naturskønhed. Og så er det en kultur, du ikke kan lade være med at forelske dig i; for denne skribent har Provence altid været som en kær og uforandret slægtning, der kun er blevet modnet til det bedre i de snart 35 år, jeg har været gæst på de kanter.

Foto: Anna Opoleva.

Hvis ferieplanerne kredser om en sydfransk sommer, der ikke er alt for klichétung, så bered dig på den bedst tænkelige måde at være i området: med lejet eller medbragt bil, en sund nonchalance i forhold til planlægning, en rummelig omgang med tidsplaner og fordomsfri tilgang til menukort og facader. De bedste souvenirs, som Provence kan præsentere, findes ikke kun på de store promenader og anerkendte fiskerestauranter, men langt oftere i gemte byer og glemte bjerglandskaber.

Blød start i Bargemon

Enhver ferie i Frankrig bør startes med at akklimatisere. Et par dage hvor du i direkte og åndelig forstand sænker skuldrene, trækker vejret, puster maven ud og sætter farten ned. I mine barndomsferier handlede de første par dage derfor udelukkende om den såkaldte »rekognoscering«. De hellige dage var tilegnet at lære det område, som vi skulle bo i, at kende, finde den bedste bager, drikke formiddagskaffe langsomt og synke ned i det tempo, der karakteriserer den provencalske sommer.

Den bedste bløde start finder du i Bargemon, der ligger halvanden times kørsel fra Nice lufthavn. Bargemon er en middelalderby i bjergene, nydeligt omringet af olivenlunde og vinmarker. Den har to hyggelige torve med restauranter, der serverer gedigen fransk mad, men som også lader jer drikke kaffe uforstyrret og i timevis.

Bargemons smalle gader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Konstantyner.

Fra udsigtpunktet Col du Bel Homme er der et fantastisk vue over middelhavet og dalene, der leder ned til vandet, og i den lille snørklede by er der rig mulighed for at se historiske kapeller, et kuriøst museum med gamle skrivemaskiner og en kirke fra det 12. århundrede, der er bygget ind i byens fæstningsvæg.

Bargemon er særligt kendt for sin olivenolie, den lokale honningproduktion og kildevandet, der er så rent, at det kan drikkes direkte fra byens fontæner. Og så er byen herligt uprætentiøs og langt mindre overrendt end byer som Vence og Fayence. Måske af samme grund investerede Beckham-familien allerede i 2003 i en 250 hektar grund lige uden for Bargemon, hvor de fri for paparazzi-opmærksomhed kunne nyde deres landsted og de 34 værelser, der fulgte med.

Frokostbesøg og shoppingfix i Fayence

Fayence, der ligger 18 kilometer fra Bargemon er ikke en by, hvor man slår sig ned. Men den er værd at køre til på en lørdag, hvor byens marked samler hele byen, oplandet og adskillige danske turister, der altid kan genkendes på fornuftige sandaler, bøllehat, Adax-lædertaske og Fjällräven rygsækken.

Kom tidligt, og oplev den provençalske charme, inden det første glas rosé bliver bestilt til frokosten klokken 12. Markedet har alt, hvad du har brug for af fade i oliventræ, blomstrede sommerkjoler, duge i Provencestof og gode sjaler til kølige aftener. At tiden står stille i Provence afspejler sig i af udbuddet i varer, der ikke ændrer sig nævneværdigt fra år til år.

Fayence er det oplagte sted at nyde en frokost. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sine Gerstenberg.

Hvis I bor i lejet hus, er det her, at I gør det nemt for jer selv, når familiemiddagen skal anrettes, efter at siestaen ikke kan strække sig længere. Her finder du områdets bedste poulet rôti (langtidsgrillet kylling), ratatouille og pommes sautées, der kan købes med hjem. Så skal herlighederne kun lunes og spises med godt brød, blandet salat fra grøntboden og en jævn bordvin. Har I derimod ikke fast bolig, så kør mod nabobyen Seillans.

Sublime Seillans

Seillans er ubetinget en af de franske byer, som gør mindst væsen af sig, til trods for at den har al mulig grund til at være en destination i sig selv.  Det er den ældste af de befæstede bjerglandsbyer i departementet i Var, og den ser nærmest skrøbeligt udsat ud, som den ligger på den skrå bjergside med udsigt over dalen mod Lac de St. Cassien.

Byen har huset den tyske kunstner Max Ernst, komponisten Charles Gounod og forfatterne Alphonso Karr. Men i dag hviler Seillans i sig selv, selv om ejerne af byens ubetinget bedste hotel og restaurant, Hotel Des Deux Rocs (www.hoteldeuxrocs.com) på Place Font d’Amont, kan afsløre, at flere forfattere søger til deres hotel som luksuriøst skriverefugium, og at vores egen prins Joachim har frekventeret deres hotel.

En af hofretterne er blæksprutter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sine Gerstenberg.

Reservér værelse eller bord hos ægteparret Julie og Nicolas Malzac (de taler engelsk), og gå så en tur i byen, der har egen parfumeproduktion, butikker med keramik og unika børnetøj - og en primitiv, men hyggelig café på torvet, hvor såvel landbyens særling som de unge håndværkere nyder en fyraftens øl, spiser dagens ret eller ser en fodboldkamp i baren.

Gem appetitten til middagen på Restaurant Des Deux Rocs, hvor vandet til bordet tappes direkte fra springvandet, tomaterne er sødere end jordbær, burrataen er den bedste, der fås i hele Sydeuropa, og anretninger som blæksprutte i eget blæk eller rødtunge med pastis og grov pistou forkæler både den æstetiske sans og smagsløgene.

Køl ned i Mons

Hvis I besøger Provence i højsommeren, kan varmen blive voldsom. Bjergbyen Mons ligger højt og er således et oplagt sted at få pause fra solen i køligere omgivelser. Tjek vejrudsigten, inden I begiver jer derop, for der kan være tåge i den lille by, der ikke har meget at byde på, men som er besøgsværdig alene i kraft af udsigten over Cannes kombineret med den dovent smukke stemning, der præger byen, og det faktum, at områdets absolut bedste bager findes her. Den hedder ganske enkelt Boulangerie de Mons og ligger i 5 rue Maurice Brunet.

Mons byder på brostensbelagte gader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sine Gerstenberg.

De har vidunderlige brød, fransk nougat, mandelsmåkager til at dyppe i din mælkekaffe, luftige marengs og bedst af alt deres specialitet, Canelle, der er små sandkagetårn glaseret med kanelsukker. Lad tiden gå langsomt, og sørg for at gå jer en sult til i de snørklede gader.

Når frokosttiden indfinder sig, så find Place Frederic Mistral, hvor der ganske sigende ligger en restaurant med navnet »Le Petit Bonheur« - den lille lykke. Plasticbordene og parasollerne har sikkert ikke været udskiftet, siden vi vandt EM i 92, men hvad gør det, når maden så langt overstiger interiøret. Her serverer de en absurd god paté de foie, klassiske snegle, grillede kæmperejer og en ostetallerken til foræringspris. Der er ikke tænkt over fedtprocenter eller instagram-æstetik. Der er satset på smagen og den madro, der bør indfinde sig samtidig med siestaen i skyggen.

Frankrigs fineste universitetsby

For 20 år siden var Aix-en-Provence stedet at rejse hen, hvis man var ung dannelsesrejsende, der ikke tænkte i fremdriftsreformer og et friseret curriculum vitae, men derimod på franske flirts og en langstrakt sommer. Siden har de danske unge måske haft større trang til at rejse til Australien eller gennemtrawle Asien for at finde sig selv, hvis de ikke allerede har fundet den slagne vej direkte ind på CBS.

Men hvis trenden vender, er den provencalske universitetsby stadig en af de mest anbefalelsesværdige steder at lære om andet og mere end bøjning af uregelmæssige verber, og hvordan SUen bedst strækkes til mere end billige pains frites (baguettes der er foret med pomfritter og garneret med mayonnaise).

Aix en Provence er det perfekte sted at slutte ferien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Lenski.

Afrund ferien med et par dage i Aix-en-Provence, der fortjener mere tid end blot et hurtigt kig på det kendte delfinspringvand (Fontaine des Quatre-Dauphins), for udover seks andre pladser med smukke fontæner, er byens hovedstrøg værd at dvæle ved. Nyd en Perrier Menthe under platantræerne på Cours Mirabeau, hvor bysbarnet Paul Cézanne yndede at male sine ny-impressionistiske og siden modernistiske værker. Det var også her, at den brutale naturalist Émile Zola voksede op. Han var iøvrigt venner med Cézanne, og modsat øvrigheden kunne skribenten se sin vens indlysende evner. Zola selv var den første forfatter til at blive nomineret til Nobelprisen i litteratur i henholdsvis 1901 og 1902 - og blive forbigået begge gange.

Ikke desto mindre er det værd at smide feriekrimierne ud til højre og alliere dig med et eksemplar af »Menneskedyret« fra 1890, indlogere hele familien på det smukke spahotel Aquabella (aquabella.fr) i centrum af byen og tilbringe et par lange eftermiddage ved poolen med lige dele lur og litteratur, inden de sætter punktum for ferien med en en grøn gourmetmiddag på »La Cerise Sur le Gâteau«, hvor værten også er din tjener, din kok og hurtigt bliver din ven. Maden er enkel, let med et rustikt strejf; præcis som levet liv i Provence.