Rejs til Indien i biografen

Har du ikke lige råd til en tur til Indien, så tag i biffen og se den nye »The Best Exotic Marigold Hotel«.

Rejseliv imported photo
Intet er, som man havde forestillet sig i Indien. Lydene, lugtene, menneskemylderet, fattigdommen og skønheden er så overvældende, at man let kan miste fodfæstet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Syv britiske pensionister lægger deres tåge- og regnfyldte hjemland bag sig for at starte på en frisk i den gamle koloni.

»Indien er som en bølge, der skyller ind over dig. Hvis du prøver at stå imod, bliver du væltet omkuld. Men dykker du ind i den, kommer du ud på den anden side,« skriver den aldrende Evelyn i skikkelse af Judi Dench hjem fra den indiske by Jaipur.

Læs også: Her er verdens bedste rejsemål

Her er hun i filmen »The Best Exotic Marigold Hotel« (instrueret af John Madden, der også stod bag »Shakespeare in love«) rykket ind i et faldefærdigt hotel sammen med seks andre pensionister – spillet af en sand perlerække af britiske skuespillere – for at starte på en frisk. Men intet bliver, som hun eller de andre havde forestillet sig.

For sådan er det med Indien. Intet er, som man havde forestillet sig. Lydene, lugtene, menneskemylderet, fattigdommen og skønheden er så overvældende, at man let kan miste fodfæstet.
Uden at ville foregribe Berlingskes filmanmelderes dom over filmen, når den får premiere landet over 22. marts, vil vi efter at have set »The Best Exotic Marigold Hotel« ved en særvisning nu godt vove den påstand, at den bliver et af forårets feel-good-biograf-hits, og at den vil give mange lyst til selv at opleve det fascinerende land.

Ud over Judi Denchs Evelyn,
som er en overklassekvinde, der pludselig må stå på egne ben, da hendes mand dør, er de seks pensionister den bitre racist Muriel (Maggie Smith i storform), der skal have en billig hofteoperation, eks-dommeren Graham (Tom Wilkinson), som har en hemmelighed fra et tidligere ophold i Indien, golddiggeren Madge (Celia Imrie), det snobbede ægtepar Douglas og Jean (Bill Nighy og Penelope Wilton), hvis pensionsopsparing forsvandt, da de investerede den i deres datters IT-virksomhed, samt den Kama Sutra-læsende Norman (Ronald Pickup), der er desperat efter at opleve en nat med forrygende sex bare én gang mere i sit liv.

De syv har således hver deres grund til at lægge deres gamle tilværelse bag sig, drage ud til Imperiets Juvel – Indien – og flytte ind i The Best Exotic Marigold Hotel For The Elderly And Beautiful, som den unge Sonny (Dev Patel, der spillede hovedrollen i »Slumdog Millionaire«) har arvet efter sin far.

De er lokket til hotellet af en tilsyneladende troværdig hjemmeside med smukke billeder af et paladslignende, men billigt, hotel og dets mange faciliteter. Men da de efter en sej og udmattende tur med bus, tog og tuk-tuk fra Mumbai når frem til hotellet i Jaipur, er det nærmest en ruin.
»Du har jo photoshoppet billederne!« udbryder en af briterne forarget.
»Lad os sige det på denne måde: Billederne repræsenterer en vision om et fantastisk sted, hvor I kan vente på at dø,« replicerer den evigt no-problem-optimistiske-Sonny, der drømmer om at blive rig nok til at kunne gifte sig med sin kæreste ved at skabe et resort, hvortil andre lande, »der hader deres gamle«, som han udtrykker det, kan udlicitere deres pensionister, ligesom de har udliciteret de call-centre og it-virksomheder, der også spiller en vigtig rolle i filmen.

For i »The Best Exotic Marigold Hotel« møder man en del af de mange forskellige slags virkeligheder, der udspiller sig parallelt i dagens Indien, alt afhængig af hvilken af filmens hovedpersoner, man følger.
Der er det klassiske Jaipur med de smukke templer og det farverige folkeliv. Der er de gamle byområder, der bliver revet ned for at give plads til det hastigt fremadstormende Indien. Der er den fattige kasteløse rengøringspige og den tjekkede nyrige IT-direktør. Der er de gamle engelske kolonitidsklubber, og der er topmoderne sygehuse. Der er unge indere, som lever i en anden og mere global verden end deres forældre, der forsøger at holde dem fast i tidligere tiders traditioner, og der er de gamle briter, som rammes af den store bølge, der er Indien.

Grundfølelsen i filmen er varm og tonen humoristisk, og selv om den naturligvis ikke giver et fuldgyldigt billede af Indien – en film må nødvendigvis benytte sig af en del klicheer for at tydeliggøre sin fortælling – så giver den et mere facetteret billede, end man normalt ser.

Ikke mindst viser den et både givende og krævende land, som det i den grad er værd at rejse ud for at opleve. Og du kan jo begynde med at rejse til Indien i biografen.

 

5 andre gode film, der foregår i Indien

Slumdog Millionaire (2008)
Instruktion: Danny Boyle
Dev Patel (som også er med i »The Best Exotic Marigold Hotel«) er slumdrengen Jamal, der på forunderligste vis ender i den indiske udgave af »Hvem vil være millionær« for ad den vej at forsøge at finde sin ungdomskærlighed, pigen Latika. Lige inden det altafgørende spørgsmål bliver tv-udsendelsen stoppet, og Jamal anklages for snyd. Hvordan kan en uuddannet gadedreng vide så meget? Gennem en række flashbacks ser vi, hvordan tilfældet og livet på gaden i gigabyen Mumbai gennem årene forsyner Jamal med den viden, der senere kommer ham til nytte i tv-programmet. Filmen, der er både stærk, rørende og sjov, viser det barske liv som gadebarn i Indien med vold, seksuel udnyttelse og bedrageriske voksne. De tre børn Jamal, Latika og Jamals bror Salim, sværger en musketer-ed. men en af dem forråder de andre i kampen for at overleve.

Gandhi (1982)
Instruktion: Richard Attenborough
I denne fantastiske storfilm spiller Ben Kingsley ikke-volds-oprøreren Gandhi, som havde en altafgørende rolle i den indiske frihedskamp mod de engelske koloniherrer i begyndelsen af det 20. århundrede. Filmen begynder med mordet på Gandhi i 1948 og fortæller så i ét langt flashback historien om den bemærkelsesværdige mand. Efter at været blevet uddannet til jurist i England tilbragte Gandhi 21 år i Sydafrika, hvor han blev involveret i kampen for det indiske mindretals rettigheder. Siden blev han opfordret til at stå i spidsen for uafhængighedskampen i Indien. Englænderne prøvede flere gang at knække ham, men måtte til sidst bøje sig for hans – og millioner af andre inderes – ikke-voldelige kamp for frihed. I 1947 blev Indien uafhængigt, men adskillelsen i en hinduistisk og en muslimsk del (Pakistan) udløste blot nye konflikter.

Manden, som ville være konge (1975)
Instruktion: John Huston
Sean Connery og Michael Caine er to soldater og eventyrere fra den indiske hær, som i slutningen af 1900-tallet drager ud i Indien for at skabe sig en formue. Via en række forviklinger ender de i en kamp mellem stammefolk i det, der er vores dages Afghanistan, og deres venskab går i stykker, da den ene af dem, Connerys figur, opnår en halvgud-status og vil være konge over området, mens den anden, Caines figur, vil hjem fra den bjergfyldte udørk med de skatte, de har fået fingre i. Filmen, der er bygget på en fortælling af Rudyard Kipling, kan tolkes som et portræt af selve imperialismen, koloniherrernes forsøg på at gøre sig til hersker over et andet land og den udplyndring af landets rigdomme, som følger.

Glædens by (1992)
Instruktion: Roland Joffé
I denne oversete film med Patrick Swayze (ja, ja, ham fra »Dirty Dancing«) følges to spor. En fattig indisk familie flytter ind til storbyen Kalkota (tidl. Calcutta) i jagten på lykken. De bliver naturligvis snydt og bedraget og må kæmpe for den daglige overlevelse. Swayze er en amerikansk læge, som efter at være kommet til at slå en patient ihjel, rejser til Indien for at finde sig selv. Efter at være blevet overfaldet af banditter, som udplyndrer ham, vågner han op på en lille lægeklinik, drevet af en irsk læge (Pauline Collins), i slumkvarteret City of Joy. Det er faderen i den fattige familie, der har bragt ham hertil, hvor familien nu bor. I begyndelsen vil amerikaneren ikke involveres i kvarteret og dets beboere, men med tiden finder han ny mening i livet med at virke som læge her. Det er mindre klichefyldt, end det lyder, og filmen udmærker sig især ved at vise, hvordan jungleloven fungerer mellem de fattigste, men også hvordan det på sin vis er forståeligt, at nogle udnytter andre for at kæmpe sig vej ud af fattigdommen og ind i et liv i værdighed.

Vejen til Indien (1984)
Instruktion: David Lean
Filmen, der er baseret på en roman af E.M. Forster, foregår i begyndelsen af 1920erne, hvor den indiske uafhængighedsbevægelse for alvor begynder at få fat, og hvor briterne krampagtigt holder fast i herredømmet over kolonien. Den unge Adela Quested (Judy Davis) rejser sammen med sin mor til Indien, hvor de to – til en del af de derboende briters utilfredshed – bliver venner med den fattige enkemand Dr. Aziz Ahmed. De to kvinder vil gerne opleve noget andet end koloniherrernes evindelig cricket, polo og afternoon tea og bliver af Aziz inviteret på en ekskursion ud for at opleve det rigtige Indien. Under et besøg i nogle grotter får den ældre kvinde et ildebefindende, hvorefter Adela, Aziz og en guide fortsætter ind i grotterne. Aziz går ud for at ryge en cigaret, og da han vender tilbage, er Adela væk. Kort tid efter ser han hende løbe væk forslået og med tøjet i uorden. Da de vender tilbage til byen, bliver han anholdt og fængslet, anklaget for voldtægt, hvorefter de lokale og briterne ryger i totterne på hianden. For hvad skete der den dag? Hvem skal man tro på? Og kan man i det hele taget regne med andre end »sine egne«?

Læs også: Vild luksus i indisk paladshotel