Radisson Blu er Nordens bedste

Over 8.700 forretningsrejsende har kåret hotelkæden som den bedste i Norden.

Foto: Erik Refner

Ganske vist hotellerne på vej til at droppe navnet SAS. Men Radisson-hotellerne har med det nye tilnavn "Blu" stadig godt fat i kunderne. Forleden udnævnte de hotelkæden som den bedste i Norden.

Se også: De mest beskidte hoteller i 2008

Det er det svenske rejsemagasin "Travel News", den svenske turistindustri og analysebureauet ReseGeometri, der står bag undersøgelsen og kåringen, som over 8.700 forretningsrejsende har deltaget i.

Hotellerne er bedømt på forskellige forhold som pris, service, bonusprogrammer, tilgang til bredhånd, standard, geografisk placering, konferencefaciliteter og miljøtiltag.

Her er gratis bredbånd
Især på fire områder markerer Radisson Blu sig stærkt over for konkurrenterne. Det er på service målrettet de forretningsrejsendes behov, bonusprogram, stadarden på hotellerne og for hotellernes gratis bredbånd.

"Vi arbejder hver dag på at gøre gæsterne tilfredse, derfor er det ekstra dejligt at vinde denne pris, som bekræfter, at personalet gør det godt. Og det inspirere til at gøre det endnu bedre," siger Christian Bartmann, direktør for Rezidor i Norden. Rezidor forvalter hotelkædene radisson Blu, Park Inn, Regent, Country Inn og Hotel Missoni.

Radisson Blu vandt sin "Travel Business Award" foran hotelkæderne Elite Hotels og Hilton.