Prag set fra en segway

Se det hele på den halve tid – uden ondt i fødderne. Kan man leve med at ligne en tosse, er segwayen ikke så dum endda.

Segwayen er det perfekte redskab, hvis man gerne skal nå det hele på den halve tid. Uden at det føles forjaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Prague Segway Tours

Forfængelighed er en sær størrelse. Som oftest vokser man fra det – som med de fleste andre teenagenykker. Men med hjelmen spændt på og kun et famlende greb om den tohjulede segway, blusser forfængeligheden atter op.

Jeg kan ikke huske, hvornår en tilsvarende fornemmelse af kejtet tumpethed sidst har indfundet sig hos mig.

En segway må uden sammenligning være det mest kiksede køretøj på jordens overflade. Men kikset er ikke lig med tosset.

For en segway er i virkeligheden genial, når en storby skal opleves på en stram tidsplan, hvis man bare ikke har lyst til at sidde i en sightseeing-bus eller orker at slæbe sig rundt på egne fødder.

Det lille tohjulede køretøj holder sig oprejst ved hjælp af et hurtigroterende gyroskop. Det drives af en el-motor, og skifter retning afhængig af hvilken vej, føreren læner sig. Læn dig frem, og segwayen triller frem. Læn dig samtidig lidt til højre, og den trækker mod højre. Mekanikken er kompliceret, men brugeroplevelsen er uhyre simpel, og med en topfart på omkring 20 km/t kan man komme vidt omkring.

Lennon, fred og kærlighed

Vi triller langsomt gennem de smalle gader på venstre side af floden Moldau. Guiden har en mikrofon, og vi har en modtager i ørerne, så hun kan advare om høje kantsten og smalle passager.

Når vi lander ved nye attraktioner, står hun af og fortæller. Det samme gør vi ind imellem – og opdager, at køretøjet også er uhyre let at parkere.

Første stop er ved Lennon-muren, der siden midten af 1980erne har været en graffiti-mur, hvor folk kunne skrive digte og male billeder under temaer som fred og kærlighed.

De kommunistiske myndigheder forsøgte i 1988 at slå ned på det, da en del af teksterne var systemkritiske. Men hver gang, man forsøgte at male muren over, var den næste dag igen fyldt med billeder af blomster og budskaber om fred. Muren udvikler sig konstant, og det originale John Lennon-portræt, der gav muren sit navn, er for længst gemt under utallige lag maling.

Pittoresk og postkort-smuk

Lidt længere nede mod floden passerer vi en kanal og kører over på øen Kampa. På gelænderet er spændt i hundredvis af små hængelåse. Som på Pont Neuf i Paris er det unge par, der har spændt dem fast og smidt nøglerne i vandet – som symbol på deres kærlighed.

Selve øen Kampa fik sit navn tilbage i 1700-tallet, efter spanske soldater slog lejr (campus) under et af de utallige mellemeuropæiske felttog, der igennem århundrede har lagt vejen forbi Prag.

Den lille kanal har i dag en enkelt vandmølle, men i gamle dage var der mange møller, der drev en livlig småindustri på øen. Hele området er nænsomt istandsat og ligner det pittoreske Prag, man kender fra postkortene.

Og sådan fortsætter turen. Inden dagen er omme, har vi set de essentielle Prag-attraktioner som Karlsbroen, den gamle by og det astronomiske ur på det gamle rådhus, hvor de 12 små mekaniske apostle går i procession efter Jesus, hver gang klokken slår hel.

Vi har tilbagelagt små 10 km, men uden at få ondt i hverken fødderne eller hovederne. Måske såret lidt på forfængeligheden, men en segway ér faktisk et underholdende og uhyre praktisk køretøj, der ikke larmer, og som kan komme frem stort set overalt i de mange kringlede stræder og smalle passager.