Portugal på fire hjul

Den nordlige del af Portugal gemmer på både kultur og natur, samt fremragende vin og gastronomi. Vi har taget bilen 1.100 km rundt i den mindre kendte del af Portugal.

På turen kan man f.eks. besøge Quinta Nova, hvor der er flere muligheder for aktivitet. F.eks. kan bilen erstattes af benene rundt på gåture i området. Foto: Gitte Holtze Fold sammen
Læs mere

Dag 1

Det sjoveste øjeblik på en biltur er sjældent, når man triller ud fra udlejningsselskabets garage og direkte ud i tung middagstrafik i en sydeuropæisk storby.

Vi landede i Portugal i går, havde en enkelt aften og en formiddag i Lissabon til lige at tage den obligatoriske tur med sporvognen og opleve udsigten over byens tage fra slottet San Jorge, og nu er vi klar til at forlade den portugisiske storby.

GPS’en er ikke helt med på destinationen, så det bliver mere på held end god stedsans, at vi svinger og fletter de rigtige steder og rammer motorvejen, der fører nordpå.

Herfra går det glat. Vejene er i god stand og meget lidt trafikerede. Det sidste formentlig fordi det koster at køre på dem (se info-boks).

Det første mål er Obidos, en middelalderby cirka 80 km nord for Lissabon. Byen har eksisteret siden 700-tallet og er stadig omringet af tykke mure og en borg på toppen af den bakke, byen er anlagt på.

De smalle (så smalle, at man er nødt til at parkere bilen udenfor murene) brostensbelagte gader er hyggelige med sine bougainvillaer og små souvenirbutikker, men er også et tilløbsstykke for bunker af turister, der kommer i store busser, og som man skal dele den historiske charme med.

Bevæger man sig gennem hele byen (en gåtur på et kvarters tid) går man direkte ind i Santiago kirken, og det bør man gøre. For kirken er lavet om til en boghandel – ligesom cirka 20 andre offentlige bygninger i landsbyen er det.

Projektet hedder »Obidos – Literary Town«, litteraturbyen, og er et forsøg på at sparke liv i en lidt søvnig landsby. Bøgerne er mestendels på portugisisk, så de fleste turister vil nok ikke købe sig fattige i værkerne, men det er en oplevelse at se et kirkerum forvandlet til en usædvanlig boghandel.

Tasting-menu i restauranten på nyåbnede Evolutee nær Obidos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Holtze.

Sidst på dagen forlader vi Obidos og triller 13 km vestpå ad små snoede veje. Målet er det femstjernede golfresort Evolutée Hotel en ejendomsmæglerspytklat fra Atlanterhavet.

Hotellet åbnede sidste år, så alt er spritnyt og meget moderne.Indretningen på værelserne er nærmest nordisk, enkelt og lyst, og med gulv til loft vinduer, så man selv fra badekarret kan nyde udsigten til golfbanen og Obidos lagunen.

På en varm sommerdag vil man dog formentlig hellere sidde på den store altan – eller ved poolen eller i poolbaren nedenfor.

Vi slutter dagen i hotellets gourmet-restaurant, Kobe Restaurant. Køkkenet er japansk, og på tasting-menuen er bl.a. misosuppe, sashimi, nigiri og nudler med kobekød.

Maden ledsages af fine lokale vine og tjenerne leverer lige præcis den service, man forventer på en mangestjernet gourmetrestaurant. Efter fem forrygende retter + kaffe med avec (portvin naturligvis) triller vi i seng.

Dag 2

Dagens mål er Coimbra, byen, som først og fremmest er kendt for sit mere end 700 år gamle universitet. Et universitet, som, opdager vi, da vi triller ind i byen, i meget høj grad præger byen.

Der går over 20.000 studerende fra mere end 70 lande på universitet - og med godt 120.000 indbyggere i byen er der selv her sidst på formiddagen en onsdag i marts en overvægt af unge mennesker på gågaden, på caféerne, og i den hyggelige Santa Cruz park.

Vi parkerer bilen ved et grønt område ved Mondego-floden og slentrer en tur i de gamle smalle og meget lidt turistede gågader, inden vi bevæger os op ad trapperne til universitet øverst på Alcacova-højen, som byen er bygget op om.

Man kan ikke bare vade ind i de gamle bygninger, men man kan for 30 euro booke en guidet tur rundt til den del af universitet, som er åbent for publikum.

Coimbra er primært kendt for sit universitet, men det er også værd at slå et smut omkring den hyggelige bymidte. Foto: Flickr Fold sammen
Læs mere

Det er den ældste del – den del, som fungerede som kongeligt palads tilbage i 1500-tallet, og her man bl.a. finder (og på en guidet tur kommer en tur ind i) det imponerende barokbibliotek, bygget i 1717 og med over 55.000 bøger, nogle af dem flere hundrede år gamle.

Coimbra har adskillige hoteller og guesthouses, en af de mere unikke er Quinta das Lagrimas på den anden side af floden. Navnet betyder »tårernes hus« og ifølge historien har bygningen sit navn efter de tårer, Dona Inês tilbage i 1355 græd, lige inden hun på Kong Alfonso IV’s ordre blev dræbt for at stoppe den store kærlighed, der var mellem hende og kongens søn, Pedro I.

I dag er hotellet et luksushotel, med en gourmetrestaurant i vinterhaven, og en 12 hektar botanisk have rundt om 1800-talsbygningen. Og appelsintræer, man kan snige sig til at plukke en virkelig velsmagende appelsin eller tre fra.

Dag 3

Tidligt næste morgen kører vi ud af Coimbra og sætter snuden på poloen mod Porto en god times kørsel nordpå. Ud fra en tese om, at man ikke kan være i nærheden af portvinens hovedstad uden at bruge en dags tid her.

Vi starter med portvinene, i Vila Nova de Gaia, hvor alle portvinshusene ligger. Sandeman, Taylors, Grahams, Ferreira. Vi besøger det sidste på en af vinhusets guidede ture rundt i vinkældrene.

Der er ikke så voldsomt meget at se – de ædle dråber ligger bare i store og mindre tønder, men man får undervejs på turen både historien om det 250 år gamle vinhus og svar på alle de spørgsmål, man måtte have om portvin.

Så begavede svar, at man forstår, at de smagsprøver, man får som afslutning på turen, ikke er de dyre vintagedråber – dem har man til gengæld mulighed for at købe i den meget velassorterede butik, der hører til vinhuset.

Bagefter går vi lidt ned ad kajen til et knapt så historisk, men ikke af den grund mindre interessant sted, Porto Cruz. Som er en ny måde at opleve portvin på – i en blanding af (interaktiv) udstilling, vinsmagning og restaurant er idéen at præsentere portvinskulturen på en anderledes måde.

Porto er kendt som portvinens hovedstad – men byen er også værd at besøge for bl.a. sin kultur. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Således klikker vi os på skærme frem til hvilken portvin, der passer til os, hvorefter vi går ombord i portugisiske tapas på meget højt niveau i det højloftede lyse lokale, der udgør den trendy restaurant.

Der er forholdsvis roligt – ifølge guiden ændrer dét sig, når sommeren kommer og folk indtager tagterrassen til den specielle sommerudgave af portvin, hvid portvin mikset med tonic.

Om eftermiddagen krydser vi Douro-floden og går en tur i centrum, inden vi slutter dagen af med et besøg på DOP – en forholdsvis nyåbnet restaurant i Porto, hvis speciale er moderne fortolkninger af det traditionelle portugisiske køkken, dvs. forholdsvis meget fokus på fisk, men kreeret af køkkenchefen Rui Paula på måder, så selv ikke fiskefans er vilde med det.

Vi overnatter på Palacio do Freixo – et tidligere palads, som i dag er restaureret fra kælder til øverste kvist og så smukt et eksempel på barok arkitektur, at det i 1910 blev udnævnt som såkaldt National Monument.

Hotellet ligger lige ud til Douro-floden, så fra de fleste værelser – og spa-afdelingen i kælderen – har man en fremragende udsigt til den brede flod, der tidligere var transportvejen for portvinen inde fra Douro-dalen.

Dag 4

Douro-dalen og alle vinmarkerne ligger bare 80 km væk, så efter en forrygende morgenbuffet, inkl. champagne på bordet med drikkevarer, checker vi ud og kører østpå.

Indgangsporten til dalen er Mesa Frio, så her drejer vi fra hovedvejen og triller langs den nordlige bred af floden ind i dalen. Ved Peso da Regua, centrum i området, krydser vi floden og finder vinhuset Quinta da Pacheca lige på den anden side.

Vi har booket tid til vinsmagning og frokost, førstnævnte kan man ved de fleste vinhuse i regionen, sidstnævnte kan man på Pacheca, som også er et boutiquehotel, og hvis frokost foregår med udsigt over marker og floden.

Efter frokost kører vi videre langs flodens sydlige bred, stopper med jævne mellemrum og tager billeder af floden, der ligger omringet af stejle bakker, oversået med vinranker.

I foråret ser vinrankerne i Dourodalen ikke ud af meget – senere på året er vinmarkerne på skråningerne et imponerende syn. Foto: Gitte Holtze Fold sammen
Læs mere

Midt på eftermiddagen smager vi portvin hos vinhuset Quinta do Seixo – som står bag det kendte mærke Sandeman – og sidst på eftermiddagen når vi frem til Quinta Nova, et luksushotel indrettet på en 250 år gammel vingård langt oppe over floden.

Hotellet, der med bare 11 værelser, mere er i kategorien eksklusiv bed & breakfast, har sin egen restaurant, så da først vi har forceret de snoede smalle veje for at komme hertil, lægger vi bilnøglerne væk og dumper ned ved et lille bord på gårdspladsen med et glas portvin og udsigt over vinmarkerne ned til floden.

Inden vi går om bord i en tre-retters menu bestående af lokale råvarer, akkompagneret af husets slagnummer, en tastingmenu på 6, 8 eller 10 glas vin og portvin. Vi nøjes med 6 til 22 euro per person – og går mere end glade i seng.

Dag 5

Efter en morgenmad på niveau med middagen checker vi ud og triller ad de smalle veje tilbage ned mod Douro-floden og herfra videre sydpå. Vi tager de små snoede veje og kommer gennem bittesmå landsbyer, hvor hunde sover i en solplet foran husene og børn vinker til os, når vi kører forbi.

Vi stopper ved noget, der ligner en butik og køber på tegnsprog – ingen i butikken kan engelsk – en cola og noget chokolade, som viser sig at være længe forbi sidste holdbarhedsdato.

Omkring frokosttid er vi i byen Trancoso, en af de 12 officielt udpegede historiske landsbyer i Portugal. De 12 byer er kendetegnet ved at have spillet en strategisk rolle i forsvaret af landet gennem tiden – og Trancoso ikke mindst.

På grund af sin beliggenhed 870 meter over havet var byen en vigtig fæstningsby, og selv om de tykke mure omkring den gamle del af byen ikke længere har nogen strategisk betydning, er det hyggeligt at gå en tur langs muren, eller ind gennem den til de brostensbelagte gader, skæve huse og charmerende små restauranter og caféer i »midtbyen«.

Douro-floden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hen på eftermiddagen rammer vi Manteigas, en hyggelig lille by midt i Estrela-bjergene knapt 100 km syd for Trancoso. Vi stopper i Manteigas og snupper en kop kaffe på en café i solen.

Bagefter går vi en tur i den lille og lidt søvnige bjergby, inden vi fortsætter op i bjergene til det særlige designhotel, Penhas Dourados, der ligger i 1.500 meters højde midt i og (derfor) med udsigt til Estrela-bjergene.

Hotellet er bygget med miljøet for øje, så de gennemgående materialer er bl.a. kork og træ - kombineret med farvestrålende tæpper, der står i smukt modspil til det meget lyse træ.

Tæpperne er ikke bare farverige, de har også en unik historie – de er lavet på Burel Factory, som ejerne af Penhas Dourados startede op i 2010 med det mål at lave – lækre – bæredygtige produkter af den lokale form for uld, Burel.

Produkterne er alt fra tæpper og tasker til dukker og nøgleringe og alle designs er udtænkt af lokale designere. Man kan købe produkterne på hotellet, og er man ekstra interesseret, kan man booke en guidet tur på uldfabrikken, der ligger nede i Manteigas.

Dag 6

Estrela-bjergene er ikke kun et skiområde, det er i høj grad også et oplagt sted at cykle eller især vandre. Så med vand i rygsækken og en guide med os forrest forlader vi næste morgen hotellet til fods for at vandre otte kilometer i Portugals højestebeliggende bjergkæde.

Den højeste top i Estrela-bjergene, Torre, rager næsten 2.000 meter op over havets overflade. Så højt skal vi dog ikke – vi stiger en lille smule og så går vi ellers det meste af turen på et forholdsvis fladt plateau blandt granitklipperne.

Estrela-bjergene Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Holtze.

Det meste af området er fredet nationalpark, så her er ingen iskiosker eller andet menneskeskabt, bare smuk ren natur.

Tilbage på hotellet snupper vi en hurtig sandwich, inden vi triller ad hårnålesvingene ned mod Manteigas, videre ud ad dalen mod øst og herfra sydpå til Evora, hvor vi har den sidste overnatning, inden vi tidligt næste morgen skal være i lufthavnen i Lissabon for at flyve retur til København.

  • Dagens etape: 303 km

Dag 7

Dagens program er kort og består udelukkende af transport – flyet retur til Danmark afgår kl. 9.15 fra lufthavnen i Lissabon, så klokken 6 checker vi ud fra hotellet i Evora og kører de 130 km mod Lissabon-Portela Lufthavn.

På en næsten tom motorvej, men med en åben kaffebar på rastepladsen, vi stopper ved. Det er vi tilfredse med, omgivelserne på motorvejsrastepladserne er måske ikke de mest charmerende, men selv på den mest undseelige biks langs motorvejen får man virkelig god kaffe til billig penge.

Det virker passende at slutte rundturen med en sådan.

  • Afstand: 130 km