Phuket tænker på miljøet

Det utænkelige er på vej. Fra 4. december skal der betales for plastic-indkøbsposerne i øens store indkøbscentre.

Hvert eneste lille indkøb udleveres i en plasticpose, og de flyder overalt - hvor der ikke lige er en renovationsarbejder til at rydde op efter indbyggere og turister på ferieøen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Judith Betak

De rasler rundt i bambuskrattet og hvirvler rundt i vejgrøfterne - de menneskeskabte "slanger" i det tropiske paradis.

Læs også: Lad baby smage på verden

Plasticposerne. Man får dem overalt på Phuket i Thailand.

Hvert eneste lille indkøb udleveres i en plasticpose, og de flyder overalt - hvor der ikke lige er en renovationsarbejder til at rydde op efter indbyggere og turister på ferieøen.

Men måske er der bedre og renere tider på vej. I hvert fald er, hvad de færreste turde tro kunne ske, på vej: Brugerbetaling af indkøbsposer.

Kun 2 baht for en pose
Fra 4. december vil de store indkøbscentre kræve betaling for poserne. Foreløbig er Central, Big C, Tesco-Lotus, Makro, Supercheap og Jungceylon med i ordningen.

Målet med brugerbetalingen er at skære ned i de 500 tons affald, der daglig sendes til øens affaldsforbrænding i Saphan Hin. Men kritiske røster hævder, at en betaling på bare 2 baht (ca. 30 ører) ikke vil få kunderne til at ændre vaner, til at genbruge poserne eller bruge tasker til at bære deres indkøb.

Den lokale avis Phuket Gazette har spurgt sine læsere om deres holdning til pose-betalingen. Og den er positiv blandt de forholdsvis få, der indtil nu har svaret.